Faktaboks

Helga Exner
Født
9. oktober 1939, Gablonz, Tjekkiet
Arbejdsliv
Guldsmed
Familie

Forældre: ingeniør Heinrich Menzel (1913-79) og Maria Theresia Dressler (født 1918) .

Gift 3. januar 1961 med guldsmed Bent E., født 12. november 1932 i Hald sogn, s. af provst Gustav Johan Adolf E. og Gunild Holt. Ægteskabet opløst 1983.

Gift 8. juni 1988 med læge Peter Schou, født 3. februar 1956 i København, s. af arkitekt Aage S. og Tove Als Andersen.

Børn: Andreas (1961), Nanna Kristine (1964), Julie (1965), Marie Louise (1967), Gertrud (1972), Ida Maria (1988).

Helga Exner
I 1985 genoptog hun smykkekunsten og etablerede eget værksted, først i Århus og senere i Odder. Samtidig ændrede hun stil, idet hun forlod den arkitektoniske og geometriske form for en mere ornamental, fabulerende og poetisk stil. Her ses hun i værkstedet i Odder, 2018.
Helga Exner
Af /Ritzau Scanpix.
Smykke af Helga Exner
I sit arbejde har hun forenet sine håndværksmæssige og kunstneriske evner med det fantasifulde, og hun har vist en betydelig sans for sammensætning af forskellige materialer. Inspirationen til smykkerne har hun fået gennem natur- og rejseoplevelser, klassisk musik samt litteratur. I hendes fantasifulde smykker smyger fugle, bølger og planteformer af guld, sølv og emalje sig om turkisflager og lapisskiver. Et andet ofte benyttet materiale er rav, som hun har sat sammen med blå og turkis emalje.
Smykke af Helga Exner
Af /Ritzau Scanpix.

Helga Exner blev født i det nordlige Tjekkoslovakiet, det nuværende Tjekkiet, i et område, som er kendt for glas- og smykkekunst, og hvor hendes familie gennem generationer havde fremstillet smykker. Det var hendes oldefader, der startede værkstedet, men Anden Verdenskrig og den kommunistiske magtovertagelse i landet satte en stopper for virksomheden i 1945. Faderen blev fængslet, og moderen måtte flygte med den fem år gamle Helga Exner og hendes tre søstre. De kom først gennem Polen til flygtningelejre i Østtyskland, hvorfra de fortsatte flugten illegalt til Vesttyskland og først efter seks år genså faderen. I tre år boede Helga Exner hos sine bedsteforældre i Bayern og gik i katolsk nonneskole. Efter mellemskoleeksamen fra Walldorffschule, Krefeld, kom hun i guldsmedelære og fik 1960 svendebrev hos Herbert Seufert i Bad Godesberg ved Bonn. Her mødte hun den danske kollega Bent E., der arbejdede i virksomheden, og det blev begyndelsen på et banebrydende arbejdsfællesskab. I 1961 flyttede parret til Danmark, blev gift og oprettede fælles værksted, først i Hald ved Randers, fra 1966 i en nedlagt skole i Rødehede i Vendsyssel.

Sammen med ægtefællen skabte Helga Exner smykker, der fornyede håndværket, og som kom til at ændre opfattelsen af, hvad et smykke kunne være. Parrets tanke var, at smykkerne på én gang skulle være smukke, vække opmærksomhed og have et grafisk og skulpturelt udtryk, så de kunne hænge på væggen eller stå til pynt, når de ikke var i brug. Formerne var stramme og geometriske i iøjnefaldende farvesammensætninger og med forskellig glans, og som noget helt nyt blev bevægelse og lyd en del af smykkets udtryk, fx i Sølvhalssmykke med blanklueforgyldte kvadratpailletter, 1967, og Guldring med ametystcylindre i bur i drejelig karrusel, 1968. Gennem årene udførte de tillige talrige kirkeudsmykninger, fx et alterkors til Nørrelandskirken i Holstebro, 1971, der var skabt i rustfrit stål med blanklueforgyldte sølvkugler. Sammen deltog de i og afholdt utallige udstillinger i ind- og udland. De modtog flere priser, bl.a. Hofjuvelér Michelsens Jubilæumslegat 1967, Lunningprisen 1969 og Hirschsprungs Legat 1970. Endvidere fik de guldmedalje på Internationale Schmuckschau, München 1972. Flere af deres arbejder blev købt af museer, bl.a. Kunstindustrimuseet og Röhsska Konstslöjdmuseet i Göteborg.

I 1983 blev Helga Exner skilt og flyttede til Århus. Hun tog et par års pause fra smykkerne og gik bl.a. på Rudolf Steiner Pædagogseminariet i Skanderborg. I 1985 genoptog hun smykkekunsten og etablerede eget værksted, først i Århus og senere i Odder. Samtidig ændrede hun stil, idet hun forlod den arkitektoniske og geometriske form for en mere ornamental, fabulerende og poetisk stil. I 1987 begyndte hun at udstille igen, og sammen med datteren Nanna E. har hun bl.a. arbejdet med en ny type smykkebilleder, hvor smykkerne ophænges i ramme med små vævede eller flettede tæpper som baggrund. I de senere år har Helga Exner også benyttet lærred, papmaché og metalplader som baggrundsmateriale, hvilket giver smykkerne et mere plastisk og skulpturelt udtryk. I sit arbejde har hun forenet sine håndværksmæssige og kunstneriske evner med det fantasifulde, og hun har vist en betydelig sans for sammensætning af forskellige materialer. Inspirationen til smykkerne har hun fået gennem natur- og rejseoplevelser, klassisk musik samt litteratur. Det gælder fx Kronjuvels-erindrings-spir, 1998, der er inspireret af Søren Ulrik Thomsens digte. I hendes fantasifulde smykker smyger fugle, bølger og planteformer af guld, sølv og emalje sig om turkisflager og lapisskiver, som fx i Fugletræk, 1986, og Regnbyger over Vendsyssel, 1989. Et andet ofte benyttet materiale er rav, som hun har sat sammen med blå og turkis emalje. Desuden har hun udført borgmesterkæden til Hirtshals kommune 1989. Helga Exner, der hører til blandt Danmarks mest fremtrædende smykkekunstnere, har i de senere år afholdt væsentlige separatudstillinger på Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet 1981 og 1987, Herning Kunstmuseum 1983, Horsens Kunstmuseum 1995 og på Svanekegården, Bornholm 1998. Derudover har hun bl.a. udstillet på Nordisk Emaille Triennale 1989 og 1992, på udstillingen Kirkekunst, Frederikshavn Kunstmuseum 1992 samt på Welcome Europe, Hjørring Kunstmuseum 1992.

Beskrivelser og portrætter af Helga Exner

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Chr. Rimestad: Ravsolen danser, 1995.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig