Else Trangbæk

Som barn og ung i Viborg Gymnastik Forening (VGF) fik Else Trangbæk grundlagt sit stærke engagement i idræts- og foreningslivet. Kulturen her var præget af medansvar og tro på den enkeltes betydning for tingenes tilstand og mulige forandring. Da VGF i 1960 som en af de første foreninger tog kvindelig idrætsgymnastik på programmet, deltog Else Trangbæk fra starten. Hun vandt sit første af seks danske mesterskaber i ottekamp 1964 og har derefter vundet over 20 danske mesterskaber i enkeltdiscipliner. Ved De Olympiske Lege i Mexico 1968 blev hun Danmarks første kvindelige konkurrencegymnast. Bortset fra en kort pause i 1971, hvor hun fik sit første barn, var hun med ved samtlige landskampe og deltog i alle nordiske-, Europa- og verdensmesterskaber i perioden 1963-72.

Mens Else Trangbæk var elitegymnast, blev hun bank- og handelsuddannet. Senere tog hun studentereksamen 1974 på Statens Kursus og læste derefter idræt og historie på henholdsvis Danmarks Højskole for Legemsøvelser (DHL) og Københavns Universitet. Efter at være blevet cand.mag. i 1980 blev hun ansat som adjunkt på DHL, hvor hun 1989-95 ledede forskningsafdelingen. Fra 1992 var hun tillige leder af Center for Idrætsforskning under Københavns Universitet, og da DHL blev en del af universitetet, fik hun 1998 stillingen som lektor ved det nye Institut for Idræt. Else Trangbæk har været en af drivkræfterne i opbygningen af den humanistisk- samfundsvidenskabelige idrætsforskning i Danmark. I 1984 tog hun initiativ til oprettelsen af Dansk Idrætshistorisk Forening – Krop og Kultur, som hun var formand for indtil 1996. Dansk Idræts-Forbund (DIF) havde allerede i 1959 oprettet Idrættens Forskningsråd for at koordinere den spirende idrætsforskning. Her blev Else Trangbæk medlem 1989, og i begyndelsen af 1990’erne lykkedes det at overbevise kulturminister Jytte Hilden om nødvendigheden af at tilføre rådet flere ressourcer. Else Trangbæk blev i 1996 formand for det omstrukturerede Idrættens Forskningsråd. I sin egen forskning har hun koncentreret sig om to hovedområder: gymnastik- og idrætshistorie samt køns- og kvindehistorie og udgivet adskillige bøger og artikler på begge felter. 1987 blev hun lic.phil. på afhandlingen Mellem leg og disciplin om gymnastikken i Danmark i 1800-tallet, og hun var redaktør af og medforfatter til DIFs 100-års jubilæumsskrift Dansk idrætsliv, 1995.

Else Trangbæk har også engageret sig i den frivillige idræt som formand for Rødovre og Omegns Gymnastikforening 1980-86, medlem af adskillige udvalg i DIF og af Kulturministeriets eliteidrætsudvalg 1981-83. Hun var blandt initiativtagerne til de første seminarer om kvinder og idræt i 1982, der førte til nedsættelse af en arbejdsgruppe i DIF om emnet, hvori hun deltog i 1983-87. Endelig spillede hun en central rolle i udarbejdelsen af DIFs rapport Idrætten mod år 2000, 1992. Else Trangbæks store arbejdsindsats bærer præg både af hendes indgående kendskab til alle facetter af den idrætsverden, hun har beskæftiget sig med som gymnast, leder og forsker, og af hendes vilje og evne til at skabe forandring. Hun fik Gerlevprisen i 1990 og DIFs kvindeidrætspris i 1994.