Estrid

Estrid var en af de store kvindeskikkelser i overgangsperioden mellem den hedenske vikingetid og den kristne middelalder. Hendes moder skal således have nægtet at lade sig omvende til kristendommen, mens Estrid selv som enke sørgede for, at den første stenkirke blev bygget i Danmark. Det var en kaotisk periode, hvor kongerne havde nok at gøre med at holde sig på tronen. Pludselig kunne de mest oplagte tronfølgere være døde, og det kunne give fornemme kvinder som Estrid chancen for at tage magten. Især hvis de havde en lovende søn, og det havde hun. Hun fik da også titel af dronning uden nogensinde at have været gift med en konge. Det bedste udtryk for hendes royale betydning i samtiden er det faktum, at hendes søn Sven som konge tog navn efter hende og kaldte sig Estridsen. At hun skulle få en tilværelse i Danmark, lå ikke nødvendigvis i kortene. Den første del af sit liv var hun en mere eller mindre viljeløs brik i et omskifteligt storpolitisk spil om magten i Nordeuropa. Ægteskabsplanerne for hende betød formentlig, at hun allerede som barn måtte slå sig ned i den vordende ægtemands hjemegn. Hun nåede muligvis at opholde sig så forskellige steder som ved de russiske floder, i Normandiet, England og endelig på Sjælland.Estrid var datter af Sven Tveskæg, der omkring år 1000 erobrede Norge og lidt senere også forsøgte at underlægge sig England sammen med sin søn, den senere så berømte kong Knud 1. den Store. Da faderen døde 1014, blev Knud, der var Estrids halvbroder, hendes værge. Hun var da ganske ung, måske kun et barn, men hun var som kongedatter et godt kort for den ambitiøse Knud. Ægteskabsaftaler var nemlig et af de vigtigste redskaber til at skabe varige alliancer under de skiftende magtforhold. En enkelt kilde nævner, at Estrid først blev gift med en russisk kongesøn, og i så fald mest sandsynligt med en af Vladimir den Helliges fire sønner, som alle faldt i borgerkrigen efter Vladimirs død i 1015. Men allerede et par år efter havde Knud den Store igen brug for Estrid til nye allianceformål. Det var lykkedes ham endeligt at overtage magten i England og elegant besegle det ved at gifte sig med enken efter sin hovedmodstander, den engelske kong Æthelred. Denne dronning Emma var søster til hertug Richard af Normandiet. Og Knud havde nu brug for at styrke båndene til sin nye svoger. Der blev i hvert fald indgået en aftale med Richard om, at Estrid skulle giftes med hans søn Robert.Noget gik imidlertid galt. Måske blev Estrid forstødt af Robert. Eller også faldt aftalen af en eller anden grund til jorden, før de blev gift. Robert døde i øvrigt ung, men nåede at blive fader til den senere Wilhelm Erobreren, som i 1066 definitivt bragte England udenfor de nordiske kongers rækkevidde. En generation tidligere sad Knud dog solidt på magten her. Og han gav nu sin halvsøster til en af sine betroede mænd, den engelske jarl Ulf. Det ligner et forsøg fra Knuds side på at skabe større loyalitet omkring sig. Men på længere sigt faldt denne alliance dog til jorden med et brag. Måske var Ulf ikke længere loyal over for Knud, som ellers engang efter 1023 indsatte ham til at varetage styret i Danmark. Knud må under alle omstændigheder være blevet krænket over sin svogers adfærd, for i 1026, mens Ulf var til fromesse i Roskilde Domkirke, blev han dræbt af Knuds mænd.Vi ved intet om, hvordan Estrid tog sin skæbne at miste sine to sønners fader for den mægtige halvbroders hånd. Det er endda muligt, at drabet skete med hendes accept. Ulfs formodede konspiration mod Knud betød nemlig ikke, at Estrid gled ud i mørket. Hun fik store jordbesiddelser i Skåne og på Sjælland som erstatning. Og som rig enke skænkede hun derefter jordegods til Roskilde Domkirke og byggede for egne midler en anden kirke i Roskilde til minde om sin mand. Det var højst sandsynligt den første stenkirke i Danmark. Hendes kirkelige engagement viste sig også ved, at hun skaffede sin lovende søn Sven en ordentlig uddannelse, hvad der på den tid var lig med en international kirkelig dannelse. Det var noget, der blev positivt bemærket om Sven Estridsen af pave Gregor 7. og andre. Estrids anden søn Asbjørn ved vi ikke stort andet om, end at han gjorde et forgæves forsøg på at erobre England i 1069. Som rig enke var Estrid i den livsfase og en sådan situation, hvor det for en kvinde var muligt at sætte magt bag sin vilje. Hun har støttet Sven i hans lange og vanskelige kamp for eneherredømme over Danmark. Det var hendes bedste mulighed for at sikre sig fortsat indflydelse. Det så ikke altid lige lyst ud for Estrids ambitioner. I lange perioder var Danmark helt eller delvist under den norske kong Magnus. Når jorden brændte under sønnens fødder, kunne han søge asyl hos mormoderens svenske familie. Svenskekongen Anund Jacob var Estrids nevø, og hos denne fætter søgte Sven Estridsen i flere tilfælde tilflugt.Efter Middelalderens forhold nåede Estrid en høj alder. Hun blev utvivlsomt født før 1010, og hun døde i hvert fald ikke før ca. 1057. Det ved vi, fordi hendes gave til Roskilde Domkirke blev beseglet af Vilhelm, der beklædte bispeembedet i tidsrummet ca. 1057-73. Estrid blev stedt til hvile i Roskilde Domkirke i en af pillegravene i koret. Men arkæologerne er usikre på, om det er hendes skelet, der stadig ligger der.