Faktaboks

Hansine Lyberth
Cecilie Maren Hansine Lyberth
Født
9. oktober 1927, Maniitsoq
Arbejdsliv
Fagforeningsformand, kommunalpolitiker og fabriksarbejder
Familie

Forældre: fisker Thomas Kristoffer Kristian Lyberth (1901-43) og Jokebeth Louise Salome Møller (1901-76).

Gift 5. december 1948 med fisker Søren Otto Gedion Albrecht L., født 6. august 1925 i Maniitsoq, død 6. juni 1998 samme sted, s. af fanger Siverth Elisæus Jonas L. og Karen Jakobine Maren Lyberth.

Børn: Ruth (1949), Sofiaaraq (1950), Holger (1953), Magdalene (1954), Cecilie (1960), Varla (1961), Emilie (1968).

Hansine Lyberth fik en svær start på voksentilværelsen, da hun som 16-årig i 1943 mistede sin fader. Som det ældste barn måtte hun da hjælpe moderen med at forsørge sine fem søskende. Et brændende ønske om at videreuddanne sig på pigeefterskolen i Aasiaat (Egedesminde), som hun ellers var blevet udtaget til, kunne hun følgelig ikke få indfriet. Ved siden af pligterne i hjemmet i Maniitsoq (Sukkertoppen) begyndte hun at arbejde på byens børnesanatorium, hvor hun lærte madlavning og husholdning. Efter en kort periode som kiffaq, dvs. ung pige i huset, i Nuuk (Godthåb) kaldte moderen hende imidlertid tilbage til Maniitsoq, hvor hun mødte fisker Søren L., som hun giftede sig med i 1948.

I begyndelsen af 1950’erne var der stor vækst i torskefiskeriet i Grønland. En række fiskefabrikker skød op i de større byer, og behovet for arbejdskraft var stort. På det tidspunkt havde Hansine Lyberth fået tre børn, og selvom ægtefællen var imod, tog hun i 1953 arbejde på en fiskefabrik. Det skulle vise sig at blive begyndelsen til hendes livslange indsats for at forbedre vilkårene for de dårligst lønnede arbejdere, heraf flest kvinder. På tidspunktet for Hansine Lyberths ansættelse var fagbevægelsen stadig i sin allerspædeste vorden. Fabrikkerne blev ledet af dansktalende overordnede, hvilket skabte problemer med kommunikationen, idet arbejderne stort set kun var grønlandsktalende. Selvom Hansine Lyberth kun beherskede dansk i beskedent omfang, kom hun hurtigt til at agere uformel tillidskvinde. Med Hansine Lyberth i front lykkedes det arbejderne at få gennemtrumfet højere løn, et minimum af oplæring ved produktionsomlægning fra torsk til rejer og ikke mindst at få indført samtaletid for personalet, hvor forskellige problemer i ansættelsesforholdet kunne drøftes. Behovet for oplæring og kurser lå allerede da Hansine Lyberth på sinde, men der skulle gå en del år, før myndighederne tog initiativer i den retning. Først i 1990’erne byggedes Grønlands fiskeriskole Aalisakkanik Tunisassiornermik Ilinniarfik i Maniitsoq, som uddanner medarbejdere til fiskeindustrien. I en tid hvor velordnede forhold i fiskeindustrien ikke var indført, og hvor de spæde skridt til at organisere den grønlandske arbejderbevægelse i Grønlands Arbejder Sammenslutning (GAS) først lige var taget, opnåede Hansine Lyberth stor respekt omkring sin person og sine velformulerede argumenter. I en række år fungerede hun som uformel tillidskvinde, indtil hun efter GASs etablering på landsplan formelt blev valgt som tillidskvinde i 1970, senere også fællestillidskvinde. I 1970’erne tog hendes karriere for alvor fart. Ved kommunalvalget i 1971 stillede hun op, og opnåede som den anden kvinde efter Kristine Donaldussen valg til Maniitsoqs kommunalbestyrelse. Her sad hun i en travl periode frem til 1975 med bestyrelsesposter i bl.a. arbejdsmarkeds- og fabriksudvalget samt børneforsorgsudvalget.

I 1975 forlod Hansine Lyberth kommunalpolitik og blev valgt til formand for Maniitsoqs lokale arbejderforening, en post, hun bestred frem til 1979. Herefter blev hun medlem af hovedbestyrelsen i Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Katuffiat (SIK), som GAS i 1979 skiftede navn til. Som hovedbestyrelsesmedlem i perioden 1979-89 fik hun i kraft af sin position gjort sin indflydelse stærkt gældende, bl.a. i forhandlingsgruppen vedrørende overenskomster for fabriksarbejdere. Som repræsentant for SIK sad hun i mange udvalg, bl.a. i Grønlands Oplysnings Forbund. Hansine Lyberth fik aldrig en egentlig uddannelse, men i en alder af 50 år gennemførte hun i 1977 et voksenpædagogisk kursus på Sulisartut Højskoliat (Arbejderhøjskolen) i Qaqortoq (Julianehåb). Udbyttet fra kurset kunne bruges i folkeskolen, idet hun i 1978 engageredes som samtaleterapeut og rådgiver for unge skoletrætte elever. I forbindelse med dannelse af ældreforeninger og behovet for forbedrede forhold i ældreforsorgen i Grønland blev hun i 1988 ansat som koordinator i Maniitsoq kommune for en treårig periode.

I mere end 50 år har Hansine Lyberth været en markant skikkelse i det grønlandske samfund. Selvom hun i 1990 gik på pension, har hun fortsat sit engagement i ældresagen og lokalpolitik, bl.a. som formand for fritidsnævnet i Maniitsoq. Hun har været en usædvanlig fightertype, hvis faglige bevidsthed modnedes i takt med arbejderbevægelsens indtog i et Grønland, som indtil 1953 stadig var en koloni af Danmark. Hun er blevet kendt for sit engagement og sine klart formulerede argumenter både på skrift og som deltager i talrige debatprogrammer i Grønlands Radio. Som en yndet gæstetaler og foredragsholder har hun sat fokus på værdien af det arbejdende menneskes værk. Desuden har hun skrevet digte og sangtekster, hvoraf et par er publiceret i den grønlandske arbejdersangbog Sulisartut erinarsuutaat, 1991. I 1987 blev hun udnævnt til æresmedlem i Maniitsoqs lokale arbejderforening for sin indsats.

Beskrivelser og portrætter af Hansine Lyberth

  • Kammammii Olsen: Kalaallit Nunaanni Sulisartoqarnerup oqaluttuarisaanera, 1996. H.C. Petersen: Manîtsok 1782- 1982, 1982.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig