Eva Steiness

Eva Steiness voksede op i en lægefamilie i Kbh, hvor hun var den ældste af to søskende. Faderen var først embedslæge, senere overlæge i Sundhedsstyrelsen. Familien boede fast i en mindre lejlighed, men fandt et fristed i Svenska Villaen i Bernstorffsparken, hvor de boede den lyse del af året. Moderen var hjemmegående, men tog senere en uddannelse som turistfører. I 1960 blev Eva Steiness student fra Østersøgades Gymnasium og påbegyndte straks efter lægestudiet ved Københavns Universitet. Da hun i 1966 giftede sig med den 13 år ældre læge Ib S., flyttede hun med ham til Århus og blev kandidat fra Århus Universitet i 1968. Med sig i ægteskabet bragte hun en datter, og siden fik hun endnu to døtre. At have børn i studietiden var dengang et særsyn, men familien havde ung pige til at hjælpe sig, ligesom børnene kom i institutioner.

Efter nogle hospitalsansættelser målrettede Eva Steiness sin karriere inden for universitetsverdenen. I 1978 forsvarede hun sin doktordisputats Digoxin-klinisk farmakologi, efter at hun fire år forinden var blevet ansat som adjunkt og senere lektor ved Københavns Universitets Farmakologisk Institut. I 1980 døde hendes mand, og hun blev alene med tre halvvoksne børn. Nogle svære år fulgte, og for at klare økonomien måtte hun køre lægevagter sideløbende med universitetsarbejdet. I 1982 blev hun den første kvindelige dekan ved Det Lægevidenskabelige Fakultet. Hun havde da siddet i fakultetsrådet i nogle år og var bl.a. meget aktiv i planlægningen af den teoretiske forskeruddannelse. I 1985, da Eva Steiness blev udnævnt til professor i klinisk farmakologi ved Århus Universitet, blev hun den første kvindelige professor på det lægevidenskabelige område i Danmark. Stillingen havde da stået tom i syv år, så der var ikke andet end et kontor, da hun blev ansat. Det lykkedes hende at binde en tværfaglig gruppe sammen og finde ekstern finansiering, således at der kom vækst på området. En række yngre forskere fik de følgende år deres forskeruddannelse på Farmakologisk Institut.

Eva Steiness var tæt bundet til sine døtre, der var blevet boende i København Hun rejste derfor frem og tilbage mellem Århus og København, indtil hun i 1989 blev tilbudt stillingen som forskningsdirektør i medicinalfirmaet H. Lundbeck. I 1993 blev hun desuden medlem af direktionen og udnævnt til koncerndirektør. Hun var firmaets første og hidtil eneste kvindelige direktør. Under hendes ansættelse kom H. Lundbeck ind i en stærk vækstperiode, og firmaet brød internationalt igennem med en række medicinske præparater. Medarbejderstaben voksede tilsvarende fra 75 til 450. Da Eva Steiness i 1998 forlod stillingen, var det på grund af utilfredshed med arbejdsbetingelserne, men også for at søge nye udfordringer. I løbet af kort tid skaffede hun kapital til at starte sin egen virksomhed, det bioteknologiske firma Zealand Pharmaceuticals, der skulle forske i og udvikle hormonpræparater.

Eva Steiness har været medlem af en lang række nationale og internationale råd og selskaber, bl.a. Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 1989-93, statsminister Poul Schlüters tænketank 1989-93, formand for Forskningspolitisk Råd 1993-95 og medlem af det videnskabelige råd for Den Store Danske Encyklopædi fra 1991. I 1987 blev hun tildelt Marie Lønggaards Rejselegat og 1989 Tagea Brandts Rejselegat.