Faktaboks

Grete Kirketerp Nielsen
Margrete (Grete) Kirketerp Nielsen
Født
13. april 1910, Øster Uttrup, Nørre Tranders sogn
Død
18. juli 1998, Hobro
Arbejdsliv
Amtsborgmester og amtspolitiker
Familie

Forældre: gårdejer Aksel Bælum (1882-1952) og Mary Uhrenholdt (1884-1975).

Gift 26. april 1935 med dyrlæge, gårdejer Olav K. Nielsen, født 26. august 1902 i Kirketerp, Hørby sogn, Ålborg amt, død 15. januar 1979 samme sted, s. af gårdejer Niels Kristian N. og Ellen Mortensen.

Børn: Birgitte (1936), Else Cecilie (1938), Marianne (1943), Niels Christian (1947).

Grete Kirketerp Nielsen tilbragte sin barndom på gården Ciciliedal i Øster Uttrup, nu en forstad til Ålborg. Som 11-årig skiftede hun fra landsbyskolen til Cand.mag. Møllers Realskole i Ålborg, hvorfra hun tog realeksamen i 1926. Selv ønskede hun at få en videregående uddannelse, men hendes forældre mente, at hun først skulle uddannes til et eventuelt ægteskab. Hun kom derfor på Sorø Husholdningsskole i 1928. Året efter tilmeldte hun sig Hovedstadens Studenterkursus, tog studentereksamen i 1930 og begyndte at læse medicin på Københavns Universitet. Efter at have bestået første del i 1935 afbrød hun imidlertid studiet for at gifte sig og flytte til Århus, hvor hendes mand arbejdede som dyrlæge. Senere slog familien sig ned i Hobro.

Grete Kirketerp Nielsens politiske karriere startede i 1950, hvor hun blev valgt ind i Hobro byråd for partiet Venstre. Sin interesse for politik har hun senere tilskrevet forældrene, der begge var stærkt engageret i såvel politik som kulturelle rørelser. Også svigerfaderen Niels Kr. Nielsen, der var medlem af Ålborg amtsråd i 25 år, var en inspirator. Hendes første politiske hverv blev dog kortvarigt, da hun og hendes mand i 1952 flyttede fra Hobro for at overtage hans slægtsgård Kirketerp ved Hørby. Men i 1954 blev hun valgt ind i Ålborg amtsråd, til trods for at hun stod nederst på listen. Hun var dermed blandt de første fem kvinder i Danmark, der fik sæde i et amtsråd. De første mange år sugede hun politisk erfaring til sig, i 1966 blev hun valgt som ordfører for den borgerlige flertalsgruppe i amtsrådet og blev siden formand for det 21-mandsudvalg, som forberedte det ny Nordjyllands amt. Da hun i 1970 valgtes som amtsborgmester, blev hun Danmarks første kvinde i dette embede. Hun klarede den store opgave, det var at få de to gamle amter, Ålborg og Hjørring, arbejdet sammen til Nordjyllands amt.

I Venstre blev Grete Kirketerp Nielsen medlem af hovedbestyrelsen i 1969, forinden var hun i 1967 blevet medlem af partiets familiepolitiske udvalg samt kvindeudvalget. Men hun så amtet som et regionalt politisk forum, der måtte sættes foran såvel partipolitiske som lokalpolitiske interesser. For hende var det de konkrete resultater, der talte mest. Gennem hele sin karriere hævdede hun, at kvinder havde alle muligheder for at deltage i det politiske liv, og at der ikke var taget særlige hensyn til hende på grund af hendes køn. Problemet var blot, at alt for få udnyttede tilbudet. I 1978 trak hun sig helt ud af politik for at få mere tid til familien. Da hendes mand året efter døde, solgte hun gården og flyttede til Hobro, hvor hun levede en tilværelse som pensionist fyldt med læsning og rejser. Grete Kirketerp Nielsen var æresmedlem af partiet Venstre, medlem af Dansk Kvindesamfund siden 1939 og blev i 1972 ridder af Dannebrogordenen.

Beskrivelser og portrætter af Grete Kirketerp Nielsen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Stadsarkiv.
  • Barn af Himmerland, 1978.
  • Levnedsberetning i Ordenskapitlet.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig