Faktaboks

Else Martensen-Larsen
Født
9. november 1911, København
Død
15. november 1996, København
Arbejdsliv
Korpschef og oberst
Familie

Forældre: korpschef, oberst Svend Bartholin Paludan-Müller (1885-1944) og Ragna Emilie Just (1889-1964).

Gift 17. januar 1936 med speciallæge Oluf M.-L., født 3. december 1912 i København, s. af domprovst Hans M.-L. og Astrid Mundt.

Børn: Annette (1942), Britta (1944).

Else Martensen-Larsens engagement for kvinders ret og pligt til at deltage i Danmarks forsvar var en påvirkning fra faderen, som både hun og hendes to yngre søskende var nært knyttet til. Han var en stærk personlighed med markante holdninger til begreber som forsvarspligt og national og personlig ære. Som chef for grænsegendarmerne omkom han 1944 under en skudkamp med besættelsesmagten, da han nægtede at overgive sig.

Else Martensen-Larsen blev student fra Roskilde Katedralskole i 1931 og blev på Sjælland, da hendes familie to år senere flyttede til Sønderjylland. Hun var ansat i Kirkeministeriet 1933-40, hvorefter hun en tid boede i Jylland sammen med ægtefællen Oluf M.-L., en studenterkammerat, som hun giftede sig med i 1936. Efter krigen var hun aktiv i det nyoprettede Danmarks Lottekorps (DLK) fra 1946, og året efter udnævntes hun til formand for De danske Unglotter, en post, hun bestred i to år. Fra 1952 studerede hun et par år psykologi ved Københavns Universitet, men var derefter fuldt optaget af det, der blev hendes livsværk, nemlig arbejdet for et kvindeligt flyvekorps.

Med Else Martensen-Larsen som drivkraft havde en gruppe kvinder siden 1949 arbejdet for, at Flyvevåbnet skulle etablere et særligt kvindekorps på linie med Kvindeligt Marinekorps (KMK), der var tilknyttet søværnet. Kvindeligt Flyvekorps (KFK) blev dannet 1953. Det var organiseret som en forening med bestyrelse og Else Martensen-Larsen som formand, dog med titel af korpschef. For at have et samlingspunkt udgav foreningen fra 1954 bladet Mursejleren med Else Martensen-Larsen som ansvarshavende redaktør. Formålet med det nye korps var dels at være samlende organisation for det kvindelige personel i Flyvevåbnet, dels at mobilisere en reserve af frivillige til krisesituationer. Korpset fik ansvaret for medlemmernes militære uddannelse i fx signaltjeneste, førstehjælp, motorkøretøjstjeneste og skydning med maskinpistol. Samtidig blev der lagt stor vægt på den fysiske træning, og medlemmerne deltog gennem årene i mange forskellige sportskonkurrencer, fra 1964 også i de årlige Nijmegenmarcher i Holland, en tradition, der siden kom til at omfatte hele Hjemmeværnet.

I 1955 blev Else Martensen-Larsen fastansat som korpschef, fra 1962 med rang af oberst. Gennem en ny lov var KFK på det tidspunkt blevet integreret i Hjemmeværnet, dog stadig som et selvstændigt korps. Det internationale samarbejde med andre kvindekorps havde Else Martensen-Larsens store bevågenhed. Hun var på udvekslingsophold i bl.a. England og Holland, og hun var den første formand for NATO Women’s Services Committee 1973-76. Hendes hjertebarn var dog arbejdet for kvinders rettigheder i forsvaret. Allerede 1953 blev KFK medlem af Danske frivillige Kvindekorps’ Samråd, som bestod af DLK, KMK og Danske Kvinders Beredskab. Her samarbejdede man bl.a. om en børnepasningsordning, som skulle sikre, at enlige forældre kunne møde til tjeneste under mobilisering. Denne ordning kom siden til at omfatte hele Hjemmeværnet. Fra 1965 havde Else Martensen-Larsen sæde i Forsvarsministeriets udvalg om ansættelse af kvindeligt stampersonel, og det resulterede i en betænkning, som fra 1972 gav kvinder mulighed for militær ansættelse. Hun var dog klar over, at der var en hage ved denne succes: “Det er nødvendigt, at vi kan varetage kvindernes interesser og til en vis grad beskytte dem. Forsvaret kan godt være et ret barskt sted. Vi har det indtryk, at kvinderne mange gange har mere ud af uddannelse etc., hvis det sker i et kvindekorps’ regi,” sagde hun.

Som følge af en ny Hjemmeværnslov 1973 blev KFKs stabsfunktion nedlagt, og Else Martensen-Larsens titel ændredes fra korpschef til korpsinspektør. Hun gik på pension i 1978 og blev udnævnt til æresformand for Foreningen af kvindelige Flyvere i Forsvaret, der under navnet Foreningen Mursejleren blev videreført, efter at korpset blev nedlagt 1989. I sit otium var Else Martensen-Larsen 1983 stifter, formand og ildsjæl i foreningen Øregaard Museums Venner. Hun etablerede et samarbejde med Gentofte kommune om museet, skaffede midler til restaureringsarbejder og tog initiativ til flere, succesfulde udstillinger. Ved sin afgang som formand 1991 blev hun æresmedlem af foreningen. Else Martensen-Larsen modtog adskillige hæderstegn og ordener, både udenlandske og danske. Hun blev ridder af Dannebrogordenen 1967, ridder af 1. grad 1973 og kommandør i 1978.

Beskrivelser og portrætter af Else Martensen-Larsen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Jytte Green: Kvindeligt Flyvekorps 1953-1989, 1993. Mursejleren, Jubilæumsnr. 1978.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig