Faktaboks

Ellinor Bro Larsen
Hedvig Ellinor Margrethe Bro Larsen
Født
25. juli 1906, Forsinge, Ubby sogn
Død
8. april 1983, Helsingør
Arbejdsliv
Akademiker, forsker og doktor
Familie

Forældre: professor Ole Hansen Larsen (1875-1955) og Betty Margrethe Bro (1878-1945).

Gift 3. november 1938 med professor Arne Noe-Nygaard, født 30. juli 1908 i Ribe, død 3. juni 1991 i Helsingør, s. af sognepræst Søren Jensen Sørensen N.-N. og Ingrid Iversen.

Børn: Nanna (1940), Karsten (1944) og Bodil (1948).

Ellinor Bro Larsens fader, der var professor i landbrugsøkonomi ved Landbohøjskolen, vakte tidligt datterens interesse for insekter. Det var sikkert også ham, der efter hendes studentereksamen i 1925 fra Nørre Gymnasium ansporede hende til at påbegynde et magisterstudium i naturfag, noget dengang usædvanligt for en kvinde.

Allerede året før konferensen i 1933 havde Ellinor Bro Larsen indledt en større feltundersøgelse af tunnelgravende biller på halvøen Skallingen på Jyllands vestkyst. Tre somres studier resulterede i 1936 i disputatsen Biologische Studien über die tunnelgrabenden Käfer auf Skallingen. Forsvaret vakte opsigt, fordi doktoranden kun var 29 år og blev Danmarks første kvindelige dr. phil. i zoologi. Karakteristisk i så henseende var opponenten professor Ad. S. Jensens bemærkning: “Engang hørte jeg en udenlandsk Kollega karakterisere en netop modtaget Afhandling af en kvindelig Zoolog således: ‘Det er og bliver et Fruentimmerarbejde!’ Jeg har forgæves søgt noget i Deres Afhandling, som berettiger til en lignende Karakteristik. De har hævdet Deres Køns Ligeberettigelse meget smukt.” Formålet med Ellinor Bro Larsens undersøgelse var at give kvalitative og især kvantitative beskrivelser af samfundene af algeædende, gravende rovbiller samt at udrede deres tilpasninger til vekslende fysiske faktorer, som efterprøvedes ved laboratorieforsøg. Skallingen var valgt, fordi arterne er så fåtallige og overskuelige og de fysiske forhold ekstreme med hensyn til fugtighed, saltholdighed og tidevand. Kystzonens særlige præg af dynamik og uforudsigelighed har måske også virket dragende på Ellinor Bro Larsen, der selv var en person fuld af energi og temperament. Fysiologen og nobelpristageren Aug. Krogh betegnede ved fremkomsten disputatsen som den bedste zoologiske afhandling i de sidste 20 år, og den har siden opnået klassisk status inden for økologien.

Jævnsides med Skallingenstudierne var Ellinor Bro Larsen i 1934 blevet ansat hos professor Math. Thomsen på Landbohøjskolen som deltager i en række omfattende undersøgelser vedrørende bekæmpelse af diverse fluearter. Baseret på datidens primitive laboratorieteknik, der forudsatte næsten konstant overvågning i forsøgsperioderne, producerede Ellinor Bro Larsen fire vægtige afhandlinger. Sammen med Math. Thomsen publicerede hun i 1940 de første præcise data for æg, larver og pupper af stuefluen, stikfluen og tre andre fluearter ved vekslende temperaturer; disse resultater satte hun endnu samme år i relation til de fem arters naturlige adfærdsmønstre, og senere redegjorde hun dels for dødeligheden i relation til høje temperaturer, dels for fugtighedens indflydelse. Videnskabeligt set repræsenterer disse fluestudier en pionerindsats, og de fik ligesom flueundersøgelsernes øvrige resultater stor praktisk betydning.

