Faktaboks

Elna Møller
Elna Møller Moltke
Født
12. december 1913, Tange Skovgård, Høbjerg sogn
Død
22. maj 1994, Frederiksberg
Arbejdsliv
Akademiker, arkitekt, redaktør og forsker
Familie

Forældre: gårdejer Niels Rasmussen M. (1880-1950) og Johanne Due Thomsen (1880-1959).

Gift 23. december 1949 (b.v.) med runolog Erik Moltke, født 4. april 1901 i Laurbjerg, Houlbjerg sogn, død 19. oktober 1984 på Frbg., s. af stationsforstander Carl Frederik M. og Frederikke Marie Johnsen.

Børn: Hanne Vibeke (1958).

Elna Møllers familie flyttede nogle år efter hendes fødsel til en mindre landejendom nær Bjerringbro, hvor hun voksede op fortrolig med praktiske gøremål. En tidligt udviklet selvstændighed og evner i boglig retning hjalp hende ind i Bjerringbro Mellem- og Realskole. På grund af skoletræthed afbrød hun et par år skoleforløbet for i stedet “at gå i roerne”, hvilket ikke i længden var tilfredsstillende. I 1933 tog hun matematisk studentereksamen fra Viborg Katedralskole. Herefter valgte hun i København at følge undervisningen på Arkitektskolen og fik afgang herfra 1941 med en opgave om et skolebyggeri.

Den for arkitektstuderende da krævede læretid inden for bygningshåndværk gav for Elna Møllers vedkommende en væsentlig indsigt i det valgte fag, tømrerhåndværket. En studietur til Sovjetunionen og især et længere legatstøttet ophold i Italien for at studere lombardisk teglstensarkitektur virkede inspirerende. Det økonomiske grundlag blev klaret ved forskelligt tegne- og projektarbejde, 1936-38 på kgl. bygningsinspektør J. Magdahl Nielsens tegnestue og fra 1939 som løs medarbejder ved den store udgravning af vikingeborgen Trelleborg. I forbindelse hermed udførte hun opmålinger og tegninger og blev af Nationalmuseets direktør Poul Nørlund betroet tilrettelæggelsen af illustrationerne til hans publikation Trelleborg, 1948. De indvundne erfaringer skaffede hende flere udgravningsopgaver for Nationalmuseet, bl.a. 1941-42 af det forsvundne bispegårdskapel og 1943 af den nedrevne Skt. Hans Kirke i Roskilde. I efterårs- og vintermånederne 1942-43 foretog hun udgravning af den fugtigt beliggende middelalderborg Hindsgavl, hvilket ikke blot gav hende flerårige halsproblemer, men også en opmuntrende anmeldelse fra Glyptotekets direktør Frederik Poulsen af hendes publicerede udgravningsresultater. Et virksomhedsmæssigt sidespring var de restaureringer, hun forestod af de gamle ejendomme i Nybrogade 8 og af Wessels hus på Gråbrødretorv 3. For sidstnævnte arbejde belønnedes hun med Københavns kommunes præmie 1945.

Allerede 1942 var Elna Møller blevet inddraget i forarbejdet til udgivelsen af kirkerne i Københavns amt, et led i Nationalmuseets storværk Danmarks Kirker. I de følgende år foretog hun opmålinger og undersøgelser, der viste hendes sikre øje for bygningsdetaljernes betydning ved tolkningen af en kirkes bygningshistorie. Med udnævnelsen til redaktør ved Danmarks Kirker i 1944 var hun fæstnet ved det område, der skulle blive hendes livsopgave indtil 1983. 1970-72 og igen 1977-79 var hun hovedredaktør for værket. I sin langvarige embedstid udarbejdede hun talrige, veldokumenterede beskrivelser af kirkebygninger i Københavns amt, de fire sønderjyske amter og Frederiksborg amt samt Ribe by, suppleret med indsigtsfulde kulturhistoriske oversigter for Københavns amt og Sønderjylland. Også Christians Kirke beskrev hun. Hendes hovedindsats lå dog i redegørelsen for de store monumenter, Roskilde Domkirke, Løgum Klosterkirke og sidst, men ikke mindst Ribe Domkirke, der gav anledning til epokegørende teorier og nytolkninger publiceret i Danmarks Kirker.

Elna Møllers bygningsarkæologiske viden udmøntedes tillige i foredrag og artikler, der ofte kastede nyt lys over emnerne. Hendes indsigt i tømrerhåndværket bidrog til grundlæggende studier over middelalderlige tagværkers kronologi og typologi. Herfor redegjorde hun bl.a. i et foredrag 1953 i Det kgl. Nordiske Oldskriftselskab, der to år tidligere havde optaget hende som medlem blandt de første kvinder, der efter modstand fik adgang til det mandsdominerede selskab. I 1960 fulgte den vigtige undersøgelse af Tømrede Klokkehuse og 1963 en oversigt over træbygningskunsten i værket Danmarks bygningskunst. Sammen med den senere rigsantikvar Olaf Olsen redegjorde hun i 1961 for eksistensen af tidlige trækirker, afsløret ved fund af stolpehuller i kirkegulve. I en artikel om den middelalderlige kirke som byggeplads analyserede hun den i fortidens kirkebyggeri anvendte teknik og sporene af senere tiders forfald. Hendes interesse for teglstensarkitektur affødte artikler om tegl, mosaik og graffiti. Endelig formidlede hun sin omfattende viden i bl.a. 5. udgave af Trap Danmark, Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder og Hvem byggede hvad, 1952 og 1968-71.

Giftermålet i 1949 med runologen Erik Moltke, der var hovedredaktør ved Danmarks Kirker indtil 1970, førte til et gensidigt inspirerende samarbejde. De skabte et frugtbart arbejdsmiljø, der også omfattede de studenter og andre medarbejdere, der var tilknyttet værket. Elna Møller var medlem af en række selskaber og bestyrelser, bl.a. fra 1960 af Dansk Selskab for Oldtid og Middelalder, samme år af Dansk Selskab for Arkitektur, 1962-86 af Det særlige Kirkesyn, 1968-83 af bestyrelsen for Kirkelig Kunst. 1972-83 var hun censor i middelalderarkæologi ved Århus Universitet. Ved sin afgang 1983 hædredes hun dels af Jysk Arkæologisk Selskab med Worsaae-Medaillen, dels af medarbejdere ved Danmarks Kirker med festskriftet Kirkens bygning og brug med hendes bibliografi. 1985 tildeltes hun N.L. Høyen Medaillen.

Beskrivelser og portrætter af Elna Møller

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Nationalmus.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig