Elisabeth Falbe-Hansen

Elisabeth Falbe-Hansen giftede sig 1899 med sin fætter Einar Viggo Schou, der var fabrikant af profession. Ægteskabet bragte hende til London, hvor ægtefællen var engageret i Otto Mønsteds store margarinefabrikker. Her åbnede hun sit hjem for tidens kulturelle spidser, når disse gæstede London, bl.a. Georg Brandes, Holger Drachmann og Vilh. Andersen. Samtidig fandt hun tid til at dyrke sin interesse for musik. Hun fik i denne periode sangundervisning af den berømte sangpædagog J. d. Reszke. I 1908 havde Elisabeth Falbe-Hansens mand tjent en formue i England, og parret ønskede at vende hjem. De købte derfor godset Palsgård ved Juelsminde, hvor de 1910 slog sig permanent ned. De første år koncentrerede de sig om at drive godset med de 2.000 tdr. land, så det blev et videnskabeligt drevet mønsterbrug med tørringsanlæg til fremstilling af kraftfoder, gartneri, hønseri, elektricitetsværk og elektrisk mølleri. Efter få år slog ægtemandens industrielle interesser igennem på fabrikken Emulsion, der fremstillede margarineolie, malerfarver og sæbe. Gården blev centrum i en industriel udvikling, hvor hensynet til de ansatte og de umiddelbare omgivelser var af afgørende betydning. I løbet af få år havde godset udviklet sig til at være et lille mønstersamfund, hvilket Vilh. Andersen priste som: “Gaarden enet med Fabriken – det er Fremtids-Politiken.”

Elisabeth Falbe-Hansen sørgede for, at Palsgård blev hjemsted for mange kulturelle aktiviteter. Samtidig videreuddannede hun sin sangstemme med kammersanger Vilhelm Herold som lærer. I 1920 tog hun initiativ til oprettelsen af Dansk Filharmonisk Selskab, som hun var formand for i mange år. Selskabet, der var tæt knyttet til komponisten Paul v. Klenau, præsenterede i et hidtil ukendt omfang det danske musikpublikum for, hvad der rørte sig i det internationale musikliv i perioden under og efter Første Verdenskrig. Selskabet havde kontakt til flere forskellige orkestre, herunder Tivoliorkestret, som i vintersæsonen opførte koncerter for selskabet. Ved sin mands død i 1925 overtog hun ansvaret for videreførelsen af godsets industri, landbrug og skovdrift sammen med sønnen Herbert Schou. Deres mål var at fortsætte den positive og fremsynede linie, det lille samfunds grundlægger havde indført. Tanken fik et konkret udtryk i 1933, hvor Elisabeth Falbe-Hansen indstiftede Palsgaard Medaljen, som stadig gives til ansatte ved deres 25-års jubilæum. I 1941 stiftede hun Palsgaard Fondet, der stod åbent for alle ansatte.

Elisabeth Falbe-Hansen blev lidt af en byplanlægger,der satte afgørende præg på Juelsminde og omegn, bl.a. med opførelsen af et funkishotel samt arbejderboliger. Hun havde også stor interesse for litteratur og oversatte flere bøger fra engelsk, fransk og tysk til dansk, fx A. Schnitzlers Den blinde Geronimo og hans Broder, 1929, og Katherine Mansfields Afsløringer, 1936. Desuden var hun vicepræsident i Selskabet til Haandarbejdets Fremme. Kort før sin 70-års fødselsdag indgik hun ægteskab med overetssagfører Viggo F.-H. Efter hendes død i 1952 fortsatte sønnen arbejdet på gården indtil 1957, hvor han oprettede Schou-Fondet, der uafhængigt af familieinteresser, skulle sikre videreførelsen af de idéer, der havde præget Palsgård siden 1908. Elisabeth Falbe-Hansen lever stadig i erindringen på Palsgård, hvor hun i daglig tale kaldes Fru Elisabeth.