Faktaboks

E. Wesenberg-Lund
Manna Elise Wesenberg-Lund
Født
25. april 1896, Frederiksberg
Død
19. juli 1969, København
Arbejdsliv
Akademiker, forsker og lærer
Familie

Forældre: professor Carl Jørgen W.-L. (1867-1955) og Jenny Mengela Susanne Knudsen (1867-1953).

Gift 9. oktober 1925 med zoolog Ingvald Kristian Lieberkind, født 23. juni 1897 i København, død 17. februar 1972 samme sted, s. af musiklærer, organist Carl Frederik Thorvald L. og Ingrid Emilie Anna Rathjen. Ægteskabet opløst 1932.

E. Wesenberg-Lunds interesse for dyr vaktes af zoologen William Sørensen under et kursus på Danmarks Lærerhøjskole snarere end gennem påvirkning fra hendes fader C. W.-L., den senere berømte professor i ferskvandsbiologi. På linie med hendes omgivelser i øvrigt var faderen tværtimod overrasket over, at hun som kvinde påbegyndte det zoologiske studium på Københavns Universitet efter at have taget studentereksamen 1917 fra Frederiksborg Statsskole. 1924 afsluttede hun sine studier med magisterkonferens. Fra først af var det krybdyr, der fangede, men allerede som studerende var hun blevet knyttet til Zoologisk Museums afdeling for hvirvelløse havdyr. Her blev arbejdsfeltet ormene, “et pulterkammer”, som hun kaldte denne heterogene dyregruppe. Hendes brændende ønske om en museumsgerning blev således tidligt opfyldt, men hun opnåede først fast ansættelse i 1932, i øvrigt som den første kvinde i museets lange historie. 1941 blev hun til sin store glæde amanuensis, og 1957 avancerede hun til afdelingsleder, en stilling, hun bestred indtil 1966. Desuden fungerede hun fra 1944 som censor i zoologi på Landbohøjskolen og var i over 40 år en afholdt lærer for gymnasieelever på Ingrid Jespersens Skole. I forbindelse hermed skrev hun 1931 en lærebog i biologi for gymnasiet og i 1948 en tilsvarende for realklassen; de kom i flere oplag.

Som ansvarlig for museets ormesamling bragte E. Wesenberg-Lund denne i fornem orden og indførte kartotekskort for de enkelte arter, prentet i hendes smukke håndskrift. Hendes første videnskabelige afhandling kom 1925 og omhandlede de såkaldte pølseorme, en artsfattig og uegal gruppe af havdyr, der kun kan bestemmes efter dissektion. I tilsammen 27 afhandlinger, de fleste af mindre omfang, bearbejdede hun materiale af disse dyr fra museer verden over. 1939 udkom hendes bind om pølseorme i serien Danmarks Fauna; her beskrev hun 24 arter. Også de muslingelignende armfødder eller brachiopoder beskæftigede hun sig med. Selvom det nok var pølseormene, der især interesserede E. Wesenberg-Lund, blev det inden for de langt talrigere havbørsteormes morfologi, systematik og udbredelse, at hun ydede sin væsentligste indsats. Først gjaldt det de pelagiske former, dvs. dem, der lever frit i vandmasserne, indsamlet af Ingolf-, Thor- og Godthaabekspeditionerne. Senere studerede hun de vestgrønlandske medlemmer af familierne Maldanidae og Syllidae, der er karakteristiske ved deres ejendommelige kønsfaser, ligesom hun udarbejdede oversigter over Vest- og Østgrønlands børsteormefauna med henholdsvis 215 og 162 omtalte arter. Af tilsvarende omfang er både bindet om børsteorme i serien The Zoology of Iceland og hendes arbejde om børsteormene fra Nordatlanten, Den Persiske Golf samt fra en svensk ekspedition til Chiles kyst. Hendes afhandlinger er forbilledligt illustreret af tegneren Poul H. Winther, med hvem hun havde et nært og frugtbart samarbejde.

E. Wesenberg-Lunds virke som popularisator var betydeligt, og som sin fader havde hun en letløbende pen. Når hun på museet fik forespørgsler om orme, der var fundet usædvanlige steder, skrev hun efterfølgende artikler som fx Drikkevandets Biologi eller Lidt om Hønseæg; andre emner, ud over armfødder og pølseorme, var lus og lysende dyr, bændelorme, rundorme og hundens snyltere. 1949-50 var hun meget aktiv som en af de tre redaktører af trebindsværket Vort lands dyreliv, som hun selv bidrog til med afsnit om orme samt generelt om parasitisme og forplantning. Hun redigerede desuden Hirschsprungs dyreleksikon, 1950. En vis skyhed over for optræden i større forsamlinger begrænsede virksomheden som foredragsholder til et minimum. Til gengæld kom hendes fortælleglæde til sin ret i radioen, hvor hun veloplagt og med megen lune skildrede livet i naturen. I 1958 blev hun ridder af Dannebrogordenen, og i 1961 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat. Rejserne var få og foretoges altid af kulturelle grunde, ikke af faglige; i de senere år var det især Rom, der trak.

E. Wesenberg-Lund var i nogle år gift med zoologen og populærvidenskabsmanden Ingvald Lieberkind. Hun var et varmhjertet og belæst menneske med en stærk trang til kontakt med andre, men hun følte sig ofte meget ensom. Medvirkende hertil var de til tider ganske lange sygdomsperioder. Mødet med nonnerne i Skt. Ursula Søstrenes pension på Farumgård var en af grundene til, at hun konverterede til den katolske tro.

Beskrivelser og portrætter af E. Wesenberg-Lund

  • Mal. fra ca. 1928 af Gudrun Grove. Foto i Zoologisk Mus., Det Kgl. Bibliotek.
  • Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening 132/1969.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig