Faktaboks

Fanny Enge
Franziska (Fanny) Caroline Elise Enge
Født
31. august 1805, Åbenrå
Død
27. marts 1881, Åbenrå
Arbejdsliv
Syerske og spåkone
Familie

Forældre: skovfoged Friedrich E. og syerske Christine Maria Margretha Heise (1782-1853).

Fanny Enge blev under navnet Jomfru Fanny landskendt for sine syner om de slesvigske krige og for sine forudsigelser af Sønderjyllands genforening med Danmark efter nederlaget til Tyskland i 1864. Kilden til hendes ry var to skillingstryk fra 1849, som gengav hendes drømmesyner om de voldsomme begivenheder under Treårskrigen 1848-51 og Danmarks sejr. Blandt de dansksindede i Sønderjylland og især i hjembyen Åbenrå fik hun nærmest status som en skytsengel, og hendes syner var efter den tabte krig i 1864 og Sønderjyllands indlemmelse i Preussen med til at fastholde håbet om en kommende genforening med Danmark. Da Genforeningen blev en realitet i 1920, 39 år efter hendes død, var Fanny Enges forudsigelser endnu så højt skattede, at vigtige enkeltheder i de officielle arrangementer blev tilrettelagt herefter, fx blev de danske tropper dirigeret sydfra ind i Åbenrå, selvom dette var en stor omvej. Også valget af en hvid hest til Christian 10.s ridt over grænsen skete for at opfylde hendes syner. Året efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 blev der udgivet en lille bog om hende. Den fik en næsten symbolsk betydning for danskheden, da truslen om en grænserevision blussede op, og under Anden Verdenskrig blev den forbudt af den tyske besættelsesmagt.

Fanny Enges betydning som national samlingsfigur fik næring af mystikken om hendes afstamning. Den folkelige tradition hævdede således, at hun var et førægteskabeligt barn af den senere Christian 8. og hans forlovede prinsesse Charlotte Frederikke. Selv forholdt Fanny Enge sig tavs om sin oprindelse, og som ældre trak hun sig tilbage, levede nøjsomt og isoleret. Officielt var hun uægte barn af en skovfoged og en enlig kvinde af lavere stand. Hun og moderen forblev ugifte og levede som så mange andre af den tids enlige kvinder af syning og vask. Indtil moderens død i 1853 boede de sammen, og derefter levede Fanny Enge alene i et lille hus i byens udkant, som hun havde købt allerede i 1834. Som husejer med nogen personlig formue og et vist udstyr af fx sølvtøj og dragter var hendes vilkår imidlertid langt bedre end mange andre ugifte kvinders. Den broderikunst, hun udøvede, bar på en gang et personligt og standsmæssigt præg. Hun kaldte sig Jomfru Fanny, og hun forsynede enkelte broderier med sit grevekronede fornavn. Traditionerne om hendes afstamning, liv og syner blev båret af nogle få fremtrædende kvinder blandt Åbenrås dansksindede, der havde inddraget hende i deres omgangskreds. Efter hendes død i 1881 blev overleveringerne nedskrevet som led i dansk folkemindeindsamling i Sønderjylland og senere udgivet i Åbenrå. At Fanny Enge har fået understøttelse som et uægte barn fra de højeste kredse, kan næppe betvivles, men hendes præcise afstamning er forblevet et omstridt spørgsmål, der har medført, at hun også i nyere tid har været genstand for mediernes interesse. Senest er hendes liv blevet fortolket i et kvindeperspektiv i Bodil Steensen-Leths roman Jomfru Fanny, 1989.

Beskrivelser og portrætter af Fanny Enge

  • Foto af silhuetklip i Aabenraa Mus.
  • Uwe Thomsen: Jomfru Fanny’s speciedalere, 1993. Heidi Gunner Pfeffer: Snakken gik jo, 1992. Birgitte Kragh Rasmussen (red.): Jomfru Fannys kongerige, 1982. Marie Thomsen: Jomfru Fanny, 1934.
  • Privatarkiv i Rigsarkivet (Åbenrå), Aabenraa Mus.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig