Faktaboks

Grethe Fenger Møller
Født
6. november 1941, Frederiksberg
Arbejdsliv
Minister, folketingsmedlem, akademiker og kommunalpolitiker
Familie

Forældre: afdelingschef Torben F. M. (1912-82) og Ebba Edith Jensen (1916-94).

Grethe Fenger Møller
Grethe Fenger Møllers liv har været domineret af hendes kvindepolitiske engagement og tilknytningen til Det Konservative Folkeparti. 1974-1981 var hun formand for Dansk Kvindesamfund, og 1982-1986 var hun landets første kvindelige arbejdsminister. Foto fra 2000.
Grethe Fenger Møller
Af /Ritzau Scanpix.

Grethe Fenger Møller voksede op på Frbg. Hendes forældre blev skilt, da hun var to år, og derefter flyttede hun og hendes moder ind hos hendes farfader, der også var fraskilt. 1961 blev hun student fra Marie Kruses Skole, og efter et års ophold i USA begyndte hun at læse jura på Københavns Universitet, hvor hun blev kandidat i 1969.

Hendes voksenliv har været domineret af hendes kvindepolitiske engagement og tilknytningen til Det Konservative Folkeparti (DKF). Hun var blevet inspireret af moderen til det kvindepolitiske, mens farfaderen havde næret den partipolitiske interesse. Hun har i mange interviews fastholdt, at karriere var vigtigere for hende end at blive gift og få børn, og i sine unge år lagde hun ikke skjul på, at hun havde store politiske ambitioner.

Kvindepolitisk engagement

Mens Grethe Fenger Møller læste, meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfunds (DK) nystiftede og yderst rebelske ungdomskreds. Den udtalte sig meget kritisk om husmødre, gik ind for abort og arrangerede også abortrejser til Polen.

Hun var næstformand for kredsen 1965-67, men valgte i modsætning til en række af de andre fremtrædende medlemmer, som meldte sig helt ud af organisationen, at blive og gik ind i hovedstyrelsen og forretningsudvalget for landsforeningen i 1967.

Formand for Dansk Kvindesamfund

I 1974 blev hun valgt til landsformand, og denne post beholdt hun til 1981. Hun kom til at stå i spidsen for en organisation, hvis medlemstal havde været stærkt dalende i en årrække og fortsatte med at falde. Det skyldtes bl.a. de store modsætninger mellem organisationens hjemme- og udearbejdende medlemmer og rødstrømpebevægelsens popularitet blandt yngre kvinder.

Grethe Fenger Møller markerede som formand distance til den nye bevægelses parole om, at kvindekamp er klassekamp, idet hun fastholdt, at kvindekamp var alle kvinders kamp, og hun mente, at DKs organisatoriske struktur gav mulighed for langt større politisk indflydelse end basisgrupperne i den nye kvindebevægelse.

I disse år formåede hun at markere kvindesamfundets synspunkter klart i offentligheden. Hun talte bl.a. for, at kvinder skulle integreres bedre i politik og på arbejdsmarkedet, samt for barselsorlov til mænd.

I Folketinget for Det Konservative Folkeparti

I 1975 kom Grethe Fenger Møller ind i hovedbestyrelsen for DKF, som hun havde været medlem af siden 1970. Hun engagerede sig også i lokalpolitik på Frbg., hvor hun var medlem af kommunalbestyrelsen fra 1974, rådmand i et par omgange og formand for flere udvalg.

I 1977 blev hun valgt til Folketinget. Hendes partipolitiske karriere blev begunstiget af, at partierne i disse år måtte have den obligatoriske kvinde til at trække stemmer, men hun kom i strid modvind i partiet i slutningen af 1970’erne, da hun som formand for DK talte for positiv særbehandling af kvinder.

Fortaler for positiv særbehandling

Da Grethe Fenger Møller i 1979 præsenterede resultaterne af et toårigt udvalgsarbejde mellem kvindeorganisationerne med forslag til positiv særbehandling på hele arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, mente flere i partiet og herunder næstformanden Palle Simonsen, at hun måtte vælge mellem partiet og DK. Det afviste hun pure.

Partiets formand Poul Schlüter forsvarede hendes ret til at indtage særstandpunkter, men markerede samtidig, at der ikke var andre, der delte dem. Selv mente han, at positiv særbehandling belastede frihedsidealerne, men Grethe Fenger Møller argumenterede for, at det tværtimod var i strid med frihedsidealerne, når kvinder ikke var ligeligt repræsenterede i de besluttende organer i samfundet.

Grethe Fenger Møller var knyttet til det ligestillingspolitiske arbejde gennem en årrække, og forbandt på denne måde politisk interesse med karriere. I 1975 var hun leder af Kvindeårssekretariatet, udlånt fra Socialministeriet, hvor hun havde været ansat, siden hun var blevet færdiguddannet. 1976-79 var hun ansat i det nyoprettede Ligestillingsråds sekretariat, og i 1987 blev hun udpeget som formand for rådet.

Arbejdsminister

Grethe Fenger Møller og Erik Ninn-Hansen

Tamilsagen om den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansens ulovlige forvaltning af reglerne om familiesammenføring, kom til at ramme Grethe Fenger Møller hårdt. Foto fra 1985 af Erik Ninn-Hansen og Grethe Fenger Møller i folketingssalen.

Grethe Fenger Møller og Erik Ninn-Hansen
Af /Ritzau Scanpix.

Grethe Fenger Møllers politiske karriere toppede i 1982, hvor hun blev landets første kvindelige arbejdsminister. Denne post har traditionelt været en vægtig ministerpost forbundet med udfordringen at skulle tumle arbejdsmarkedets tunge drenge, de store arbejdsmarkedsorganisationer.

Det blev ikke lettere af, at arbejdsmarkedspolitikken var et af de områder, hvor den borgerlige regering gennemførte en del stramninger i disse år. Grethe Fenger Møller blev da også udsat for kritik fra mange forskellige fronter, og hun blev skiftet ud i 1986. Hun fik i stedet posten som politisk ordfører for folketingsgruppen, som hun dog kun beholdt et år.

Tamilsagen

I kølvandet af Tamilsagen om den konservative justitsminister Erik Ninn-Hansens ulovlige forvaltning af reglerne om familiesammenføring, hvor hun spillede en mindre, men afgørende rolle, mistede hun i 1993 alle sine resterende politiske poster i Folketinget og i Frbg. kommunalbestyrelse, og hun blev ikke genopstillet nogen af stederne.

Hun måtte også trække sig fra sin formandspost i Ligestillingsrådet, da et flertal nægtede at samarbejde med hende med den begrundelse, at hun var så belastet af Tamilsagen, at det skadede rådets arbejde.

I 1994 blev hun dømt for at have afgivet falsk vidneforklaring i forbindelse med sagen, og hun vendte derpå tilbage til en tilværelse som embedsmand i Socialministeriet.

Konflikten mellem kvindepolitik og partipolitik

Gennem sit liv har Grethe Fenger Møller først og fremmest markeret sig med kvindepolitiske standpunkter, og i konflikten mellem det kvindepolitiske og partipolitiske har hun som oftest holdt fast i det første, uanset at det gav reaktioner i partiet og også var med til at isolere hende der.

Kun i enkelte tilfælde er hun blevet kritiseret for at bruge kvindesagen til at forfægte konservative synspunkter.

Beskrivelser og portrætter af Grethe Fenger Møller

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Folketinget, Kvindehistorisk Samling.
  • Niles Thorsen: Engle & dæmoner, 1999. Drude Dahlerup: Blomster & spark, 1985.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig