Som datter af en søofficer, senere kontreadmiral, blev Elisabeth Schmedes opdraget til pligtfølelse, og hun arvede faderens sjældne energi. Hendes lyst var tegning og broderi, og hun blev derfor uddannet på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Efter et studieophold i Paris var hun 1907-20 ansat på skolen som lærer i tegning, guldbroderi og broderiteknik. Forinden havde hun udført et par større arbejder i guldbroderi, bl.a. et altertæppe til Christiansø Kirke. I 1917 blev hun hentet til Rosenborg Slot for at forestå restaureringen af Christian 5.s gobelinserie med scener fra Den Skånske Krig, vævet af B. van der Eichen i København 1684-92. Stillet over for så stor og ny en opgave valgte hun i samråd med slottets ledelse at tage til Stockholm for at studere konserveringsteknik på et privat værksted samt på Stockholms Slott, hvor J. Böttiger forestod restaureringsarbejdet af den svenske stats gobeliner. På Rosenborg blev et værksted indrettet i et tårnværelse, og her ledede Elisabeth Schmedes arbejdet med de stærkt medtagne gobeliner i 45 år, ligesom hun udførte arbejder for andre slotte og museer efter bestilling. Hun ansatte en række af sine bedste elever og var en god pædagog, der formåede at finde den enkeltes stærke sider frem og udvikle dem. Konserveringsteknik var på dette tidspunkt ikke institutionaliseret som fag, og hun måtte derfor selv udvikle sine teknikker på grundlag af det, hun havde set i udlandet. Vævningens stoflige karakter blev efterlignet i en syteknik, der fæstnede løse trendtråde til en bagklædning af hørlærred, og værket genskabtes i alle linier og nuancer.
Elisabeth Schmedes beskæftigede sig også med sin egen tids tekstiler. I 1928 var hun medstifter af Selskabet til Haandarbejdets Fremme, hvor hun sad i bestyrelsen og i bedømmelsesudvalget til 1963. Ligeledes sad hun i Selskabet for kirkelig Kunst. I adskillige artikler har hun skrevet om tekstiler og på den måde fremmet faget og dets professionalisering. I 1920 giftede hun sig med grosserer Oscar S. og blev et højtskattet medlem af hans familie. Sammen med ægtefællen foretog hun studierejser til Paris, London og Finland. Hendes store arbejdsindsats med restaureringen af tekstiler på Rosenborg vakte stor beundring, og hun fortsatte, til hun blev 93 år. Christian 5.s tapetserie blev ophængt i riddersalen på det nyopførte Christiansborg Slot, efterhånden som tæpperne blev færdige, men blev i 1999 nedtaget og genophængt på Rosenborg Slot. I 1942 blev Elisabeth Schmedes tildelt Den Kgl. Belønningsmedaille i guld, og i 1960 blev hun ridder af Dannebrogordenen. 1943 fik hun Tagea Brandts Rejselegat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.