Emma Vestergaard

Emma Vestergaard blev student fra Viborg Katedralskole 1926 og tog medicinsk embedseksamen ved Københavns Universitet i 1933. Sine sidste studieår tilbragte hun på det nye kvindekollegium Kvinderegensen, hvor hun opbyggede en vennekreds for livet. Hun kom hurtigt ind i psykiatrien og blev speciallæge heri 1943 og i neurologi 1944. Samme år begyndte hun sit mangeårige samarbejde med politiet, hvor hun blev ledende overlæge i 1948. Efter at være blevet dr.med. på afhandlingen Encefalitis om hjernebetændelse i 1949 var hun 1951-76 chef for Justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik, og dette blev hendes livsopgave. I disse 25 år udstedte hun et hav af mentalerklæringer, hvilket ikke altid var lige taknemmeligt og krævede en robust psyke. Ved sin 60-års fødselsdag blev hun da også berettiget hyldet for sit engagement i mennesker, som var kommet på kant med loven. Det fik hende imidlertid ikke til at glemme dem, kriminaliteten gik ud over. Omkring 1970 slog hun til lyd for tidlig og effektiv hjælp til voldtægtsofre, som hun ofte stødte på i sit arbejde. Hun foreslog, at de umiddelbart efter overfaldet blev tilbudt gratis psykiatrisk hjælp, og hun påviste som den første langtidsvirkningen af et voldtægtsforsøg. På baggrund af samtaler med talrige voldsofre stillede hun krav om, at ofre for vold skulle have økonomisk erstatning fra det offentlige, fordi de ikke havde andre muligheder for kompensation, og hun advarede mod at bagatellisere voldtægtsforbrydelser i takt med det friere syn på seksualiteten. Hun var således en udpræget pioner på dette felt, som senere blev alment anerkendt.

Emma Vestergaard var den første kvindelige læge, der nåede til tops i retspsykiatrien. Her fik hun stor betydning ved at demonstrere, at moderne retspsykiatri ikke blot var diagnosticerende, men også krævede dybtgående social indsigt. Hun var kendt for at elske kriminalromaner og kortspil og omgikkes helst lidt specielle mennesker, men kunne dog også slappe af ved at sidde og fiske. Da hun var 43 år, tog hun idrætsmærket, i øvrigt sammen med justitsminister Helga Pedersen, som hun kendte fra sin tid på Kvinderegensen. Men ellers var Emma Vestergaard en yderst tilknappet person, som ikke ønskede for megen offentlighed omkring sin virksomhed, der tillige omfattede et stort frivilligt socialt arbejde for Unge Mænds Vel og Unge Kvinders Vel, Kvindehjemmet og Kirkens Korshær. Hun var bestyrelsesmedlem i Dansk Forsorgsselskab og børneforsorgsseminariet i Jægerspris 1965-83. 1969 blev Emma Vestergaard udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. I sit otium fra 1976 tog hun bl.a. på lange udenlandsrejser med lægekollegaen Esther Ammundsen, en anden af hendes kollegiekammerater.