Efter at Ellinor Bro Larsen i 1938 var blevet gift med assisterende geolog Arne Noe-Nygaard, genoptog hun 1939-40 sine billestudier på Skallingen og fandt en klar bekræftelse på resultaterne fem år før. Da tyskerne fordrev hende fra Skallingen i forbindelse med Besættelsen, rykkede hun nordpå til Tipperne ved Ringkøbing Fjord med fast domicil i familiens nyerhvervede sommerhus i Gammelgab. Her påviste hun, at de algeædende biller slipper af med de store mængder konsumeret salt via blodet og åndedrætsorganerne samt tarmkanalen. De ekstremt kolde isvintre 1940-42 blev udnyttet til at kortlægge kuldens indvirkning på jordbundsfaunaen. Ellinor Bro Larsens tredje arbejdsfelt var mikroklimaets indflydelse på natsommerfugles flyveaktivitet. Hun fastslog, at både sult, lys, vind, regn og luftfugtighed kan udløse de pågældende dyrs aktivitetsmønster, og at lave nattemperaturer og sult kan stimulere gammauglen til også at flyve og søge føde om dagen.

Ved ægtefællens udnævnelse til professor i 1942 flyttede familien ind i den store embedsbolig ved Geologisk Museum. To år efter modtog Ellinor Bro Larsen Tagea Brandts Rejselegat, der benyttedes til studieophold i Oxford og Cambridge. Men først i 1945 opnåede hun at blive fast ansat som lektor i terrestrisk økologi ved Københavns Universitet og med ansvar for det nye feltkursus på Molslaboratoriet. I kraft af hendes store viden, umiddelbare og charmerende begejstring og underfundige fortælleglæde blev disse kurser en inspirerende oplevelse for de studerende. Dagligdagen på Zoologisk Laboratorium var imidlertid ikke problemfri. Hovedsædet for den terrestriske økologi lå i Århus, og hun følte med rette, at faget blev stedmoderligt behandlet i København Først med studentereksplosionen i 1960’erne ansattes flere økologer, men samtidig indvarsledes nye tider. Mens hun havde arbejdet med kvantitativt underbyggede undersøgelser, hvor hun liggende på sine knæ havde observeret dyrenes reaktioner, blev hovedvægten nu lagt på populationsdynamik og matematiske modeller. Også de tre børn og det store hus på Nørrevold, der i 1960’erne afløstes af Videnskabernes Selskabs æresbolig Lundehave ved Helsingør, lagde beslag på kræfterne, og bortset fra et par småarbejder indstilledes publiceringsvirksomheden midt i 1950’erne. Dog indgår adskillige originale iagttagelser i hendes glimrende og poetisk skrevne bidrag om dyrene på klit, marskeng og strand, først i Vort Lands Dyreliv, 1949-50, og senere i Danmarks Natur, 1969. Helt H.C. Andersensk er fx dette citat: “Det er yndigt med disse sommerfugle, der kommer frem en solstrålende vinterdag, de kommer i avisen som de første forårsbebudere, men de dør af det.”

Allerede omkring 1940 kom Ellinor Bro Larsen med i klubben Sølvrævene. Den henvendte sig til kvinder, der var gift med videnskabsmænd, og som samtidig selv søgte at indpasse en videnskabelig virksomhed i deres øvrige gøremål. I 1954 blev hun medlem af Kvinderegensens eforat, og i 1966 blev hun ridder af Dannebrogordenen. Efter pensioneringen i 1976 fik hun stillet en arbejdsplads til rådighed på Landbohøjskolen. Til det sidste forblev hun en meget kvindelig og levende person, gerne omgivet af sine usædvanlige kæledyr fra kakerlakker til bæltedyr. Sædvanligvis var hun elskeligheden selv, men hun var også sårbar og kunne reagere voldsomt, når hun følte sig tilsidesat og uretfærdigt behandlet.

Beskrivelser og portrætter af Ellinor Bro Larsen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Zoologisk Mus.
  • Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening, 1985. Entomologiske Meddelelser 51/1984. Berlingske Aftenavis 22. november 1958.
  • Levnedsberetning i Københavns Universitets festskrift, 1936.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig