Ellen Qvistgaard

Efter at have taget studentereksamen 1935 på Akademisk Kursus rejste Ellen Qvistgaard til Paris, hvor hun mødte Georg Q., der ligesom hun selv havde taget arbejde som husassistent. De forelskede sig og tog på en rejse sammen gennem hele Europa, først på cykel og siden skiftevis til fods og med tog. 1938 giftede de sig og forsøgte at drive en kunstbod i København, men måtte opgive i 1940. Straks efter den tyske besættelse af Danmark gik ægteparret ind i det illegale bladarbejde, der var i sin spæde begyndelse, og efter at have huset en engelsk faldskærmsmand i begyndelsen af 1943 kom de til at spille en central rolle i organiseringen af modtagelser af nedkastede forsyninger og personel til det illegale modstandsarbejde. Det var Ellen Qvistgaards mand, der af lederen af modtagearbejdet i Jylland Ole Geisler blev opfordret til at deltage. Hun ønskede også at yde en indsats, men måtte som kvinde kæmpe for at blive accepteret som aktiv i felten. Det lykkedes i kraft af hendes egen og ægtefællens stædige insisteren, og Ellen Qvistgaard medvirkede ved modtagelser flere steder i landet. I foråret 1943 deltog hun sammen med sin mand ved de første fuldt ud vellykkede modtagelser ved Randers, Hvidsten og Ålborg, og i begyndelsen af august 1943 var hun med ved modtagelsen af de første nedkastninger på den midtsjællandske Gyldenløveshøj, der havde stor betydning som modtageplads, da det var vanskeligt at transportere sprængstof fra nedkastningerne i Jylland til Sjælland.

Ellen Qvistgaard beskrives af andre modstandsfolk som den reelle leder af det praktiske modtagelsesarbejde. Med stor effektivitet og myndighed tilrettelagde hun modtagelser, ompakninger og den videre transport, et job, der ellers var forbeholdt mænd. I forbindelse med planlægningen af modtagelserne og organisering af den videre distribution havde hun tillige en betydelig kurér- og ledsagevirksomhed, der krævede mod og omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Hun undgik selv arrestation, men hendes mand blev taget af tyskerne i januar 1944. Hun gik herefter under jorden og søgte i den første tid ophold på Damehotellet i København, der i Besættelsens sidste år fungerede som et effektivt skjulested for modstandsfolk. Da hun et par måneder senere fik besked om, at Gestapo kendte til hendes illegale aktiviteter og var i besiddelse af hendes signalement, måtte hun i april 1944 modvilligt forlade Danmark, hvor hendes mand stadig var i fangenskab. Hun flygtede til Sverige, hvor hun bl.a. virkede som sekretær for efterretningsofficer Niels B. Schou, der arbejdede med sikkerhedsovervågning, kontrol med illegale ruter og indsamlede oplysninger om formodede stikkere i Danmark. Under sit ophold i Sverige kunne hun læse i avisen, at hendes mand var blevet henrettet i maj 1944.

Efter Befrielsen vendte Ellen Qvistgaard hjem til Danmark med Den Danske Brigade, men forlod kort tid efter landet igen for at tiltræde et job hos Henrik Kauffmann i det danske gesandtskab i Washington. Hun havde som mange andre tidligere aktive modstandsfolk svært ved overgangen til et normalt liv og fandt, at det var vanskeligt at omgås mennesker, der ikke havde deltaget i modstandsbevægelsen. Efter syv år i Washington vendte hun hjem og begyndte at studere engelsk på Københavns Universitet. Hun blev mag.art. i 1973 og var herefter ansat på universitetet.