Gerd Rindel

Gerd Rindel er født og voksede op på Frbg. i socialt trygge rammer. Hun begyndte tidligt at skrive og tegne og drømte om at gøre det til sin karriere. Det blev først til virkelighed, da hun i 1980 lavede et bestillingsarbejde med titlen Børn i gamle dage til Danmarks Radios børneafdeling. Manuskriptet blev siden omarbejdet til de historiske romaner om arbejderbørnene Bernhard og Lise Marie: Øretævens vej, 1981, Slagsmål og silkebånd, 1982, Brændevin og vokseværk, 1984, og Midnatsrosen, 1985, alle udgivet med hendes egne forsideillustrationer.

Gerd Rindel havde på det tidspunkt en broget karriere bag sig. Hun blev 1959-63 uddannet ved Kunsthåndværkerskolen som reklametegner, men havde i årenes løb også arbejdet som forlagsmedarbejder, dramalærer og behandler af unge stofmisbrugere. I 1966 tog hun studentereksamen på kursus, og hun læste i nogle år litteratur og russisk på Københavns Universitet, men afbrød studierne, da hun fik barn. Arbejdet med børnebogsserien fik hende til at satse på skriveriet igen, og sideløbende med disse bøger udgav hun tre andre romaner for børn og unge. I 1984 fik hun både Kulturministeriets og Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris for indsatsen. Dermed var hendes forfatternavn slået fast, og hun viste sig hurtigt at være en uhyre produktiv og nyskabende børne- og ungdomslitterær forfatter, ligesom hun løbende har arbejdet for både radio og tv, bl.a. som tegnefilmsskaber.

I de to romaner Vinrankernes hus, 1988, og Ulvetænder, 1989, kan man gennem de to hovedpersoner følge en kendt borgerlig, jødisk families skæbne gennem to generationer fra 1790’erne til 1820’erne. Gerd Rindel kombinerede her den historiske roman med biografisk stof, idet hun samtidig skiftede tid og miljø. Men synsvinklen er den samme: Sympatien ligger også her hos udsatte og forfulgte grupper, der bliver tidens og samfundets ofre, men også revsere. I Et spor i Rusland, 1991, fører hun sine unge læsere til både det gamle og det nye Rusland i en klassisk udviklingsroman, hvor den kvindelige hovedperson, en efterkommer af det russiske aristokrati, følges i en søgen efter sine personlige og kulturelle rødder. Med romanen Nu, 1992, fuldførte Gerd Rindel et ambitiøst projekt. Her beskrev hun en række indbyrdes forbundne skæbner, der tilsammen dannede en slægtshistorie over flere udvandrergenerationer og mange miljøer jorden rundt. Romanen blev med sin skildring af en tidligere tids udvandrede danskere en kommentar til den aktuelle kulturpolitiske situation i Danmark og spændingsforholdet mellem såkaldt gamle og nye danskere. Det, der startede med en serie for de lidt større børn, udviklede sig efterhånden til et egentligt ungdomslitterært forfatterskab og med de senere romaner, fx Det yderste hus, 1994, til en ny type fælleslitteratur for unge og voksne. I bakspejlet beskriver denne del af forfatterskabet en imponerende cirkelbevægelse historisk, socialt og kulturelt.

Gerd Rindel har på fornemmeste vis fornyet den socialrealistiske tradition og givet den både tematisk tyngde og formmæssig lethed. Bøgerne fremstår med en klar etisk fordring til sin læser og formidler samtidig en indsigt i sammenhængen mellem den store og den lille historie med en kønspolitisk dimension. Den ungdommelige søgen efter en personlig identitet forbindes således med den kollektive søgen efter en kulturel identitet. I de to kunstbiografiske romaner Ej blot til lyst, 1990, om H.C. Andersens ungdomsår og En falden piges historie, 1992, der handler om maleren C.W. Eckersberg og hans forhold til en ung tjenestepige, genoptog Gerd Rindel sin interesse for den danske guldalder og kunstnerproblematikken. Romanerne henvendte sig til både unge og voksne, mens Spejlkabinet, 1987, og fortsættelsen Omstigning, 1988, var rene voksenromaner. Parallelt med det ungdoms- og voksenlitterære forfatterskab har Gerd Rindel skrevet en række børnebøger, og en del af disse, fx Tudsegraven, 1986, har hun illustreret selv. To af børnebøgerne, Tusmørkebørn, 1984, og Hvor roser står i flor, 1986, har forfatterens egne barndomsoplevelser som afsæt, mens de fleste andre er rent fiktive, og mange af dem er til forskel fra ungdomsbøgerne skrevet som magisk realisme. Mest eksperimenterende er Regines himmelflugt fra 1989, der helt overskrider et realistisk univers. Gipsenglenes gade fra 1996 er derimod igen skrevet over historisk stof med brede københavnerskildringer gennem flere generationer.

Gerd Rindel har vundet bred anerkendelse for sit forfatterskab og modtaget en række legater og priser, ud over de allerede nævnte bl.a. Danmarks Skolebiblioteksforenings Børnebogspris i 1984. Hun har været medlem af Dansk Forfatterforenings børne- og ungdomsstyrelse og var medstifter af Kvindegalleriet.