Frederikke Pio voksede op som den yngste af en søskendeflok på 17 i det indre København Hendes fader, som var af fransk afstamning og tidligere havde været skuespiller, var danselærer ved kadetskolen. Det var således et miljø meget forskelligt fra de grundtvigske landbokredse, hvor hun gjorde sit navn kendt. Hendes ansættelse som huslærer på herregården Hessel på Djursland bragte hende i forbindelse med den grundtvigske præstefamilie la Cour på egnen. Som 24-årig blev hun lærer for de børn, Asta Grundtvig havde bragt med ind i ægteskabet med N.F.S. Grundtvig, og hun opholdt sig de følgende fire år i deres hjem. I somrene 1866 og 1867 var hun lærer ved Christen Kolds højskole på Fyn, inden hun startede sin egen pigehøjskole i Åle ved Horsens i november 1867 og dermed blev den første kvindelige forstander på en grundtvigsk højskole.
Frederikke Pios pigehøjskole blev oprettet med hjælp fra en kreds af egnens grundtvigske mænd, som hun havde fået kontakt med i familien Grundtvigs hjem. Hun ledede skolen og underviste sammen med Charlotte la Cour og sognets lærer Anders J. Dahl. Skolen havde den første vinter 26 elever, men året efter kun otte, hvorfor Frederikke Pio afhændede skolen til ægteparret Dahl, som med held drev den videre. Det synes især at have været Frederikke Pios musikalske evner, der var hendes styrke i højskolearbejdet: “Der var frejdig Sang fra Morgen til Aften og Danselege i det grønne.” Hun komponerede i 1860’erne på N.F.S. Grundtvigs opfordring en melodi til hans digt Ser til Fuglene i Luften. Men ifølge sit eftermæle blandt grundtvigianere var hun mere sværmerisk betaget af det jyske landboliv, end hun var dybtgående kaldet til et folkeligt oplysningsarbejde. Ikke desto mindre fortsatte hun i efteråret 1869 sit arbejde ved en anden pigeskole i Tørskind ved Vejle, hvor hun benævntes bestyrerinde, da hun i 1870 giftede sig med gårdmand Jørgen Olesen. Også sammen med ham søgte hun at holde højskole på gården, men uden tilstrækkelig elevtilgang. Til gengæld fik hun i 1879 præmie for ost på udstillingen i Vejle og understøttelse af landboforeningen til en studierejse til Holland. I 1880 rejste familien til København, hvor de drev en forretning, indtil de i 1892 emigrerede til USA. Frederikke Pio fastholdt der sin tilknytning til dansk og grundtvigsk kultur og skabte sig et smukt eftermæle for sin store hjælpsomhed over for mennesker i nød.
Frederikke Pio tilskrives et ildfuldt temperament, havde let til begejstring og hurtige standpunkter, var altid energisk og selvopofrende i kamp for de idéer, hun var optændt af. En rig fantasi og usædvanlig handlekraft, musikalitet og store sproglige evner er de egenskaber, der især er blevet fremhævet som karakteristiske for hende. I de grundtvigske landbokredse har hun på mange måder været en fremmed fugl.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.