Elise Thomsen (sølvsmed)

Elise Thomsen voksede op i et kulturelt miljø på Frbg. Faderen Carl T. var maler og tegner, moderen Petra T. præstedatter. En broder var Anton T., der senere blev professor i filosofi ved Københavns Universitet. Forældrene havde som nygifte boet i Rom, hvor de var en del af den danske kunstnerkreds omkring Kristian Zahrtmann og August Jerndorff. Faderen, der tillige var litterært interesseret, skildrede i sine billeder dansk familieliv og brugte ofte kone og børn som modeller. Barndomshjemmet på Kastanievej 7 var præget af de mange kunstnere, der samledes. Somrene tilbragte familien i Skotterup i Nordsjælland, hvor der bl.a. blev tegnet og fremstillet keramik. Som ung pige drømte Elise Thomsen om at blive maler, og faderen underviste hende i farvelære og tegning, dog uden at opmuntre hende til at gennemføre en egentlig uddannelse. Da han senere købte en lille broche, som hun havde fremstillet, og forærede den til moderen, følte Elise Thomsen, at han havde accepteret hende som kunstner.

Elise Thomsen blev omkring 1915-16 uddannet som ciselør hos Thyra Vieth efter i en periode at have arbejdet med træskærerarbejder. Vieth var den første kvindelige smykkekunstner i Danmark, og hun havde 1897 åbnet eget værksted. I 1907 oprettede hun tillige en ciselørskole. Her stiftede Elise Thomsen bekendtskab med skønvirketidens dyrkelse af dyre-, blomster- og plantemotiver, inspireret af japansk kunst. Hun lærte desuden at arbejde med sammenstilling af forskellige materialer. I Gothersgade, hvor hun boede sammen med forældrene, indrettede hun værksted. Efter faderens død i 1912 blev hun boende sammen med moderen til dennes død i 1928. Nogle år efter flyttede hun til Kastelsvej og fik for første gang egen bolig.

I begyndelsen fremstillede Elise Thomsen efter egne tegninger små æsker og spænder samt sølv- og bronzesmykker med plantemotiver. I 1916 udstillede hun i butikken Hjemmepryd i Nørregade. Kort efter begyndte hun at arbejde med sammenstilling af forskellige metaller og materialer og frembragte derved nogle fantasifulde farvevirkninger. Hun udførte bl.a. dåser, krukker, skåle, nakkekamme og mindre smykker i denne svære teknik og kombinerede fx rav eller perlemor med farvede metaller og ædelstene. Motiverne opstod på baggrund af naturindtryk, som hun skitserede og omdannede til planteformer samt blad- og båndslyng i skønvirkestil. Hun udførte bl.a. Mandstro, udst. 1919, en oval dåse med et stiliseret blomstermotiv af sølv og blå labradorit på mørk kobberbaggrund. Desuden en skål af mørkt, grønligt marmor med motiver af sølv og koraller, samt en kobberdåse med gyldne ahornfrugter med en perlerad af forgyldt bronze. Dåsens midtermotiv røde berberisfrugter var dannet af koral. Omkring 1918 udførte hun Efteraar, en dåse af kobber med egeblade af bronze og agern af rav samt Flydende Tang, en dåse af sølv med tang af forgyldt sølv. Tangens blærer blev dannet af månesten, der harmonerede med dåsens muslingeform og farver. Andre materialer kunne være grøn malakit og blå turkis, som hun satte sammen med guld og/eller sølv samt sølv med perlemorsdekoration.

I 1918 udstillede Elise Thomsen hos kunsthandler Kleis i Østergade, ligesom hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling med en samling hængesmykker. Samme år fik hun et legat fra Det Raben-Levetzauske Fond. 1919, 1921 og 1922 udstillede hun igen på Charlottenborgs Forårsudstilling og 1920 sammen med Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk på Den frie Udstilling. 1925 fik hun sølvmedalje på verdensudstillingen i Paris. I slutningen af 1920’erne fik hun problemer med øjnene, men klarede alligevel at fremstille 20 arbejder, der 1927 var med på en vandreudstilling i USA. 1929 og 1935 fik hun guldmedaljer på verdensudstillingerne i Barcelona og Bruxelles. I Bruxelles var hun den eneste danske kvinde i sølvafdelingen, hvor hun udstillede nogle mindre smykker og to keramikkrukker fra Kähler med gennembrudt sølvlåg. I 1938 fik hun medalje på den internationale håndværkerudstilling i Berlin. Elise Thomsen havde i flere år et frugtbart samarbejde med guldsmed Nicolaj Munck, der fremstillede hendes sølvarbejder, hvorefter hun viderebearbejdede dem. Stilistisk fastholdt hun stort set skønvirkestilen, også efter den var blevet umoderne. Som medlem af Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk og Kvindelige Kunstneres Samfund deltog hun i mange andre danske og internationale udstillinger. Elise Thomsen er repræsenteret på Kunstindustrimuseet med et enkelt arbejde.