Gillian Fellows-Jensen voksede op i et typisk engelsk arbejderklassemiljø i en forstad til Manchester. Hun frekventerede først Manchester High School for Girls og derpå Westfield College, University of London, hvor hun 1955 begyndte at studere engelsk litteratur, men lysten til videre sprogstudier tog overhånd. Fra 1959 læste hun oldislandsk på University College of London og blev gennem læreren P. Foote grebet af en interesse for det gamle islandske sprog og sagalitteraturen. Denne interesse førte hende naturligt til Det Arnamagnæanske Institut ved Københavns Universitet, hvor hun 1958-59 og igen 1961-62 arbejdede med forberedende studier til udgivelsen af Hemings Páttr Áslákssonar, 1962, en historie om en legendarisk Vilhelm Tell-agtig figur, der deltager i slagene ved Stamford Bridge og Hastings på engelsk side. I 1962 afsluttede hun sin engelske universitetsuddannelse med en ph.d.-grad for denne tekstkritiske udgave.
Ved et tilfælde kom Gillian Fellows-Jensen i kontakt med Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet, og forbindelsen blev afgørende for den retning, hendes forskning kom til at tage. Disputatsen Scandinavian Personal Names in Lincolnshire and Yorkshire, 1968, der blev forsvaret ved Københavns Universitet i 1969, markerer indgangen til et meget omfattende videnskabeligt forfatterskab. Dets gennemgående emne har været analysen af de talrige sted- og personnavne, som har nordisk oprindelse i Normandiet og navnlig i Storbritannien. Det er vikingetogterne, som ligger bag denne ekspansion, og Gillian Fellows-Jensen har da også naturligt udviklet sin navnebaserede forskning i et nært og frugtbart forhold til periodens øvrige udforskning af kulturelle, politiske og sociale sammenhænge inden for det nordvestgermanske rum. Den måde, hun har grebet sin forskning an på, har givet hende et meget stort personligt forskningsnetværk, og hun har derved både videreført og videreudviklet den skandinaviske anglistik. Hendes faglige dygtighed og bredde og hendes umådelige arbejdskapacitet er i årenes løb blev fuldt anerkendt. Hun optoges 1969 i Dansk Selskab for Oldtids- og Middelalderforskning, 1982 som udenlandsk medlem af Videnskabernes Selskab, 1985 som Fellow of the Society of Antiquaries of London, 1986 som Fellow of the Royal Historical Society, 1987 som Honorary Life Vice-President of the English Place-Name Society og i 1994 som Fellow of University College London.
Sideløbende med den historiske og navneforskningsmæssige indsats har Gillian Fellows-Jensen siden studietiden bevaret en kærlighed for det gamle islandske sprog og dets kultur. Det var derfor naturligt, at hun i 1991 valgtes som medlem af Den Arnamagnæanske Kommission, der har til opgave at udsende grundlæggende udgaver af islandske middelaldertekster. Hun har i forlængelse heraf taget initiativ til og sammen med Peter Springborg stået for foreløbig fem seminarer under fællesrubrikken Care and Conservation of Manuscripts.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.