Faktaboks

Doritte Nippers
Dorothea (Doritte) Nippers
Død
1571, Helsingør
Arbejdsliv
Høker
Familie

Børn: Karine.

“Efterdi at ingen skal sige paa mig at jeg ikke giver skat som enhver anden hæderlig kvinde, der gaar efter sin fornæring,” sådan lyder de første ord i et brev, stukket ind under sammensyningen i Helsingørs kæmnerregnskab fra 1551. Brevet er skrevet af Doritte Nippers, en høkerske, der på denne måde forsøgte at værge sig mod de beskyldninger, man rettede mod hende, og som gik på, at hun ikke betalte sin skat og derfor ikke havde ret til at drive erhverv i byen. Sådanne beskyldninger har formentlig været almindelige i datidens bysamfund, men det usædvanlige er, at Doritte Nippers ikke lod sig afskrække. Hun fandt pen og papir frem for at fremsætte en officiel protest over for rådmændene.

Doritte Nippers var høker, dvs. småhandlende, og hun var åbenbart god til det, måske lidt for god. Rådstueprotokollerne fra tiden omkring 1551 viser, at hun ofte ragede uklar med de andre handlende i byen. Hun blev bl.a. anklaget for at indgå aftaler med de bønder, der kom til byen for at afsætte deres produkter, fordi hun handlede med dem, inden varerne nåede det officielle torv, hvor alle handler skulle foregå. Hun var ikke alene om at handle på den måde. Byens øvrighed mente endda, at hun stod i spidsen for en samling kvinder, der alle handlede ulovligt. I retsdokumenterne blev denne gruppe lovovertrædere simpelthen kaldt “Doritte og hendes anhang”. Blandt dem var Doritte Nippers' datter Karine Frostes og andre kvinder fra nabolaget. Samtidig med, at Doritte Nippers skrev brev til byens rådmænd, blev hun anklaget for at have truet to af byens borgere Per Boesen og Bent Hallandsfarer. Hun skulle bl.a. have sagt, at de ville have andet at tage sig til end at gå op i hendes affærer. De skulle nemlig få Guds løn, dvs. straf, for uretmæssigt at klage over hendes handelsmetoder. Per Boesen skændtes hun desuden med, fordi han i sin egenskab af skatteopkræver pålagde hende at huse soldater, hvad der var meget upopulært, da soldaterne ikke altid betalte for husly og bespisning. Som kvinde og enke havde Doritte Nippers begrænsede muligheder for at drive anden næring end netop handelsvirksomhed. Høkerhandlen var på denne tid reguleret af byens øvrighed, der ved forordninger søgte at sætte rammer for handlen. De begrænsninger, der i anden halvdel af 1500-tallet blev sat for detailhandlen, kom i høj grad til at ramme kvinderne, måske fordi kvinder ikke blev anset for at være forsørgere. Det ser ud, som om øvrigheden har anvendt Doritte Nippers og hendes anhang som en anledning til at gribe ind over for handlen. Det blev i perioder forbudt kvinder at handle på både Helsingørs og Helsingborgs torve, og i sager, hvor både mænd og kvinder dømtes for ulovlig handel, gik de efterfølgende straffe udelukkende ud over de kvindelige lovovertrædere.

Imidlertid har Doritte Nippers fortsat sin handelsvirksomhed, for i 1571 kom hun igen i klammeri, denne gang med et ægtepar, der bl.a. beskyldte hende for at anvende ulovlige handelsmetoder og for at have praktiseret trolddom. Doritte Nippers blev anklaget for at være i ledtog med en anden “troldkvinde” Karine Lass Munchs, der blev tiltalt samtidig. Sagen mod Doritte Nippers blev gennemført først. Hun nægtede hele tiden at være troldkvinde. Men det blev skæbnesvangert, at hun også nægtede at have skændtes med Per Boesen i retssagen 20 år tidligere. Man gravede de gamle rådstueprotokoller frem og konstaterede, at hun løj imod protokollen, og det blev et stærkt indicium i sagen mod hende. Hun blev brændt på bålet i efteråret 1571. Lass Munchs blev derimod frifundet. Begge var anklaget for den samme forseelse og havde næsten samme baggrund; de var enker, høkersker af erhverv og fra tid til anden i konflikt med byens øvrighed om erhvervet. De havde begge voksne børn i byen, foruden Karine havde Doritte Nippers formentlig endnu en datter og en søn. Men for det første blev hun grebet i at lyve mod rådstueprotokollen, og for det andet og måske vigtigere blev Lass Munchs støttet af sin familie, mens Doritte Nippers' familie forholdt sig passiv.

Doritte Nippers er et eksempel på en kvinde på kanten af Reformationstidens bysamfund. Hun udfordrede dette samfund og de rammer, der blev sat for kvinders muligheder, og tabte kampen. Hun stod alene og havde gennem en årrække været en torn i øjet på såvel øvrigheden som andre handlende, hvad der viste sig at være fatalt, når beskyldninger om trolddom først var fremsat.

Beskrivelser og portrætter af Doritte Nippers

  • Grethe Jacobsen: Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600, 1995. Ingrid Skovsmose Jensen: Kvinder som skatteborgere og erhvervsdrivende i Helsingør omkring midten af det 16. århundrede, 1986.

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig