Else-Marie Boyhus

Else-Marie Boyhus voksede op i et embedsmandshjem, der stillede sig positivt over for hendes ønske om at læse historie, en beslutning, hun tog, da hun var 11-12 år gammel. I 1954 blev hun nysproglig student fra Nykøbing Katedralskole og i 1963 mag.art. i historie ved Københavns Universitet. I studietiden var hun 1955-61 ansat på Nationalmuseet ved redaktionen af Danmarks Kirker, og allerede inden hun havde taget sin afsluttende eksamen, udnævntes hun 1963 til museumsinspektør og leder af Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Frilandsmuseet i Maribo. Else-Marie Boyhus tilhører den første generation af universitetsuddannede, der omkring 1960 blev ledere af lokalmuseer, og hun var en af dem, der markerede sig stærkest ved udstillings- og foredragsvirksomhed.

Ved at fokusere på den lokale dagligdag, især kvindernes, skabte Else-Marie Boyhus nybrydende udstillinger over emner som hverdagen under Besættelsen, og med afsæt i den for landsdelen vigtige sukkerproduktion belyste hun roepigernes og landarbejderkonernes vilkår. Samtidig indtog hun en nøgleposition i det museumsorganisatoriske arbejde som den første formand 1977-81 for det nyoprettede Statens Museumsnævn. Her støttede hun decentraliseringsbestræbelserne og var en varm fortaler for de små lokalmuseer. Hun engagerede sig også i internationalt samarbejde; 1976-89 var hun medlem af den danske UNESCO-nationalkommission, 1979-88 af UNESCOs mellemstatslige komité vedrørende tilbageføring af kulturelle værdier til oprindelseslandet, 1993-97 af Rådet for Europæisk Politik og fra 1995 af bestyrelsen for Demokratifonden. I forbindelse med sine mange foredrag rundt om i landet kom Else-Marie Boyhus i kontakt med højskolekredse, og hun blev klar over, at hendes historiesyn og pædagogik var i overensstemmelse med den folkelige oplysningstradition, som den danske folkehøjskole hviler på. I 1989 valgte hun at skifte spor og forlod museet i Maribo for at blive lærer på Krogerup Højskole og 1991-97 redaktør af Højskolebladet. Siden har hun arbejdet som freelancehistoriker.

Else-Marie Boyhus har et stort lokal- og kulturhistorisk forfatterskab bag sig, centreret om Lolland-Falster og den lokale sukkeroeproduktion, bl.a. Sukkerroer, 1973, og Sukkerfabrikken Nykøbing 1884-1984, 1984. Desuden har hun publiceret talrige bøger om gastronomiske emner, nævnes kan Grisen – en køkkenhistorie, 1968, og Grønsager – en køkkenhistorie, 1996. Fra 1987 har hun været medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi og af Landbrugshistorisk Selskab. Hun har modtaget adskillige hædersbevisninger for sit eminente formidlingstalent, fx. Landbrugets Kulturpris 1994 og Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris 1996.