Hanne Søndergaard

Som det var sædvane i Hanne Søndergaards barndomsmiljø, forlod hun folkeskolen efter 7. klasse. Selv ville hun gerne have fortsat i den stedlige private realskole, men som ældste barn i en søskendeflok på seks fik hun ikke denne mulighed. Fra sit 13. år havde Hanne Søndergaard forskellige huslige pladser. I 1946 flyttede hun til København, hvor hun sideløbende med et husholdningskursus havde en formiddagsplads. Ud over en beskeden løn gav den også kost og logi, og jobbet beholdt hun under sin efterfølgende toårige uddannelse ved Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium. Hun dimitteredes som husholdningslærer i 1949. Samme efterår fik hun ansættelse som lærer i aften- og ungdomsskolen i Haderslev amt, og herigennem blev hun siden forstander for Kronprinsesse Ingrids Feriehjem i Blåvand. I vinteren 1950-51 var Hanne Søndergaard elev på Askov Højskole, blev årets elevrepræsentant i Askov Lærlinges bestyrelse og fortsatte her frem til 1970, de sidste år som bestyrelsens formand.

I 1952 blev Hanne Søndergaard gift og kom til Borris, hvor hendes mand var lærer ved en landbrugsskole, og hun selv fik ansættelse som leder af den dertil knyttede husholdningsskole. Den efterfølgende vinter supplerede hun sin uddannelse ved kurser i økonomi og administration ved Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet. I 1955 kom Hanne Søndergaard til Statens Husholdningsråd (SHR) som konsulent i oplysningsafdelingen. Hun fik i de følgende år rig lejlighed til at vise sin dygtighed og sit organisationstalent, og selv har hun ofte betegnet årene i rådet som sine bedste og mest alsidige læreår. Fra SHR kom Hanne Søndergaard i foråret 1962 til Undervisningsministeriet som inspektør for de huslige uddannelsesområder, en stilling, hun hurtigt fik skabt megen respekt om. I 1962 rejste begge ægtefæller til USA, hvor Hanne Søndergaard blev visiting student ved Stanford University. Tilbage i Undervisningsministeriet arbejdede hun intenst på at modernisere undervisningen inden for de huslige fag. Begrebet “udearbejdende kvinde” var ved at vinde frem, og det var hendes mål, at begge køn skulle kvalificere sig til at kunne sørge for sig selv og sine egne fornødenheder. Hanne Søndergaard var en fornyer, der bl.a. tog initiativ til en modernisering af den næsten 20 år gamle bekendtgørelse om husholdningsskolernes undervisning, ligesom hun var en afgørende drivkraft i udviklingen af ernærings- og husholdningsøkonomuddannelsen. Hun var flittig ud over det sædvanlige og blev hurtigt inddraget i ministeriets internationale arbejde, bl.a. i form af ansvar for kurser for afrikanske lærere gennemført i Danmark sammen med FN-organisationerne UNESCO og FAO. 1964-72 var Hanne Søndergaard vicepræsident for FAOs Board of Working Party on Home Economics for Europe og var i øvrigt ministeriets energiske og diplomatiske repræsentant i en række udvalg, herunder næstformand i Statens Husholdningsråd 1964-68.

I 1968 kom Hanne Søndergaard til Suhr’s Seminarium som rektor. Med sine mange faglige idéer og sin administrative kunnen skabte hun i de følgende år revolution på seminariet. Institutionens fysiske rammer blev restaurerede og udbygget gennem lejemål, og dens indre struktur moderniseret og demokratiseret. Hun var også primus motor i fornyelsen af ernærings- og husholdningsøkonomuddannelsen, som ved en lov i 1972 blev en egentlig videregående uddannelse. I årene 1971-86 var Hanne Søndergaard meget aktiv i Danske Kvinders Nationalråds styrelse, bl.a. som dets delegerede ved FNs generalforsamling under det internationale kvindeår 1975, og hun var formand for nationalrådet 1976-78. Det ligestillingspolitiske engagement parret med stor viden om uddannelsesspørgsmål såvel nationalt som internationalt førte i 1976 til hendes medlemskab af den danske UNESCO- nationalkommission til næstformandskab og senere, i 1991-93, til posten som konstitueret formand for nationalkommissionen. Fra 1978 til 1984 havde Hanne Søndergaard orlov fra rektorstillingen ved Suhr’s Seminarium for, som Nordens repræsentant, at kunne vælges til UNESCOs styrende organ. De følgende fem år var hun et aktivt og meget respekteret medlem af UNESCOs styrelsesråd i Paris. I perioden 1980-83 var hun formand for rådets permanente Special Committee, medlem af styrelsesrådets bureau og formand for Kommissionen for Kommunikations- og Informationsprogrammer under UNESCOs 22. generalkonference.

I 1984 genoptog Hanne Søndergaard arbejdet som rektor for Suhr’s Seminarium. Igen var hun aktiv i udviklingen af den uddannelse, der oprindelig havde ført hende ind på området. Hun videreførte samtidig sit samfundsmæssige og internationale engagement via arbejde i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, hvor hun 1987-93 var næstformand. Desuden var hun fra 1981 et værdsat medlem af Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg. Hun var udvalgets næstformand fra 1983-86, og fra 1985-94 medlem af Flygtningenævnet. Ved hendes pensionering i 1990 blev der opsat et relief på Suhr’s Seminarium med underteksten: “Handling – Forvandling 1968-1990”. Hanne Søndergaard blev ridder af Dannebrogordenen i 1976 og af 1. grad i 1994.