Gudrun Lorenzen

Gudrun Lorenzen startede sin uddannelse som maler i forberedelsesklassen på teknisk skole i Odense. I 1925 blev hun optaget på Kunstakademiet, hvor hun til 1930 fulgte malerskolens undervisning hos Aksel Jørgensen og Ejnar Nielsen og dernæst undervisningen på freskoskolen til 1933. Som led i uddannelsen foretog hun rejser til Frankrig, Spanien og Italien. Allerede i studietiden fik hun en del stipendier og priser, bl.a. fra Det Raben-Levetzauske Fond 1930 og 1931 og Akademiets Rejselegat 1933. Senere i karrieren modtog hun også flere opmuntrende priser og stipendier, bl.a. Emma Bærentzens Legat 1944, Statens Kunstfonds treårige stipendie 1966-68 og Dronning Ingrids romerske Fond. Hun debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1929 og deltog herefter resten af livet regelmæssigt i akademiets udstillinger.

Gudrun Lorenzens første større arbejde var mosaikudsmykningen af portrummet under Det Kgl. Teaters Nye Scene. Her var hun sin tidligere lærer Ejnar Nielsens medarbejder fra 1932 til 1939. I sine malerier gengav hun især landskaber og figurgrupper. Flere arbejder viser bibelske motiver, hvor hendes monumentale, lidt forenklede figurer og mørke farver passer godt til den alvorlige stemning. Fremhæves kan fx David spiller for Saul, 1938, og Kristus i Emmaus, 1942. Gudrun Lorenzen arbejdede ikke blot med sin egen kunst, men var aktivt med til at præge kunstlivet i Danmark. 1954-68 var hun leder af Kunstnernes statsunderstøttede Croquisskole. Skolen var blevet oprettet i 1918 af Kvindelige Kunstneres Samfund, som havde betinget sig, at lederen skulle være en kvindelig kunstner. Her udførte Gudrun Lorenzen et stort arbejde som organisator og underviser. Skolen havde adresse i Nyhavn 18, hvor der også var en fribolig til lederen. Lønnen var lav, men hun kunne bruge lokalerne til privatundervisning i dagtimerne. Croquisskolen havde åbent fem aftener om ugen fra oktober til slutningen af april. I flere perioder var Gudrun Lorenzen også medlem af bestyrelserne for henholdsvis Charlottenborgs Forårs- og Efterårsudstilling samt cencurkomitéen for Forårsudstillingen, og 1959-66 medlem af Akademirådet. I de sidste par år af sit liv var hun redaktionsmedlem ved Fagblad for bildende Kunstnere.

Gudrun Lorenzen, som boede hele sit liv i København, gjorde ikke meget væsen af sig selv og sit liv som kunstner. Man fornemmer i hendes billeder, hvordan hun intenst arbejdede med forenklingen af formerne og mulighederne i de dæmpede ofte dunkle farver. Hun malede ikke for at behage med smukke billeder, men for at prøve de idéer af, som hun følte var rigtige for det kunstneriske udtryk.