Cora Nyegaard

Interessen for sprog og musik var fremherskende i Cora Nyegaards slægt. Hendes farfader P.N. Nyegaard var forfatter til en række moralpædagogiske skrifter og i 1778 medstifter af det musikalske selskab Harmonien i København, og hendes fader havde i begyndelsen af 1800-tallet ernæret sig som tolk og translatør på De Vestindiske Øer. I 1811 erhvervede han gården Frederikskilde i Lynge nær Sorø, hvor Cora Nyegaard og hendes otte søskende voksede op. Hun blev som de øvrige piger undervist hjemme og måtte desuden tidligt gøre nytte i den store landhusholdning. Af moderen, som var en fortrinlig amatørsangerinde, fik hun nogle års undervisning i sang og klaverspil, men efterhånden som børneflokken voksede, overtog Cora Nyegaard undervisningen af sine yngre søskende. Væsentlige musikalske impulser modtog hun også fra sin fader, der uden at være nodekyndig havde indsamlet viser i udlandet, som han sang til guitarledsagelse. Familien dyrkede musik i så stort omfang, at de på Sorøegnen blev kendt som “Sangfugle Familien fra Frederikskilde”. De sang under roture på den nærliggende Tystrup Sø og på skovture, men ikke mindst afholdt de i 1820’erne ugentlige musikaftener. Cora Nyegaard fik, fra hun var 13-14 år gammel, en central rolle i disse familiekoncerter, hvor klaverarrangementer af symfonier, ouverturer og uddrag af syngespil samt mængder af klavermusik, romancer, arier og viser kom til opførelse.

Allerede da Cora Nyegaard var ti år gammel, begyndte hun at komponere, og hun blev hyppigt opfordret til at sætte melodi til lejlighedsdigte, der blev sunget i familie- og bekendtskabskredsen. Efterhånden som hendes musikalske ambitioner voksede, tiltog imidlertid også hendes erkendelse af ikke at have lært tilstrækkelig musikteori til at kunne udvikle sit kompositionstalent ud over et vist punkt. Hertil kom, at hendes lyst til at fordybe sig i musikken ofte kolliderede med de pligter, hun blev pålagt i hjemmet. I en alder af 17 år blev hun sendt ud som huslærerinde hos sin moders fætter, amtmand Chr. L. Stemann i Sorø, hvis søster Petronelle Stemann fik hende inddraget i et amatørmusikselskab, der afholdt koncerter på Sorø Akademi. Her sang hun med i opførelser af bl.a. C.E.F. Weyses kantater, og ved en enkelt lejlighed var hun også solist i en klaverkoncert af I. Moscheles.

Under det fire år lange ophold i Sorø komponerede Cora Nyegaard en række dansesatser for klaver, som meget vel kan have været anvendt som dansemusik i Sorøs selskabsliv. Hendes øvrige klaverkompositioner, der omfatter marcher, polonæser og fantasier, blev alle til før 1837, ligesom hendes sange for flere stemmer a cappella daterer sig fra nogle år i midten af 1830’erne, da hun sang sammen med sine søstre og nogle unge kvinder fra Sorø. Af hendes mere end 100 solosange til verdslige og åndelige tekster er mange komponeret til digte af B.S. Ingemann, der viste stor interesse for hendes sange. Til hans populære digtcyklus Holger Danske, 1837, komponerede hun en række romancer. De præges ikke blot af en frodig melodisk og harmonisk fantasi, men vidner ved deres gennemkomponerede form også om, at hun på trods af sin amatørmæssige baggrund bevægede sig langt ud over barndommens små strofiske sange. I slutningen af 1830’erne begyndte hun imidlertid at komponere sange af en mere folkevisepræget karakter, fx Dannerkongen for Øie stod til tekst af N.F.S. Grundtvig og Ved Christiansand af Steen Steensen Blicher. Til forskel fra hendes kunstmusikalske sange, hvoraf kun en lille håndskreven samling blev udgivet i subskription i 1865 ved en af hendes veninder, blev de viseprægede melodier trykt i flere melodibøger, fx i Visebog for danske Samfund, 1840, og i 100 Melodier til nye og gamle Viser af og for danske Folk, 1849. På opfordring af Lynges daværende sognepræst Johs. Ferd. Fenger satte hun i 1840 melodi til Grundtvigs salme Reis op dit Hoved, al Christenhed, der snart blev sunget i Vartov og var med til at grundlægge hendes ry som salmekomponist i grundtvigianske kredse. I de følgende år satte hun musik til et større antal salmer af Grundtvig, fx Sov sødt, Barnlille, Glæden, hun er født idag og Min Sol, min Lyst og Glæde, der udbredtes i en mundtlig tradition, længe før de blev udgivet i bl.a. Henrik Rungs Tillæg til Weyses Choralbog, 1857. Cora Nyegaards romanceprægede melodier, der er blandt de tidligste originale kompositioner til Grundtvigs salmer, opnåede relativ stor udbredelse i anden halvdel af 1800-tallet, men på nær Reis op dit Hoved er de senere blevet erstattet af andre. Efter at Cora Nyegaard i 1845 giftede sig og blev præstekone i Jystrup og Valsølille sogn på Midtsjælland, lagde børn og huslige forpligtelser beslag på hendes tid, og hun ophørte næsten fuldstændig med at komponere.