Faktaboks

Gudrun Brun
Gudrun Sophie Brun
Født
5. december 1906, Hurup sogn
Død
4. december 1993, Hørsholm sogn
Arbejdsliv
Akademiker, læge, overlæge, doktor og dommer
Familie

Forældre: amtslæge Vilhelm Hildebrandt Kjær (1876-1952) og sygeplejerske Johanne Immanuela Baggesen (1881-1961).

Gift 29. juni 1933 med overlæge Georg Constantin B., født 6. oktober 1905 i Skelby sogn, Maribo amt, s. af forpagter Carl Constantin B. og Pouline Margrethe Charlotte Krüger.

Børn: Fritz (1936), Birgitte (1938), Susanne (1943).

Gudrun Brun voksede op i Hurup i Thy, hvor hendes fader og farbroder var praktiserende læger. Hendes farfader ejede Hørupholm ved Kjellerup, en gård fuld af liv og en varm stemning, som hun havde stor glæde af som barn. Moderen, der var oldebarn af digteren Jens Baggesen, arbejdede som sygeplejerske, indtil hun blev gift. Gudrun Brun blev ret strengt opdraget. Tidligt ledsagede hun faderen på sygebesøg og blev på nært hold kendt med mange vidt forskellige miljøer, sygdomme og problemer, som også daglig blev alvorligt drøftet i hendes hjem. Hun så op til faderen, der var en afholdt læge, og han havde stor indflydelse på hende.

Efter realeksamen fra Hurup Realskole kom Gudrun Brun som 16-årig til København og var indlogeret under triste forhold i et pensionat, mens hun gik i Karen Kjærs Skole og blev student i 1926. Hun ønskede at blive skuespiller, men bøjede sig for faderens modstand. Fast besluttet på at få et arbejde, hvor hun havde med mennesker at gøre, valgte hun da at læse medicin. I begyndelsen af studiet traf hun Georg Constantin B., som hun giftede sig med i 1933. De fik tre børn 1936-43, men Gudrun Brun, der var blevet læge i 1934, ville bruge sin uddannelse på trods af den tidstypiske modvilje mod gifte kvinders erhvervsarbejde. Heri fik hun støtte af sin mand, der opgav et professorat i Århus af hensyn til hendes karrieremuligheder, og rigelig hushjælp med en husbestyrerinde i spidsen og barnepiger i uniform var en selvfølge. Gudrun Brun blev dr.med. i 1940 på en afhandling om lipidindholdet i serum hos maniodepressive patienter Changes in the Lipide Contents of Serum in Patients with Manic-Depressive Psychosis. Tidligt havde hun besluttet at blive psykiater, og en doktorgrad var dengang en nødvendig forudsætning for at få uddannelsesstillinger og senere blive overlæge.

Gudrun Brun blev ansat på Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling i 1940. Her blev indlagt en del børn til observation for afvigende adfærd, og da det var uholdbart at lade dem opholde sig blandt de voksne patienter, ønskede overlæge Carl Clemmesen at få oprettet en børnepsykiatrisk afdeling. Med stor energi tog Gudrun Brun fat på opgaven, og den nye afdeling startede i 1946 og fik året efter til huse under primitive forhold i en gammel tyskerbarak, som blev sat op foran psykiatrisk afdelings bygninger. Hun blev afdelingslæge i 1949, og det lykkedes hende i årenes løb at opbygge en god og tidssvarende afdeling, hvor hun blev overlæge i 1954 og dermed Københavns kommunes første kvindelige overlæge. Hun fik et godt og progressivt tværfagligt samarbejde på sin egen afdeling og lod sig ikke stoppe af den modstand, hun mødte, også fra sygeplejerskerne, fordi hun ville forandre for meget af det gamle stive regime. Hendes stærke engagement viste sig fx ved, at hun i første omgang betalte af egen lomme for at få indrettet en skrammellegeplads i hospitalets have. Hospitalsborgmester Julius Hansen havde blik for værdien af hendes arbejde og støttede hende direkte i etableringen af afdelingen. Desuden blev hun på hans initiativ fra 1949 konsulent for Københavns Overpræsidium. Her lykkedes det hende at få ændret proceduren i skilsmissesager, således at de også blev vurderet ud fra børnenes synsvinkel. Hun havde fremragende evner for at lytte og sætte sig i andres sted, og hun viste i ord og handling, at det var nødvendigt at undersøge børnene og deres omgivelser grundigt og indsigtsfuldt. Således banede hun vejen for, at der i sager om forældremyndighed og samkvemsret blev inddraget eksperter til at tale for børnene. Gudrun Brun udførte op til 100 undersøgelser om året, og overpræsidiet fulgte næsten altid hendes konklusion. Efterhånden blev hendes dygtige indsats kendt, og hun foretog derfor også undersøgelser for domstolene rundt omkring i landet, samtidig med at hun var børnesagkyndig dommer ved Østre Landsret. Fra 1940’erne holdt hun mange foredrag, deltog aktivt i debatten og blev kendt for sine meningers mod. Selvom fædre beskyldte hende for at holde med mødrene og omvendt, holdt hun standhaftigt fast ved, at nogen nødvendigvis skal tale børnenes sag ved skilsmisserne. De banebrydende nye erfaringer blev samlet i bøgerne Skilsmissebarnet i juridisk-psykiatrisk belysning, 1959, og Børn og skilsmisse, 1973.

Gudrun Bruns arbejde var præget af psykoanalysens idéer, men hun var ikke selv psykoanalytiker. Under et længere studieophold 1950-51 i Philadelphia og New York blev hun inspireret af tidens fremtrædende psykoanalytikere. I USA vaktes desuden hendes store interesse for psykotiske børn. De danske kolleger skuffede hende med en begrænset anerkendelse af hendes arbejde, men i 1960 blev hun Sloan-lecturer ved Menningerklinikken i Topeka, Kansas, netop på grund af indsatsen for skilsmissebørnene. Samtidig tilbragte hun to måneder på behandlingsafdelingen for psykotiske børn. I årenes løb samlede hun børnetegninger, som hun ordnede og bearbejdede i sit otium, og det blev til bogen Psykotiske børns tegninger, 1979. Hun modtog Tagea Brandts Rejselegat i 1962 og blev ridder af Dannebrogordenen i 1973. Gudrun Brun arbejdede sig målrettet frem gennem sin lægelige uddannelse, og da mulighederne viste sig, gik hun helhjertet ind i børnepsykiatrien og blev en foregangskvinde i dette nye fag. Størst indflydelse på udviklingen fik hendes gennemgribende pionerarbejde for børnene i den stigende mængde skilsmisser. Med stor indlevelsesevne stillede hun sig urokkeligt på skilsmissebørnenes side og opnåede, at deres tarv kom til at veje tungt i afgørelserne om forældremyndighed og samkvemsret.

Beskrivelser og portrætter af Gudrun Brun

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Medicinsk-Hist. Mus.
  • Kirstine Borum (red.): I Nielsines fodspor, 1984.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig