Ebba Hentze er adopteret til Færøerne og vokset op på Tvøroyri. Hendes fader var fuldmægtig i N.J. Mortensens omfattende handels-, fiskeri- og fiskeforarbejdningsvirksomhed. Han fik senere egen købmandsbutik. Efter at have taget studentereksamen fra Statens Kursus i København 1950 studerede Ebba Hentze sprog og litteraturvidenskab i Norden og Europa. 1953 debuterede hun som digter i tidsskriftet Hvedekorn. Hun var medarbejder ved Politiken, forlagskonsulent og har skrevet en række noveller bl.a. til Politikens Magasin. Desuden har hun været freelancemedarbejder ved dansk, færøsk og svensk radio.
Ebba Hentze flyttede tilbage til Færøerne sidst i 1970’erne og fik en fremtrædende plads blandt forfattere og intellektuelle. I 1985 gav hun et vigtigt bidrag til færøsk kvindelitteratur med Kata, ein seinkaður nekrologur (Kata, en forsinket nekrolog). Dette prosadigt beskriver en kvinde, der opgiver ønsket om egen uddannelse til fordel for yngre søskende, som i en ung alder bliver moderløse. Ebba Hentze har skrevet en række børnebøger, nogle på dansk, fx Antonia og Morgenstjernen, 1981, Antonia midt i det hele, 1982, og Bjørns søn, 1983, som bygger på et sagn fra Ebba Hentzes moders fødebygd Hvalba. Andre er skrevet på færøsk som Mia, skúlagenta í Havn (Mia, skolepige i Tórshavn), 1987, der skildrer en datter af en enlig mor i Tórshavns centrum, hendes tanker og ekskursioner i byen, og Gulleygað (Guldøjet), 1992, der foregår i samme bymiljø. Det er børnebøger, der tager barnet alvorligt og betragter det som en jævnbyrdig samtalepartner. På den måde har Ebba Hentze fornyet færøsk litteratur for børn. Hun har desuden ydet en vigtig indsats som oversætter, idet hun har oversat talrige bøger til dansk fra engelsk, tysk, svensk og færøsk. Enestående er hendes bidrag til den færøske litteraturs fremme i Danmark og det øvrige Norden med oversættelser af samtidige færøske forfatteres værker. Det gælder først og fremmest Jóanes Nielsen, af hvem hun har oversat digtudvalget Saltet i dampende middagsgryder, 1988, romanen Gummistøvler er de eneste tempelsøjler vi ejer på Færøerne, 1992, og digtsamlingerne Kirkerne på havets bund, 1994, og Sting, 1998. Også Rói Paturssons digtsamling Ligesom, 1986, der fik Nordisk Råds Litteraturpris, har hun formidlet til det danske publikum. Ebba Hentze har desuden oversat nordisk litteratur til færøsk, bl.a. et udvalg fra Dikter af Edith Södergran i tidsskriftet Brá, 1991.
Ebba Hentze var i en årrække Færøernes repræsentant i Nordisk Råds udvalg for nabolandslitteraturstøtte, og hun er medlem af det udvalg i Rithøvundafelag Føroya (Den færøske forfatterforening), der nominerer færøske værker til Nordisk Råds Litteraturpris. 1984 modtog hun Tórshavns byråds børnelitteraturpris og 1992 Drassows Hæderslegat fra Dansk Forfatterforening. Ved siden af sin egen forfatter- og oversættervirksomhed har hun været uofficiel konsulent for yngre forfattere, der nyder godt af hendes store erfaring og sikre vurdering, og Ebba Hentze er på denne måde nærmest blevet en institution i færøsk kulturliv, så at sige Færøernes eneste frie intellektuelle.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.