Frida Schytte

Frida Schytte fik sin første violinundervisning af kapelmusikerne Ferdinand Stockmarr og Vald. Tofte. Men allerede da hun var 17 år gammel, rejste hun i 1888 på Toftes anbefaling til Paris for at videreuddanne sig hos den anerkendte belgiske violinpædagog L.J. Massart, og i 1890 tog hun afgangseksamen fra musikkonservatoriet i Paris med udmærkelse. Under sit flerårige studieophold optrådte hun dog også ved koncerter i hjemlandet. Således var hun i 1889 solist ved en filharmonisk koncert i København, og i foråret 1890 turnerede hun i en række danske provinsbyer med pianistinden Helga Thiess. Med den fortrinlige franske eksamen var vejen banet for en international karriere, der gennem de næste 13 år førte Frida Schytte på succesfulde koncertrejser rundt i England, Frankrig, Tyskland, Rusland og Skandinavien.

Frida Schytte, som på sine rejser var ledsaget af sin moder, greb sin karriere uhyre professionelt an. Hun skabte sig efterhånden et omfattende kontaktnet til andre musikere, til førende dirigenter og impresarier, ligesom hun lod fremstille pr-materiale, der opregnede hendes koncertvirksomhed og gengav hendes portræt. Endelig antog hun kunstnernavnet Frida Scotta. Skønt det i 1880’erne var blevet mere almindeligt, at kvinder gjorde karriere på violin, fremhævede kritikerne ofte, at Frida Schytte spillede med en for kvinder usædvanlig stor tone, og at hendes spil var mere sjælfuldt end sentimentalt. Sammenligningen med to andre kvindelige violinister, den italienske Teresina Tua og den skotsk-amerikanske Arma Senkrah lå dog også lige for, og ligesom disse blev Frida Schytte en meget yndet koncertviolinist i de europæiske koncertsale. Hendes repertoire omfattede bl.a. violinkoncerter af Felix Mendelssohn, M. Bruch, C. Saint-Saëns og H. Wieniawski, kammermusikalske kompositioner af Bach, Beethoven, Grieg og Johan Svendsen samt P. de Sarasates brillante Zigeunerweisen og en række franske virtuosnumre. Frida Schytte modtog kostbare gaver og dekorationer fra flere af Europas hoffer. I 1893 blev hun tildelt Den Kgl. Belønningsmedaille i guld, og i Berlin modellerede billedhuggeren R. Begas hendes buste, der senere blev anvendt som model for en figur på et monument for kejser Wilhelm 1. Ægtefællen, den tyske maler og kunstsamler F.A. von Kaul- bach, brugte hende ofte som model for sine stærkt efterspurgte kvindeportrætter. Hun afsluttede sin koncertkarriere, da hun i 1903 ventede sit første barn.