Hanne Bech Hansen

Hanne Bech Hansen er vokset op i Århus sammen med to yngre brødre. Faderen var lærer og underviste bl.a. på Christiansgades Pigeskole, hvor Hanne Bech Hansen gik i 6.-9. klasse. Det lå i luften, at hun skulle have en uddannelse, og 1958 tog hun studentereksamen fra Marselisborg Gymnasium. Hun var elev på Det Jyske Musikkonservatorium i nogle år og overvejede at studere musik. Efter råd fra forældrene valgte hun dog juraen og blev i 1964 cand.jur. fra Århus Universitet.

Som nygift var Hanne Bech Hansen to år tidligere flyttet med sin ægtefælle til Silkeborg, hvor hans lægekarriere startede. Siden kom familien til Odense. Her arbejdede hun halvtids som advokatfuldmægtig 1964-70, og hun fik advokatbeskikkelse 1969. Karrieren inden for politiet startede med, at hun 1970 blev politifuldmægtig i Odense. Efter en årrække ved statsadvokaturen for Sjælland og Fyn var hun 1984-86 vicepolitimester i Gentofte. Selv har hun tilkendegivet, at hendes professionelle liv har været præget af tilfældigheder. De første 14 år arbejdede hun på halvtid, og hun sagde i 1982 nej til et lederjob. Efter skub fra andre kom hun imidlertid videre med karrieren og sigtede derefter bevidst mod toppen. Hendes første markante chefstilling var som politimester hos Rigspolitichefen i personaleafdelingen 1986-88. Det vakte opsigt både i ind- og udland, da Hanne Bech Hansen i 1988 blev Danmarks første kvindelige chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET). Selv havde hun ikke forestillet sig, at hun i karriereforløbet skulle ind i PET, hvis chefer traditionelt rekrutteres fra Justitsministeriet. Men hun søgte stillingen, der ved dødsfald uventet var blevet ledig. Hun ønskede at fortsætte forgængeren Anders Walsted Hansens åbne linie, om end PETs opgavefelt, forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod statsforvaltningen og de øverste statsmyndigheder, i sig selv begrænser, hvor åben man kan være. I interviews har Hanne Bech Hansen sagt, at man altid forlader tjenesten i PET med hukommelsestab.

I 1993 blev Hanne Bech Hansen statsadvokat for København, Frbg. og Tårnby og behandlede som sådan de voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter på Nørrebro efter folkeafstemningen om Maastrichttraktaten i 1992, og hun var anklager i Marc Rudin-sagen, en del af den såkaldte Blekingegadesag mod en venstreorienteret gruppe, der begik røverier for at skaffe penge til befrielsesbevægelser i den tredje verden. I 1995 blev hun den første kvindelige politidirektør i København, landets største politikreds. Der stod megen blæst omkring hendes udnævnelse, fordi hun i forbindelse med sin håndtering af Nørrebrosagen blev anset for at være “systemets mand”. Hun overtog en politikreds, der under forgængeren politidirektør Poul Eefsen havde ry for at være en stat i staten og helt tillukket. Hun har derfor bestræbt sig på at forbedre Københavns Politis image, åbne organisationen udadtil og hæve serviceniveauet. Indadtil har hun søgt at gøre den mere fleksibel og omstillingsparat. Hanne Bech Hansen har fået roser med på vejen af sine egne. Kolleger har oplevet hende som både humørspreder og en sikker beslutningstager. Forhenværende politiadvokat Leo Lemvigh har endog udtalt, at “hun er det bedste, der er hændt politietaten i dette århundrede”.

Hanne Bech Hansen har ikke deltaget i ungdomsoprøret eller i kvindebevægelsen. Hun har udtalt, at hun kan takke feministerne for, at hun altid er blevet behandlet ordentligt i sine job, men har i øvrigt som en styrke fremhævet, at hun er blind for kritik, der angår kønnet, og hun har advaret mod, at kvinder isolerer sig i egne netværk. Blandt hendes mange tillidsposter kan nævnes medlemskab af den i 1998 nedsatte politikommission, der skal komme med forslag til politiets fremtidige organisation, ledelsesstruktur og lovgrundlag. I 1989 blev hun ridder af Dannebrogordenen og i 1996 ridder af 1. grad. Hun har desuden modtaget flere udenlandske ordener.