Dagmar Hansen

Dagmar Hansen var meget tidligt fysisk udviklet og måtte konfirmeres et år før sine jævnaldrende. Denne tidlige modning var med til at sætte fart i hendes karriere, og som 14-årig kom hun til Frbg. Morskabstheater, hvor hun medvirkede i en sommerrevy. Her blev hun gunstigt bemærket af pressen for en nydelig lille sangstemme, et indtagende væsen og en veludviklet figur.

I en periode herefter var hun tilknyttet Maria Spiers teaterselskab, hvor hun spillede ungdomsroller, eller som det hed dengang, backfischroller, bl.a. Palle i Gøngehøvdingen. Karrieren led et forbigående knæk, fordi hendes alder kom frem i et avisinterview. Det vakte stor skandale, at et kun 15-årigt pigebarn kunne vække kbh.ske herrers begær. Dagmar Hansen valgte at tage til Sverige i et års tid for at komme væk fra virakken.

I 1890 var Dagmar Hansen igen på Frbg. Morskabstheater og siden i Nationals vinterrevy, hvor hun sang et repertoire, der var specielt skrevet til hende. Hun var iført en diminutiv trikot, som hun selv havde syet, og hendes optræden gav genlyd i byen. Avisen København skrev bl.a., at man ikke længe “havde set en saa fristende forbuden Frugt”, og de små trikoter blev betegnet som “ingenting hæftet op med Roser.”

Gennem 1890’erne var Dagmar Hansen Københavns ubestridte varietédronning. På National lancerede hun flere af sine meget populære pikante viser, især Oh Dagmar fra 1895, der var skrevet af Olfert Jespersen. Den blev så yndet, at turister troede, den var Danmarks nationalsang. Dagmar Hansens viseforfattere gemte sig i øvrigt altid bag anonymiteten, da hendes tekster skulle fremstå som hendes egne små erotiske oplevelser, som hun charmerende, uskyldigt og intimt betroede sit publikum.

Dagmar Hansen stillede sig gerne til skue i sine små kostumer. Hun blev Danmarks første “pin-up girl”, da hun lod sig fotografere til serier af pikante postkort og albums, fx Dagmar-Album i 31 Billeder, 1899, og Dagmar-Album i 49 Billeder, 1910.

Flere af tidens store kunstnere havde øje for hendes klassiske skønhed. Hun stod bl.a. nøgenmodel til Julius Paulsens maleri Adam og Eva, 1887, og til Vilhelm Bissens smukke skulptur En Jægerinde, 1890. Det bragte hende i konflikt med den offentlige moral.

Da hun senere byggede en villa på A.N. Hansens Allé i Hellerup i 1900, forsøgte naboerne at forhindre det gennem en underskriftsindsamling.

Der gik allehånde rygter om hendes privatliv, og hun fik 1899 forbud mod at optræde i hovedstaden. Gennem forbindelser ved hoffet, især til den senere Frederik 8., fik hun i 1900 lov til at optræde i etablissementet Over Stalden i Charlottenlund. Herefter blev der ligefrem talt om “Charlottenlunds Dagmar-Epoke”, og der blev indsat særlige “Dagmar-Tog” og “Dagmar-Sporvogne”, der kunne transportere det begejstrede publikum.

Samtidig havde hun stor succes i provinsen og i udlandet. Fra 1897 gæsteoptrådte hun bl.a. i Hamburg, Berlin, Paris, Skt. Petersborg, Helsingfors, Holland, Ungarn og Stockholm.

I 1906 blev Dagmar Hansen gift i London med den tyske forretningsmand Fritz Heinemann og hed herefter Dagmar Heinemann. Da hun var 14 år ældre end sin ægtemand, løj hun sig konsekvent syv år yngre resten af livet. Hun slog sig nu ned i Hamburg, men havde flere gæstespil i Danmark, bl.a. i Kasino i Århus.

Ved udbruddet af Første Verdenskrig blev ægtemanden indkaldt og sendt til Vestfronten.

Dagmar Hansen returnerede til Danmark, hvor hun atter fik succes, bl.a. i Over Stalden. Hun forsøgte sig også som operettesangerinde og blev trods sit spinkle talent umådelig populær. Hendes personlige beskedenhed og charme fik efterhånden kritikken til at forstumme. I Over Stalden optrådte hun bl.a. med søsteren Agnes Johansen.

Efter Første Verdenskrig sad ægtemanden, syg af krigsgas, i Berlin, og Dagmar Hansen måtte benytte alle sine forbindelser for at få et dansk statsborgerskab til ham. I 1925 døde søsteren, og Dagmar Hansen, der aldrig selv fik børn, tog hendes halvvoksne børn til sig som sine egne. Sæsonen 1928 blev hendes sidste. I den optrådte hun bl.a. sammen med en ung Osvald Helmuth. Hun holdt ikke helt op med at synge og indspillede flere grammofonplader.

I 1954 døde ægtemanden, og hun tog ophold på plejehjemmet Hannelund i Rungsted, hvor hun boede til sin død.

Dagmar Hansen kom til at præge en hel generation af varietésangerinder med sin blanding af borgerlig elskværdighed og pikanteri, der gjorde hende til den lette underholdnings først forkætrede, men siden alment respekterede og elskede dronning.

• Tegn. fra 1887 af Carl Thomsen i Teatermus. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
• Allan Mylius Thomsen: Sangerindeuvæsenet, 1996.

• Frederiksberg Morskabstheater
• Over Stalden

• Dagmar Hansen

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.