Dorothea Hassager

I september 1900 kunne Københavns Universitet tage et nyt studenterkollegium i brug. Det var sidst sket i 1705. Det nye Hassagers Kollegium var stiftet af præsteenken Dorothea Hassager, der havde testamenteret sin store villa på Frbg. til formålet tillige med 120.000 kr., en betragtelig sum på den tid.

Dorothea Hassager var blandt de yngste i søskendeflokken på fem piger og tre drenge i Sevel præstegård og knap otte år, da moderen døde. To brødre blev præster, og selv forankredes hun fast i præstegårdsmiljøet, da hun i 1831 som 17-årig blev gift med den dobbelt så gamle Carl H., der siden 1829 havde været sognepræst i Nørre Felding og i øvrigt var præstesøn. Hun levede ihærdigt op til præstekonerollen, allestedsnærværende i hus og have, gæstfri værtinde for slægt og venner, opmærksom tilhører, når pastoren om aftenen læste op af religiøse og litterære værker, og kommentator til vennekredsens humørfyldte diskussioner. Kun børneflokken manglede i det ellers perfekte præstehjem. Parret var barnløst. Til gengæld opbyggede de en formue, vistnok især takket være Dorothea Hassagers økonomiske sans og dygtige forvaltning af afkastet fra de sognekald, hvor ægtefællen var præst i løbet af sin over 45 år lange embedstid. I 1841 kom han fra Nørre Felding til Låstrup og Skals og i 1857 herfra til Særslev på Fyn. Hvert embedsskifte var til et “federe” kald og altså et mærkbart økonomisk avancement. I 1875 måtte han underkaste sig en længerevarende kur i København mod nervebetændelse. Der var dengang ingen obligatorisk pensionsalder, og han var sine 77 år til trods stadig i embede, men på grund af sygdommen dog “betænkt på at søge sin Afsked”. I denne situation viste Dorothea Hassager sig meget handlekraftig og erhvervede resolut ejendommen Bredegade nr. 13 på Frbg. til bolig i deres fremtidige otium. I stedet blev den hendes enkesæde. Carl H. døde kort før jul hjemme i Særslev præstegård.

Flytningen til hovedstaden betød en helt ny tilværelse for Dorothea Hassager. Hun brugte tid og penge på at indrette og udstyre sin store villa og var fortsat gæstfri værtinde for en strøm af slægtninge og gamle venner, men nu på egne præmisser. Hun begyndte at gå til forelæsninger på universitetet, fulgt op af studier i ægtefællens righoldige bogsamling, som hun havde ført med til sit nye hjem. Det var utvivlsomt hendes personlige oplevelse af den akademiske verden, der i 1888 inspirerede Dorothea Hassager til testamentarisk at donere villa, bibliotek og kapital til et kollegium. Som model valgte hun fundatsen for Valkendorffs Kollegium, hvor hendes mand som alumne havde oplevet minderige studieår. Til kollegium opførtes en bygning med bolig til ti studenter fortrinsvis fra de sogne, hvor parret havde virket. Villaen blev eforbolig. Tre år efter Dorothea Hassagers død i 1897 fandt den højtidelige indvielse sted. I 1952 indgik Hassagers Kollegium som afdeling i det nyopførte 4. Maj Kollegium.