Faktaboks

Elna Svopp
Elna Andrea Andersen Svopp
Født
4. oktober 1881, Strammelse, Landet sogn
Død
26. oktober 1947, Strammelse, Landet sogn
Arbejdsliv
Sygeplejerske, hjemmesygeplejerske, legatstifter og fagforeningsformand
Familie

Forældre: snedker Rasmus Andersen S. (1854-1923) og Ane A. Lolk (1859-1946).

Elna Svopp tilbragte næsten hele sit liv i barndomshjemmet på Tåsinge. Efter treethalvt års uddannelse til sygeplejerske, bl.a. på Svendborg Sygehus, fik hun i 1905 ansættelse i Sygeplejeforeningen Sørup-Skt. Jørgens på Sydfyn. Seks år senere tiltrådte hun i 1911 en nyoprettet stilling som hjemmesygeplejerske i Landet Sogns Sygeplejeforening, som hun varetog i næsten 35 år. Hun ophørte med sin gerning i 1946 på grund af svigtende helbred, døde året efter og blev begravet ved siden af sine forældre på kirkegården i Landet.

Elna Svopp nåede at blive 38 år, før hun markerede sig i sygeplejesagen, men herefter gjorde hun en betydelig indsats for forbedring af sygeplejerskernes uddannelse, arbejds- og livsvilkår. Det begyndte i 1919, da hun deltog i et tidages tuberkulosekursus og her mødte andre hjemmesygeplejersker, der alle var fagligt isolerede og havde uensartede, lidet attraktive ansættelsesvilkår. Elna Svopp tog herefter initiativ til oprettelse af Hjemmesygeplejerskernes Hjælpefond, hvor medlemmer for et kontingent på to kr. om året kunne forsikre sig mod økonomiske vanskeligheder på grund af sygdom. Desuden begyndte hun i læserbreve at agitere for bedre vilkår og uddannelse. Et par år senere bad Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder uden for København, fra 1931 Centralforeningen af Hjemmesygeplejevirksomheder i Danmark (CTF) Elna Svopp om at være sygeplejerskernes talsmand i en deputation til Rigsdagen for her at anbefale statsanerkendelse af en treårig sygeplejerskeuddannelse. Hun blev nu optaget i Dansk Sygeplejeråd (DSR) og tog 1923 initiativ til stiftelse af Foreningen af Hjemmesygeplejersker, en forening under sygeplejerådet. Som foreningens formand fik hun også medlemskab af DSRs bestyrelse, en post, hun bestred frem til 1934.

Tidligere kunne sygeplejeforeningernes bestyrelse selv tage stilling til uddannelsesniveau, løn- og arbejdsvilkår for de sygeplejersker, de ansatte. Takket være Elna Svopps indsats blev hjemmesygeplejens forhold reguleret efter loven om autorisation i 1933, således at også hjemmesygeplejersker skulle have en treårig uddannelse og aflønnes efter DSRs overenskomster. Dette mål blev nået gennem en stribe artikler i CTFs og DSRs medlemsblade i årene 1921-37, hvor Elna Svopp også kraftigt opfordrede hjemmesygeplejerskerne til at organisere sig i DSR. Hendes sidste indlæg havde overskriften: “Ingen Mangel på Hjemmesygeplejersker, hvis hver havde sin Bil” og var skrevet på indignationen over, at hendes kolleger i al slags vejr måtte cykle op til 35 km om dagen. Som eksempel på kreativiteten i hendes kampagne tjener et landslotteri med bortlodning af tre biler, som hun igangsatte i 1931 til oprettelse af et legat for trængende, uarbejdsdygtige og syge hjemmesygeplejersker. I 1931 fik Elna Svopp tildelt CTFs hæderstegn for 20 års tjeneste som hjemmesygeplejerske i en sygeplejeforening. Efter hendes død blev hun hædret ved oprettelse af Frk. Svopps Mindelegat for midler indsamlet blandt sygeplejersker. Legatet blev uddelt regelmæssigt frem til 1962, derefter lejlighedsvis og sidste gang i 1970 med et beløb på 250 kr.

Beskrivelser og portrætter af Elna Svopp

  • Foto i Tåsinge Lokalhistoriske Arkiv.

Tilknytning til organisationer

  • Landet Sogns Sygeplejeforening
  • Hjemmesygeplejerskernes Hjælpefond
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Foreningen af Hjemmesygeplejersker
  • Frk. Svopps Mindelegat

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig