Charlotte Clason

Charlotte Clason nedstammer fra en slægt af arkitekter på fædrene side. Hun voksede op i Stockholm, gik på balletskolen på Kungliga Operan 1935-40 og blev matematisk student i 1947. Hun begyndte herefter at læse kunsthistorie på universitetet, men efter et år søgte hun ind på en malerskole. I 1949 tog hun til København for at gå på grafikeren Erik Clemmesens tegneskole og på Kunstakademiet hos maleren Aksel Jørgensen. Året efter blev hun gift med den danske arkitekt Gunnar Bertelsen. På Det Kgl. Teaters malersal, hvor hun var søgt hen for at få nye opgaver, mødte hun sin senere ægtefælle, scenografen Erik Nordgreen, og blev hans elev og assistent. Hun assisterede ham bl.a. ved udformningen af skiltene til Smøgen i Tivoli og med tegninger til hans meget omdiskuterede scenografi til Shakespeares Kong Richard III på Det Kgl. Teater i 1951.

I 1958 debuterede Charlotte Clason med egne kostumetegninger til forestillingen Den trojanske krig finder ikke sted af J. Giraudoux på Det Ny Teater. Året efter tegnede hun kostumer til Adam Oehlenschlägers Aladdin eller den forunderlige lampe på Det Kgl. Teater, hvor Nordgreen havde scenograferet og John Price iscenesat. Som selvstændig scenograf debuterede hun i 1964 med Shakespeares Helligtrekongersaften på Det Kgl. Teater, ligeledes iscenesat af Price. Forinden havde hun tegnet kostumer til flere forestillinger, hvor Price både havde iscenesat og scenograferet. 1964 lavede hun endvidere kostumer til M. Petipas ballet Svanesøen, indstuderet af Nina Anisimova. 1961-66 var hun kostumeassistent og 1966-77 kostumier på Det Kgl. Teater, og hun arbejdede også for de tre landsdelsscener i Odense, Ålborg og Århus, på flere store teatre og på ganske små scener i København og for flere turnéforestillinger bl.a. på Det Danske Teater. I 1975 lavede hun scenografien til koreografen Eske Holms første danseforestilling Amor og Psyke i Pakhus 13., og året efter fik hun af Det Kgl. Teater et legat til en studierejse til New York. Hun gentog i 1980 samarbejdet med Holm, idet hun lavede scenografien til hans og forfatterne Jesper Jensens og Klaus Rifbjergs musical Sejrsfesten med musik af Anders Koppel, der blev opført i et telt i Fælledparken. Desuden lavede hun scenografien til Palle Jacobsens ballet Anno 20 på Pantomimeteatret i Tivoli. I flere år lavede hun kostumerne til Københavns kommunes festlige og folkelige friluftsforestillinger på Parkteatret, hvor Nordgreen lavede dekorationerne. De smukke balletkostumer, som Charlotte Clason i 1975 lavede til Flemming Flindts ballet De fire årstider på Det Kgl. Teater, blev taget med, da Flindt i 1981 blev leder af balletten i Dallas, USA. I 1988 skabte hun scenografien til García Lorcas Bernardas hus på Det Kgl. Teater, hvor hun lod de sortklædte kvinder være lukket inde mellem hvide stenvægge midt i sydens truende hede. Året efter blev forestillingen vist på Akureyri Teater i Island.

Blandt Charlotte Clasons mange arbejder er nogle særlig bemærkelsesværdige. Det gælder hendes sorte, grå og råhvide kostumer med påtrykte grafiske mønstre til A. Bergs opera Woyzeck, der i 1971 blev opført på Det Kgl. Teater med maleren Carl-Henning Pedersens farvestrålende dekorationer, og ligeledes hendes scenografi til P.O. Enquists Til Fædra på Det Kgl. Teater i 1980, hvor hele Fædras følelsesmæssige konflikt blev samlet i hendes blodrøde kostume. Hun samarbejdede i 1983 med komponisten Per Nørgaard om den fantasifulde og “crazy” scenografi til hans opera Det guddommelige Tivoli for Den Jydske Opera i Cirkusbygningen. Til den japanske forfatter Y. Mishimas Marquise de Sade på Aveny Teatret, 1989, lavede hun pragtfulde store kjoler og vægge af japansk inspirerede og fint dekorerede skærme. Endelig lavede hun i 1993 scenografien til den svenske filminstruktør Ingmar Bergmans opsætning af tv-spillet Scener fra et ægteskab til teaterversionen på Det Danske Teater. Både det store udstyrsstykke og det beskedne, men præcise scenebillede har hun mestret. Hun har også arbejdet for film og tv og lavede bl.a. kostumerne til Henning Carlsens film Oviri om den franske maler Gauguin i 1986 og til Gustav Wieds Skærmydsler til tv-teatret i 1952.

Charlotte Clason har fra 1958 til 1993 tegnet kostumer og lavet scenografi til omkring 75 teaterforestillinger og arbejdet med 45 iscenesættere. Hun har i sit arbejde som kostumetegner og scenograf kombineret hele sit livs viden om arkitektur, male- og tegnekunst med sin kærlighed til teatret og dets kunstnere, ikke mindst til danserne.