E. Hegermann-Lindencrone

Faktaboks

E. Hegermann-Lindencrone
Effie Frederikke Nicoline Octavia Hegermann-Lindencrone
Født
27. august 1860, Hillerød
Død
17. december 1945, Frederiksberg
Titel
Adelig
Arbejdsliv
Keramiker
Familie

Forældre: oberst Diderik William H.-L. (1817-85) og Amalie Wilhelmine Sehested (1831-1928).

Bofælle ca. 1907-28: porcelænsmaler Fanny Susanne Garde, født 20. februar 1855 i Nørre Løgum sogn, død 29. april 1928 i København, d. af sognepræst Peter Christian G. og Augusta Charlotte Margrethe Lawætz.

Artikelstart

E. Hegermann-Lindencrone, der var datter af en adelig officer, blev uddannet på Tegneskolen for Kvinder 1880-85, senere Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, bl.a. med Pietro Krohn som lærer. På skolen traf hun Fanny Garde, som hun gennem årene havde et meget nært samarbejde med, senere også bofællesskab. Sammen begyndte de i 1885 at beskæftige sig med keramik hos G. Eifrig på Københavns Lervarefabrik i Valby. I 1886 blev de kaldt til Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik for at udføre underglasurmalingen på Hejrestellet, 1888. Herefter var de permanent knyttet til fabrikken, hvor de delte atelier. Det var dengang ualmindeligt, at fornemme frøkener arbejdede på en fabrik, oven i købet som porcelænsmalere, et arbejde, der normalt blev udført af mænd. Stellet blev en verdenssucces, og det var med på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København 1888 og på verdensudstillingerne i Paris 1889 og 1900. E. Hegermann-Lindencrone udviklede hurtigt et keramisk talent, og hun udførte betydelige selvstændige arbejder. Formodentlig under indflydelse af maleren J.F. Willumsen, der var knyttet til fabrikken 1897-1900, ændrede hun stil i en mere plastisk-dekorativ retning. Hun udførte plantemotiver som unika, der blev fremstillet i gennembrudt, underglasurmalet porcelæn efter detaljerede skitser på grundlag af naturstudier, bl.a. Vase med Frøer, Svampe og Planter, 1898. Vasernes former blev gennembrudt af udskæringer i porcelænet, en teknik, hun udnyttede til bristepunktet. I begyndelsen af århundredet begyndte hun at arbejde med en friere, rent skulpturel form, hvor hun underskar skærven. Motiverne var især tang, vandplanter, fugle og fisk, hvilket bl.a. fremgår af Vase med Maager, 1907, Vase med gennembrudt Tang, 1909, og Vase med Blæretang og Havplanter, 1925.

I 1907 fik E. Hegermann-Lindencrone Hirschsprungs Legat og blev samme år medlem af bestyrelsen for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. På verdensudstillingen i Paris 1925 fik hun Diplôme d’honneur for en samling frit modellerede porcelænsskulpturer, som blev købt til adskillige udenlandske kunstindustrimuseer. Gennem årene deltog hun på Bing & Grøndahls udstillinger i ind- og udland, på Dänische Ausstellung, Berlin 1910-11, Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling 1920 og på Danish National Exhibition, New York 1927. I 1980’erne og 1990’erne har flere af hendes arbejder været vist på udstillinger i ind- og udland.

Teknisk og kunstnerisk udviklede E. Hegermann-Lindencrone sig hele tiden og hentede inspiration gennem sit samarbejde og sine rejser med Garde, bl.a. til Italien 1904 og 1910. Hun bevarede begejstringen og interessen for sin kunst hele livet igennem og fortsatte eksperimenterne med nye glasurer, på trods af at hendes sidste leveår blev tragiske. Under bombardementet af den franske skole på Frbg. i 1944 blev hendes lejlighed på Maglekildevej ramt, og hun mistede alle sine ejendele. Da hun 85 år gammel og sengeliggende fik besøg af en ingeniør fra fabrikken, ville hun ikke tale om det skete, kun om nogle glasurer, de havde eksperimenteret med.

Beskrivelser og portrætter af E. Hegermann-Lindencrone

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Jennifer Hawkins Opie: Scandinavia, 1989. Erik Lassen: En københavnsk porcelænsfabriks historie, 1978. Poul Engelstoft: Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, 1928.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig