Edith Nørgård

Efter eksamen var Edith Nørgård i de første år ansat hos arkitekterne Carl R. Frederiksen og Hans Hansen samt på DSBs tegnestue. I 1956 etablerede hun sammen med ægtefællen kombineret tegnestue og bolig i en gammel strømpefabrik ved Gentofte Sø.

Midt i 1950’erne havde Ole Nørgård arbejdet nogle år hos landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, og det fik stor indflydelse på ægteparrets senere arbejdsområde, men også på den enkle, gennemførte måde, opgaverne løstes på. De udviklede dog helt deres egen form og stil, efterhånden som deres arbejde mere og mere koncentreredes om bygningers omgivelser og landskabets formgivning. Fra begyndelsen af 1950’erne deltog og præmieredes de i flere arkitektkonkurrencer om bygninger, bebyggelsesplaner og byplaner samt 1951 for Lyngby Parkkirkegård og kapel.

De første år, da børnene var små, var Edith Nørgård ikke så synlig i arbejdet set udefra. Alligevel er det ikke muligt at vægte æren for det fælles livsværk ægtefællerne imellem.

Med sit udadvendte væsen var Ole Nørgård den, som primært varetog kontakterne udadtil, og dermed også den mest kendte på den tid, mens Edith Nørgård, der var mere sky af sig, var den mest konstante ved tegnebordet. Efter ægtefællens tidlige død i 1978 valgte hun overraskende at videreføre tegnestuen alene og løse opgaverne i samme fælles ånd.

Som landskabsarkitekt blev hun først rigtig kendt i fagkredse efter Ole Nørgårds død, bl.a. skrev hun om tegnestuens arbejder i tidsskriftet Landskab. I 1987 valgte hun på grund af sygdom at overdrage tegnestuen til Vibeke Holscher og datteren Lea Nørgaard, begge landskabsarkitekter.

Fra 1967 til 1969 underviste hun på Arkitektskolen hos professorerne i bygningskunst Palle Suenson og Viggo Møller-Jensen.

Sammen med sin mand skabte Edith Nørgård ikke blot en række af vore fineste haveanlæg, men også store landskabstræk, og de deltog og blev præmieret i en lang række arkitektkonkurrencer. Fra 1960’erne fik de stor indflydelse på landskabsarkitektfaget, idet de med deres stilsikre, enkle planudformning og gennemarbejdede løsninger ned i den mindste detalje skabte forbillede og præcedens for efterfølgende landskabsarkitekter, både hvad angår små arealer som hele bydele.

Ved udformningen af den nye bydel Albertslund Syd i 1960’erne skabtes en række friarealer fra den enkelte boligs atriumhave over boliggruppernes torve, den strukturerende kanal midt i bydelen samt Kongsholmparken. Dele af disse arbejder blev udført sammen med Måns Ginman og Søren Harboe, der siden på egen tegnestue har fortsat Edith Nørgård og Ole Nørgårds rene stil.

Desuden reetablerede og omformede ægteparret dele af grusgravsområdet Hedeland Nord gennem 1970’erne samt skabte en del motorvejsanlæg på Sjælland, bl.a. Lyngbyvejens indføring til København, 1965-74, der med sin enkle beplantning og gennemførte detaljer er et meget smukt og usædvanligt vejforløb.

• Landskab 2/1989.

• Arkitektskolen (se Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole)

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.