Hansine Pedersen

Hansine Pedersen boede næsten hele sit liv i Kundby ved Holbæk og tilhørte et frisindet bondemiljø med stærk tilknytning til Det Radikale Venstre (RV). Hansine Pedersen og hendes mand, der drev hans fødegård Viekær i Sandby, engagerede sig som hele slægten dybt i sognets politiske liv. Hendes svoger, landbrugsminister Kristjan P., var en drivende kraft bag jordlovene af 1919 og den storstilede udstykning af husmandsbrug.

Hansine Pedersen havde fra ganske ung interesseret sig for politiske spørgsmål, og da der i foråret 1907 på foranledning af bl.a. Kristjan P. blev dannet en Kvindevalgretsforening for Svinninge og Omegn, kom hun med i bestyrelsen. Året efter deltes foreningen i to kredse, og Hansine Pedersen blev formand for Kundbykredsen. I tilknytning til Landsforbundet for Kvinders Valgret (LKV) oprettede hun en række valgretsforeninger på Holbækegnen, 1911-15 var hun suppleant i LKVs hovedbestyrelse, og hun skrev flere indlæg i foreningens blad Kvindevalgret, bl.a. om landkredsenes problemer. Engagementet i kvindebevægelsen førte hurtigt mere med sig, og Hansine Pedersen var blandt de første kvinder, der opnåede valg til offentlige organer. I 1908 blev hun medlem af hjælpekassen i Kundby, og kort efter kom hun også ind i den nyoprettede sammenslutning af landkommunale hjælpekasser for Holbæk amt. Ved det første kommunalvalg med kvindelig deltagelse i 1909 fik hun sæde i Kundby sogneråd. Valget blev en stor triumf for RV, som besatte syv ud af 11 pladser, heraf to kvinder. Skønt Hansine Pedersen ikke fandt arbejdet let i starten, tog hun energisk fat. Hendes mål var at deltage i det “store Samfundsarbejde” og derigennem gøre en indsats for de svagest stillede.

Hansine Pedersen havde siddet i sognerådet i syv år, da hun i april 1916 som den første kvinde i Danmark indvalgtes i Holbæk amtsråd. Gennem sit hidtidige arbejde var hun uden tvivl godt rustet til opgaven, men valget af en kvinde må også ses i sammenhæng med demokratiseringen af valgmåden 1916 og RVs stærke stilling i Holbæk amt. Det nye amtsråd blev valgt af valgmænd, der var udpegede af sognerådene, og RV opnåede fem af amtsrådets 11 pladser. Partiets fremgang gav råd til eksperimenter, og Hansine Pedersens navn og familie havde en god klang. Dertil kom, at hun siden 1915 havde været medlem af bestyrelsen for partiets Odsherredkreds. Fra 1916 til 1922 varede Hansine Pedersens medlemskab af Holbæk amtsråd, og i samme periode sad hun også som medlem af Holbæk amts skoleråd, den første kvinde i et amtsskoleråd. I amtsrådet fik hun poster i udvalget for kommunernes regnskaber samt i ting-, arresthus- og sygehusbestyrelserne i Holbæk. Hansine Pedersens politiske karriere bød på flere personlige skuffelser. Ved amtsrådsvalget 1922 blev hun offer for de radikales tilbagegang, og heller ikke sognerådsvalget 1921 gav genvalg. Ved senere lejligheder gav hun udtryk for stærk bitterhed over mændenes “Uvilje til at give Plads for Kvinderne” i sognerådsarbejdet. Det var på denne baggrund, at hun i 1927 tog initiativ til oprettelsen af Dansk Kvindesamfunds kreds for Kundby og omegn, som hun derefter blev formand for.

Som andre i sin radikale kreds var Hansine Pedersen en idealistisk indstillet og socialt ansvarsbevidst kvinde. Hendes karriere var usædvanlig for en kvinde fra bondemiljøet, og det var med god grund, at den radikale presse gav hende dette eftermæle: “Hendes Navn er indskrevet i den danske Kvindesags Historie som den første Kvinde, der indvalgtes i et dansk Amtsraad.”