Dora Miehe

Dora Miehe voksede op i et musiker- og cirkusmiljø som datter af Heinrich og Louise M., der grundlagde Cirkus Miehe i 1871. Allerede fra Dora Miehe var omkring tre år, optrådte hun og gennemgik den tids allround artistuddannelse. Hendes speciale var linedans på slap line. På sit højdepunkt i 1890'erne dansede hun på line omslynget af to kvælerslanger, ligesom hun optrådte med dresserede duer. Efter århundredskiftet gik hun over til at arbejde med heste i frihedsdressur. Omkring 1890 traf hun den norske artist Carl Vilhelm Imker, som hun giftede sig med fire år efter. Han blev fader til hendes to første børn. Dora Miehes fader begyndte kort derefter at forberede sin tilbagetrækning fra rejselivet. Han opkøbte landbrugsjord til bedriften i Thy og erhvervede i 1894 Rold Kro, som i første omgang blev bortforpagtet. Sandsynligvis var Dora Miehe og hendes mand efter deres ægteskab udset til at føre cirkuset videre, men ægtefællen døde imidlertid allerede i 1896. Kort efter traf Dora Miehe sin anden mand, den tyske akrobat Herman Pfänner, som hun blev gift med i 1898. Han blev Cirkus Miehes administrative leder, mens hun stod for hestene og tegnede den kunstneriske profil. Afgørende vægt lagde hun på klassisk ballet, som hun betragtede som selve grundlaget for den ægte cirkuskunst.

Efter Første Verdenskrig blev ægtefællen lammet efter en hjerneblødning, og Dora Miehe overtog den forretningsmæssige ledelse. Hun investerede i lastbiler som alternativ til jernbanetransport og brugte den kalkulerede besparelse til at engagere internationale artister. Men satsningen slog fejl, og Cirkus Miehe blev sendt ud i en dyb krise. Vanskelighederne hang også sammen med den økonomiske afmatning efter krigen, og den fordobling af forlystelsesskatten til 20%, der trådte i kraft 1922. Samme år henvendte ægteparret sig til den erfarne cirkus- og forretningsmand Heinrich Kolzer, som skulle forsøge at rette selskabet op. Hvor cirkuset indtil da havde bygget på heste, akrobatik og klovner, kom dressur og fremvisning af vilde dyr nu til at indtage en fremtrædende plads i programmet. Det var en tendens, der også kunne ses i udlandet, fx med Krone i Tyskland og Bougliones i Frankrig. Det område, der tidligere havde hørt under menagerierne, blev hermed inddraget i cirkus. Og mens dygtige artister krævede høje gager, kostede vilde dyr kun anskaffelsesprisen og det daglige foder. Ved at fremvise burene i pausen fik man yderligere en ekstrafortjeneste. Under Kolzers ledelse rykkede Cirkus Miehe frem i forreste række og vandt international anerkendelse, navnlig for sine elefanter og hestebestanden, der bl.a. omfattede trakhenere og østprøjsere.

Udadtil var det Dora Miehe, der tegnede selskabet med sin markante personlighed. Under cirkusets ophold i Århus 1928 fik hun overrakt en guldbroche med Christian 10.s navnetræk i guld og emalje som anerkendelse af hendes "noble og dygtige Forretningsførelse". Men ikke hele familien sluttede op omkring Dora Miehe og hendes samlever Kolzer, og broderen Chr. M. startede i 1927 det konkurrerende Cirkus Miehe-Glauert. Det førte til en bitter konflikt mellem parret Miehe-Kolzer, der boede i Thy, og den øvrige Miehe-familie, der havde slået sig ned i Rold. Imidlertid måtte Chr. M.s selskab give op, da Anden Verdenskrig brød ud. For Dora Miehe og Kolzer var det en stor triumf, da de i 1938 kunne rykke ind i Cirkusbygningen som det første danske selskab. Glemt var det, at Cirkus Miehe blev grundlagt af indvandrede tyske musikanter. Igen i 1940 var selskabet i Cirkusbygningen, men den tyske besættelse af Danmark kastede en mørk skygge over sæsonen, som endte med et stort økonomisk tab, ikke mindst på grund af at elefanterne døde under uopklarede omstændigheder. Pengeombytningen efter krigen blev et nyt, hårdt slag for Dora Miehe, som blev idømt en stor efterbetaling og bøde til skattevæsenet. Hun tog sig denne sag meget nær og døde en måned senere efter en hjerneblødning. Hun blev begravet i familiens mausolæum på Cirkusgården i Thy. Børnene Eugén, Thyra og Virginia førte cirkuset videre indtil 1958, hvor det blev opløst.