Hedvig Ramsing

Hedvig Ramsing var den næstyngste i en søskendeflok på 13, seks piger og syv drenge, der alle ud over en pige, der døde som spæd, nåede til skelsår og alder. Forældrene var nært knyttet til den danske folkekirke og gav deres børn en kristen opdragelse. Mod deres ønske gik Hedvig Ramsing i sine ældre søstre Margrethe R. og Augusta Utke R.s fodspor og konverterede til katolicismen, en social skandale på den tid. Tilsyneladende var familien dog ikke så fordømmende over for Hedvig Ramsing som over for hendes to søstre, der blev forvist fra hjemmet.

Hedvig Ramsing blev uddannet som lærerinde 1907 på N. Zahles Seminarium og underviste som sine søstre på Skt. Joseph Søstrenes pigeskole, der i 1915 flyttede fra Toldbodvej til Østerbro som Institut Saint-Joseph. Dertil var hun meget aktiv inden for den katolske kirke, hvor hun gik ind i ungdoms- og oplysningsarbejde og bl.a udøvede en omfattende foredragsvirksomhed. I 1917, 31 år gammel, besluttede hun sig for at gå i kloster. Ligesom Margrethe R. indtrådte hun i Skt. Joseph Søstrenes Ordenssamfund og påbegyndte sin søsteruddannelse i noviciathuset på Strandvejen. Her fik hun søsternavnet Clara. Da hun gik i kloster, var mange bange for at miste hende i arbejdet med børn og unge, men hun fortsatte, kun afbrudt af nogle år i udlandet. I 1930 afløste Hedvig Ramsing storesøsteren som leder af Institut Saint-Joseph. Hun overtog også ambitionen om, at skolen skulle være en mønsterskole, og det lykkedes i vid udstrækning. Igennem årtiers virke blev hun i katolske kredse kendt som én, der både skabte respekt omkring sin skole og gennemførte en strålende uddannelse for de undervisende søstre. Dertil blev hun kendt som en banebrydende pædagog, specielt inden for religionspædagogik. I 1952 og 1954 var hun initiativtager til de første katolske religionslærermøder, der blev afholdt i Danmark med deltagelse af ordenssøstre og præster fra tre nordiske lande.

Hedvig Ramsing var en dygtig skribent, men i lydighed over for klosterreglen om selvudslettelse gav hun længe afkald på at skrive, og af beskedenhed ville hun ikke optræde som forfatter til bøgerne; hendes navn blev først anført på titelbladet efter hendes død. Forfatterskabet omfatter Spredte Træk af Sankt Joseph-Søstrenes Historie, 1923, og en lang række religionsbøger for børn. Dertil kom adskillige salmer uden forfatternavn i den katolske salmebog. Hedvig Ramsing beskrives som en stor begavelse, blid og følsom af sind. Hun kæmpede for sine idéer og måtte derfor overvinde den beskedenhed og tilbageholdenhed, som en ordenssøster ellers er kendetegnet ved. Inden for skoleområdet var hun en pioner, der formåede at forene søsterlivet med en markant personlig karriere. Hun blev et forbillede for niecen Benedicte R, der senere fulgte samme vej.