Hedevig Johanne Bagger

Hedevig Johanne Baggers fader var en af Korsørs matadorer, driftig og foretagsom; han drev købmandskab i stor stil, var medejer af færgeforbindelsen til Fyn og havde bevilling på at drive gæstgiveri og værtshus. Hun voksede op sammen med den tre år ældre broder Jens Christian Langeland, senere borgmester og tolder i byen. 21 år gammel blev hun gift med Marcus Marcussen B., der da var godsforvalter på hovedgården Saltø ved Næstved og senest fra 1767 på den nærliggende Fodbygård. Baggers herkomst er ikke oplyst, men vi ved, at en broder var godsforvalter på Gunderslevholm. Alle tre gårde hørte under Det Plessenske Fideikommis. Ægteparret fik fem børn, hvoraf de to ældste døde som små. I 1770 mistede Hedevig Johanne Bagger både sin mand og sin broder, og året efter gik faderen konkurs.

Selv var Hedevig Johanne Bagger dog ikke slået ud. I 1775 erhvervede hun en af Korsørs større gæstgivergårde, som hun drev så dygtigt, at hun allerede få år efter kunne ombygge og udvide den til et efter tiden moderne og bekvemt opholdssted. Med denne trumf lykkedes det hende i 1782 at opnå både en 2. prioritet i gården på 600 rigsdaler af Postkassens midler og et løfte fra Generalpostamtet om, at posttjenesten i byen skulle knyttes til hendes gæstgivergård, når postmesteren gik af. Denne situation indtraf først i 1798, hvor Hedevig Johanne Bagger omsider opnåede kgl. udnævnelse til “postmesterinde”, som Generalpostamtet herefter titulerede hende i embedsskrivelserne. I nogle år forinden havde hun allerede fungeret som vognmester, dvs. forestået transporten af rejsende, der ikke ville med diligence, men selv leje vogn. I ventetiden havde hun ikke ligget på den lade side, men støt drevet gæstgiveriet videre, så det var fuldt tjenligt som postgård. I 1787 havde hun således ti tjenestefolk foruden sin datter og broderdatter i huset. Begge sønner var derimod hjemmefra. Hedevig Johanne Bagger satsede, som det var vanligt, på den ældste, Rasmus Langeland B., og holdt ham til bogen. Han blev student fra Slagelse Latinskole i 1784, cand.jur. i 1789 og fik en flot karriere, der førte helt frem til politimesterembede og borgmesterpost i København Den yngste, Marcus Nicolai B., blev uddannet ved landbruget og havde i en periode en af Sorø Akademis arvefæstegårde; senere flyttede han til Slagelse, hvor han blev stempelpapirsforvalter. Datteren Mette Kristine blev i 1792 gift med godsforvalter Peder Rützow på Antvorskov. Postmesterembedet i overfartsbyen var krævende, bl.a. hørte vinterprovianteringen af Sprogø til forpligtelserne, og Generalpostamtet var særdeles nidkært med regnskabsrevisionen. Hedevig Johanne Bagger havde da også en yngre fuldmægtig, der naturligvis logerede i postgården. Desuden var hun forpligtet til at holde en såkaldt litsenbroder, dvs. en mand til hjælp ved færgeankomst og -afgang. Som postmester fik hun 228 rigsdaler årlig, hvoraf der skulle udredes løn til de to medarbejdere. Hendes egentlige indtægtskilde var derfor fortsat gæstgiveriet, der til gengæld lukrerede af at være privilegeret postgård. Denne kombination var da heller ikke enestående for Korsør. I løbet af 1780’erne havde Generalpostamtet lavet lignende arrangementer i Roskilde, Ringsted, Slagelse, Næstved og Odense. Hedevig Johanne Bagger var altså ikke den eneste af landets daværende 53 postmestre uden for København, der havde gjort en god forretning, men hun var den eneste kvinde, der således ved personlig indsats og initiativ havde opnået sit embede. De få øvrige kvinder, der i datiden forvaltede et postmesterembede, var alle enker efter postmestre, og embedsoverdragelsen var i realiteten en pensionsordning. Som næsten 70-årig fik Hedevig Johanne Bagger i 1810 ved kgl. resolution tilladelse til at afhænde sin privilegerede gæstgivergård til tidligere købmand Knud Carlheim, der samtidig modtog udnævnelse til postmester. Carlheim betalte 27.000 rigsdaler for postgården inklusive et par mindre ejendomme og 25 tdr. land og tørvskær uden for byen. Sine sidste år boede Hedevig Johanne Bagger i Slagelse, hvor hun havde en lejlighed i sin yngste søns hus. Hun døde 81 år gammel af apopleksi.