Hanna Joensen

Hanna Joensen, der er den ældste af fem søskende, blev født og voksede op i et liberalt og nationalt miljø i Tórshavn. Faderen var i mange år fiskeskipper, senere forretningsmand og skibsreder. Han var i en periode medlem af Lagtinget og fiskeriminister. Moderen kom fra Tórshavn og var den yngste af tre søstre, som alle fik en læreruddannelse. Hanna Joensen gik i sin grandtantes privatskole og tog realeksamen 1946. Hun arbejdede et stykke tid på kontor og rejste derefter til sin moster i England. I 1951 blev hun sygeplejeelev på Bangour General Hospital ved Edinburgh, hvor hun blev valgt som sekretær i elevforeningen. Ved afslutningen fik hun sølvmedalje for den næstbedste sygeplejerskeeksamen i Skotland og kom til garden party på kongeslottet Buckingham Palace.

Hanna Joensen arbejdede et år i London, men da hun derefter vendte tilbage til Færøerne, kunne hun ikke blive ansat som sygeplejerske med sin britiske uddannelse. Efter have arbejdet som lægesekretær ved hospitalet i Tórshavn et stykke tid tog hun uddannelse ved lægesekretærskolen i København Senere læste hun til korrespondent i engelsk og var redaktionssekretær på ugebladet Tempo i et år. Hun var også ansat på shippingkontor og som sygeplejerske. I Danmark havde hun giftet sig og adopteret en datter, men hun blev skilt i 1965 og rejste derefter med datteren til Færøerne. Sammen med sin søster startede hun i 1966 en mode- og kosmetikforretning ved navn Joto på hovedgaden i Tórshavn. I 1988 solgte Hanna Joensen sin andel af forretningen og blev ansat i Landsstyret som ministersekretær. Hun blev pensioneret i 1998 og har siden været oversættelseskonsulent for Rigsombudet på Færøerne.

Hanna Joensen fik tidligt interesse for samfundsforhold og var oprindeligt medlem af Fólkaflokkurin (Folkepartiet), som hendes fader havde været med til at stifte, men forlod senere partiet, som hun fandt for højreorienteret. I 1970’erne kom hun ind i den færøske rødstrømpebevægelse Kvinnufylkingin og blev meget aktiv. Hun var med til at aktionere for flere kvindelige læger, fri abort, bedre adgang til prævention og undervisning i seksualoplysning i skolerne. Især kravet om fri abort mødte stor modstand. I religiøse kredse talte man om moralsk forfald, opmuntring til løsagtighed og utugt, og forældre rasede over, at der skulle undervises i seksuallære. Da aktiviteterne stagnerede i Kvinnufylkingin, tilsluttede Hanna Joensen sig sammen med andre fra gruppen den etablerede kvindeforening i Tórshavn Havnar Kvinnufelag, der havde en mere moderat kvindepolitisk linie.

I 1986 blev Hanna Joensen udpeget til formand for det af Landsstyret nedsatte ligestillingsudvalg. Udvalget udarbejdede et forslag til en ligestillingslov, som blev fremlagt i Lagtinget 1988. Det mødte stor modstand, især fra religiøse bevægelser, og faldt ved afstemningen. Først i 1994 lykkedes det at få vedtaget en færøsk ligestillingslov, og udvalget kunne derefter nedlægges. Da havde Hanna Joensen gennem mere end 20 år befundet sig i den kvindepolitiske frontlinie. Hun har gennem sit mangeartede engagement ydet et væsentligt bidrag til et mere ligestillet samfund på Færøerne.