Faktaboks

Christence Kruckow
Død
26. juni 1621, København
Arbejdsliv
Legatstifter
Familie

Forældre: godsejer Axel Nielsen K. (død ca.1558) og Anne Mogensdatter Bielke.

Titel
Adelig

Endnu ind i det 20. århundrede var der til Københavns Universitet knyttet en testamentarisk gave benævnt Den halshuggede Jomfrus Legat. Legatstifteren var Christence Kruckow, en adelsdame i 60-års alderen. Hun blev henrettet for trolddom i 1621. Sagen er unik i den forstand, at hun er den eneste adelige person i Danmark, der er blevet dømt for denne forbrydelse.

Christence Kruckow tilbragte formentlig sin barndom på den fædrene Årslevgård ved Nyborg og kom som ung i huset hos ægteparret Berte Friis og Eiler Brockenhuus på det sydfynske Nakkebølle. Her opholdt hun sig også efter fru Bertes død i 1582. To år senere giftede Brockenhuus sig med den 20-årige Anne Bille, og Christence Kruckow forlod Nakkebølle, præcis hvornår vides ikke. I løbet af de følgende år bragte Bille 15 børn til verden, som alle enten var dødfødte eller døde som spæde. Det gav i 1596 anledning til en trolddomssag mod to af gårdens tjenestekvinder, der måtte lide døden på bålet. Under forhørene angav de Christence Kruckow som bagmand for trolddomskunsterne, der skulle være udøvet i forbindelse med brylluppet i 1584 for at volde Bille skade. Christence Kruckow bed fra sig i et langt skriftligt indlæg, som hendes broder og lavværge Jens K. fremlagde i 1597 på Salling herredsting. Sagen udviklede sig i løbet af det følgende år til en injuriesag, og der blev ikke rejst trolddomsanklage mod Christence Kruckow. På dette tidspunkt opholdt hun sig hos sin anden broder Eiler K., der ejede Bellinge på Falster. Senest i 1607, da denne solgte gården, flyttede hun til Ålborg. Her stiftede hun i 1615 sammen med en søster et legat på 200 daler til fattige studenter ved byens latinskole.

Et par år senere var Ålborg i bogstavelig forstand en sydende heksekedel. Det havde ulmet længe. Allerede i 1612 blev der ført hekseprocesser i byen, og i 1618 udbrød en sand hekseepidemi, der allerede havde hærget store dele af Jylland. Den tog fart, da Christence Kruckows nabokone blev ramt af vanvid. Hun var gift med præsten ved Vor Frue Kirke, der mente, at hustruen var offer for trolddomskunster og fik rejst sag mod flere kvinder, som de dømte i hekseprocesserne i 1612 dengang havde angivet. Nogle af dem tilstod nu at være medlemmer af en “hekserode”, der også talte Christence Kruckow. Under sagens videre forløb udlagde kvinderne Christence Kruckow som den dygtigste af dem og som den, der havde taget det meste af den lykke til sig, som heksene i fællesskab havde frataget deres ofre. I 1620 greb Christian 4. ind og gav ordre til i hemmelighed at skaffe bevismateriale til om fornødent at rejse trolddomssag mod Christence Kruckow. Materialet indkom en måned senere og omfattede syv forhold, herunder foreteelserne på Nakkebølle 25 år tidligere. Kongen beordrede Christence Kruckow arresteret og overlod samtidig den lokale lensmand at pågribe og føre proces mod de øvrige medlemmer af hekseroden. Fire af dem endte på bålet. Sagen mod Christence Kruckow skulle imidlertid på grund af hendes adelige byrd føres for rigets højeste domstol herredagen, som bestod af kongen og rigsrådet. Forberedelsen tog tid, og imens sad Christence Kruckow interneret på Dueholm Kloster. I maj 1621 blev hun overført til Københavns Slot. På herredagen undlod hun mærkværdigvis at forsvare sig mod anklagerne og henskød i stedet sin sag til kongens og rigsrådets nåde. Dommen faldt i begyndelsen af juni og lød på, at Christence Kruckow “bør haffue forbrutt hindis adelige stand och dignitet og straffes paa hindis liff”. Hun undgik dog bålet; henrettelsen den 26. juni foregik med sværd. Datoen, der har været omtvistet, fremgår af et bilag til Københavns lensregnskab 1621 om betaling for overvågning af hende på Københavns Slot. Kort forinden havde hun testamenteret 1.000 daler til fattige studenter. Da processens omkostninger skulle afholdes af den dømte, var dog kun halvdelen af beløbet tilbage i 1623, da Legatum Decollatæ Virginis endelig blev oprettet.

Historikerne har stort set ment, at Christence Kruckow var et uskyldigt offer for sin tids heksehysteri, men at hun dog selv havde haft tilbøjelighed til at søge tvivlsomt selskab. Det er samtidig den almindelige opfattelse, at hun var stærkt jaloux på Anne Bille. Retshistorikerne har koncentreret sig om juraen i sagerne imod hende og mener, at hun efter tidens lov, ret og retsbevidsthed blev behandlet og dømt retfærdigt. En enkelt læge Hans Kaarsberg vurderer Christence Kruckow til at være en stærk personlighed, der næppe selv har haft respekt for heksekunster, men som de andre kvinder i deres panik kappedes om at sværte så sort som muligt. Han hævder som en regel, at sådan vil reaktionen være, når et komplot af “malefikante” kvinder bliver sagsøgt. Afstår man fra en psykologisk forklaring, bliver der kun tilbage at pege på Christence Kruckows lavadelige status og beskedne økonomi som udslagsgivende for herredagsdommen. Hun havde ingen slægtninge eller beskyttere blandt rigsrådets medlemmer, der alle tilhørte den højadelige og velhavende elite. Kruckowslægten var uden særlige midler og i færd med at uddø; broderen Eiler K. var dens sidste mand. Christence Kruckow stod til at tabe. Ingen rørte en finger. Hun må have vidst det, da hun opgav at forsvare sig og som sin sidste chance henskød sagen til dommernes nåde. Den udeblev.

I.C. Jacobsen: Christenze Kruckow, 1972. Lars Tvede-Jensen: Aalborg under krise og højkonjunktur fra 1534 til 1680, 1988. Hans S. Kaarsberg: Om Satanismen, 1896. Fra Himmerland og Kjær Herred 4/1915.

Tilknytning til organisationer

  • Den Halshuggede Jomfrus Legat

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig