Christine Harboe

Christine Harboes fader, den velhavende godsejer Diderik Fuiren, var i 1677 blevet optaget i adelsstanden. Ud over baroniet Fyrendal på Sjælland ejede han Støvringgård og Søndervang i Jylland. Han døde i 1686, og Christine Harboes opdragelse blev nu forestået af moderen, der var professordatter og en både belæst og beleven dame. Hun sørgede for, at den velbegavede datter fik en grundig boglig uddannelse, der omfattede såvel moderne sprog og latin som historie og religion. I 1703 blev den unge baronesse gift med den mere end 30 år ældre enkemand, gehejmeråd Jens H. Han var blevet adlet i 1684 og i 1688 udnævnt til overkrigssekretær. Ved konge- og systemskiftet i 1699 fik han som de fleste andre topembedsmænd sin afsked. Da han via grundspekulation, manufakturvirksomhed og skibsanparter havde opbygget en større formue, og ægteskabet var barnløst, tilfaldt alle midlerne ubeskåret hustruen ved hans død i 1709. Året før havde hendes moder efterladt hende de jyske slægtsgodser og en ejendom i Stormgade i København

Christine Harboe, der nu var endog særdeles velstående, slog sig ned på Støvringgård, som hun drev med dygtighed og iver. Hun tog sig dog også tid til at dyrke sine lærde bekendtskaber, først og fremmest Christian Falster, kendt digter og rektor ved latinskolen i Ribe. Selv har Falster givet et billede af det intellektuelle liv på Støvringgård, hvor han en gang om året plejede at feriere: “Her gaar det med en Drøftelse af alle baade aandelige og timelige Spørgsmaal, ved Frokosten, ved Middagsbordet, under Lystvandringen, i Fruerstuen.” Christine Harboe var i øvrigt meget kulant over for Falster og hans skole. For hendes bidrag til skolens renovering takkede han ved indvielsen i 1727 med en højstemt, versificeret hyldesttale, som hun til gengæld kvitterede for med et brev, fuld af underfundig humor. En anden fra hendes omgangskreds var Albert Thura, der bl.a. har gjort sig kendt som forfatter til Gynæceum Daniæ litterarum, 1732, en oversigt over danske kvinders litterære indsats. Han skrev om hende, at “hun besad mere Lærdom, end sædvanligt hos et Fruentimmer findes og formodes”, og at “man billig kan sige, at blandt Mænd og Lærde var hun lærd og behagelig og blandt Fruentimmer Kone og en fornuftig, vis og højagtet Husmoder”. I sommeren 1733 gjorde Christine Harboe testamente. Heri bestemte hun, at hele hendes formue, bortset fra nogle mindre livrenter til folk, der havde været i hendes brød, skulle gå til oprettelse af Det Harboeske Enkekloster i ejendommen i Stormgade i København og af Støvringgård Jomfrukloster. Begge stiftelser skulle optage enker efter og døtre af mænd i de fem første rangklasser. Derefter tog Christine Harboe i 1734 på sit livs rejse til Paris og London. Undervejs besøgte hun kurbadene i Aachen. Året efter døde hun af en febersygdom. Så sent som dagen før sin død underskrev hun den endelige fundats for sine to klosterstiftelser, der begge stadig eksisterer.