Grete Glahn

Faktaboks

Grete Glahn
Anna-Margrete (Grete) Natalie Glahn
Født
5. januar 1892, Give sogn, 19.10.1958 Vejle
Død
1958
Arbejdsliv
Lærer, skoleinspektør, skoleleder og skoledirektør
Familie

Forældre: forvalter, forretningsfører Frederik G. (1847-1928) og Mette Marie Hastrup (født ca. 1860-1947).

Artikelstart

Grete Glahn tog almindelig forberedelseseksamen 1908 og blev uddannet lærerinde fra Horsens Kvindeseminarium i 1914. Senere videreuddannede hun sig ved at tage årskursus 1921-22 på Danmarks Lærerhøjskole, ved flere gymnastikkurser samt ved adskillige studieophold i udlandet. 1931 opholdt hun sig på det pædagogisk progressive Woodbrooke College i England, hvor studieforløbet var individuelt tilrettelagt og med visse mindelser om den danske højskole. Efter at have været vikar og timelærerinde ved Vejle kommunale skolevæsen blev hun i 1920 fastansat. Fra 1918 var hun knyttet til Nyboesgades Skole, indtil hun i 1942 udnævntes til skoleinspektør ved Søndermarksskolen. I 1947 blev hun blandt 18 ansøgere udnævnt til Danmarks første kvindelige skoledirektør.

I sit skolearbejde var Grete Glahn energisk og interesseret i at prøve nye veje. Hun stod som lærer bag forsøg med emneundervisning, og som skoledirektør var det hendes fortjeneste, at Vejle skolevæsen tidligt fik en båndcentral, hvorfra kopier af skoleradioens udsendelser kunne udlånes til skolerne. I de ti år, hvor hun havde det øverste ansvar for skolevæsenet, skete der en stærk ekspansion, bl.a. byggedes to nye skoler og en hjælpeskole, og der etableredes en skolepsykologisk rådgivning. Foruden sit administrative arbejde var hun censor i praktisk skolegerning ved lærereksamen og medudgiver af Købstadskolens Emnebog, 1939. I 1947 var hun Danmarks repræsentant ved et seksugers seminar i Paris om Education for International Understanding, arrangeret af FNs uddannelsesorganisation UNESCO. Grete Glahns syn på skolen var på én gang fremsynet og rodfæstet i traditionen. Skolen skulle ikke blot sørge for undervisningen, børnene skulle også have en almen opdragelse. "De skal lære almen Menneskelighed, de skal lære, at det ikke gælder dem selv alene, men Helheden. De skal lære at være høflige og bukke – saa de kan klare sig ude i Livet paa en ordentlig Maade," som hun formulerede det i et interview i forbindelse med sin tiltræden som skoledirektør. Grete Glahn støttede Dansk Kvindesamfunds kvindesaglige linie og samarbejdede med Vejlekredsen, bl.a. om erhvervsvejledning for piger. Politisk var hun medlem af Socialdemokratiet.

Grete Glahn interesserede sig også for børns vilkår uden for skolen og varetog en række tillidshverv. Hun havde bl.a. sæde i lokale børneinstitutioner, i landskomitéen for Red Barnet og i bestyrelsen for Landssammenslutningen af de private, anerkendte Optagelses-, Iagttagelses- og Oplæringshjem. I slutningen af 1940´erne var hun formand for Børnenes Vel i Vejle og udførte et betydeligt arbejde for foreningens feriekolonier. I forbindelse med organiseringen af ferieophold for hollandske børn efter Anden Verdenskrig spillede hun en central rolle, og hun blev efterfølgende tildelt den hollandske Oranien-Nassauorden. Endvidere blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogordenen i 1957. Ved hendes død i 1958 som følge af en trafikulykke året forinden fremgik det af mindeordene, at hendes karriere ikke havde været uden personlige omkostninger. Hun karakteriseredes som et ensomt menneske, der ikke selv havde fået børn, men som "ejede en mors kærlighed til at hjælpe".

Beskrivelser og portrætter af Grete Glahn

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Kvinden og Samfundet 11/1958. Folkeskolen 24/1958, 44/1958.

Tilknytning til organisationer

  • Vejle Kommunale Skolevæsen
  • Nyboesgades Skole
  • Søndermarksskolen
  • Red Barnet
  • Landssammenslutningen af de private anerkendte Optagelses- Iagttagelses- og Oplæringshjem
  • Børnenes Vel

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig