Gudrun Stig Aagard

Gudrun Stig Aagard var en af de få kvinder, der i 1930’erne genindførte stoftrykket som kunsthåndværk. Hun blev oprindeligt uddannet som væver ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1922-23 og ved Académie des Beaux Arts des Tissus i Lyon. Siden arbejdede hun som prøvevæver på arkitekt Anton Rosens vævestue. Efter i en række år at have brugt batikfarvning søgte hun et enklere udtryk og klarere farver i stofferne. Studierejser til England, Frankrig og især studiebesøg hos I.G. Farbenindustrie i Frankfurt am Main, hvor hun lærte farvekemi, var med til at igangsætte arbejdet med stoftryk, og 1928 oprettede hun eget værksted. Interessen for historiske tekstiler, både tryk, vævning og broderi, dannede grundlaget for Gudrun Stig Aagards arbejde.

Gamle danske folkelige kattuntryk blev en stor inspirationskilde for hende, og rundt omkring på museerne fandt og studerede hun gamle trykklodser. Først kopierede hun de gamle kattuntryk, siden videreudviklede hun mønstrene og skar sine egne blokke i linoleum. Op gennem 1940’erne, da andre stoftrykkere var optaget af at arbejde med den nye filmtrykteknik, der både var tidsbesparende og gav mulighed for gentagelse af større mønsterpartier, fortsatte hun med at trykke bloktryk på eget værksted. Bloktrykket gav hende mulighed for større personligt udtryk og håndværksmæssig intimitet. Det havde således også en betydning for hende, at hun selv udførte alle processerne ved stoftrykket. Efterspørgslen i 1950’erne efter hendes mønstrede stoffer medførte dog, at nogle at de gamle mønstre blev overført til filmtryk. Også nye mønstre til industriel produktion tegnede hun, bl.a. for firmaet L.F. Foght.

Gudrun Stig Aagards små mønstre, oprindeligt udført i bloktryk, er harmoniske og klassiske, næsten logiske i deres udformning med motiver som blomster, blade, trekanter og zigzaglinier. Lille solsikke er navnet på et meget populært mønster. I den periode, hvor hun arbejdede med bloktryk, udførte hun også reservetryk, hvor stoffet blev indfarvet og mønsteret påtrykt med en ætse. Hun var meget bevidst om tekstilernes funktionelle krav, hvilket meget tydeligt ses i de lidt større mønstre, tænkt som gardinstoffer, såsom Lianer, Rigolo og Rytme, hvor de naturlige folder giver stoffets mønster en ekstra dimension. Alle mønstrene er trykt i diskrete, blide og harmoniske farver, der vidner om hendes store interesse for plantefarvning. Gudrun Stig Aagard deltog i Dansk Kunsthåndværks udstillinger her og i udlandet, bl.a. The Arts of Denmark på Metropolitan Museum of Art 1960-61 og på Selskabet for Haandarbejdets Fremmes (HF) udstillinger. Ved HFs jubilæum 1968 modtog hun selskabets hæderstegn for 50 års arbejde.