Catharine Wernicke

Catharine Wernicke blev født i Kolding, hvortil familien var flyttet i 1786, efter at hendes fader, kapelmester Israel Gottlieb W., var afskediget fra Det Kgl. Teater. Hjemmet blev et samlingssted for det lokale musikliv, ikke mindst da et større antal militærpersoner i 1807 blev indkvarteret i byen. Umiddelbart kunne faderen ikke se nogen grund til at undervise sin datter i musik, da han mente, at hun som “Fruentimmer” ikke ville kunne bringe det særlig vidt. Men begavet med et godt gehør og ved flittige selvstudier opnåede hun dog så betydelige resultater, at han forbarmede sig over hende og begyndte at undervise hende i klaverspil, fra hun var omkring ti år gammel. I 1806 præsenterede han hende ved en koncert i Hamburg, hvor hun skal have vakt megen opmærksomhed. Under indtryk af den patriotiske stemning, der fulgte i kølvandet på englændernes overfald på den danske flåde og bombardementet af København, indledte Catharine Wernicke og hendes fader i 1807 en koncertrejse rundt i landet for at samle penge ind til de krigsramte københavnere. De nåede dog kun at afholde nogle få koncerter i det østlige Holsten og på Sjælland, før de i 1808 måtte indstille rejsen på grund af Christian 7.s død. Året efter genoptog de imidlertid koncertvirksomheden og gav koncerter i Odense og Ringsted, hvorfra indtægten blev skænket dels til nødlidende nordmænd, dels til Underviisnings-Anstalten for Pigebørn af Embedsmænd. I foråret 1810 gav Catharine Wernicke to velbesøgte koncerter på Det Kgl. Teater, ligesom hun optrådte i Selskabet til Musikens Udbredelse. I en samtidig portrætartikel blev hun berømmet for sit ekspressive og temperamentsfulde klaverspil samt for sit meget store repertoire, der omfattede musik af bl.a. C.A. Gabler, D. Steibelt, J.B. Cramer, M. Clementi, G.J. Vogler, J.L. Dussek og Beethoven. Som noget på den tid usædvanligt spillede hun også musik af Bach, hvilket må tilskrives indflydelse fra hendes lærde fader, der 1780-81 havde studeret hos Bach-eleven J.Ph. Kirnberger i Berlin.

Til forskel fra de mange vidunderbørn af begge køn, der i begyndelsen af 1800-tallet kortvarigt skabte sensation i koncertsalene, kom Catharine Wernickes karriere som koncertgiver til at strække sig over det meste af 20 år. Hun blev herved den første danske kvindelige pianist, der vedblev med at optræde som voksen, og interessen for hendes person var da også stor. Hendes portræt blev udsendt, og Steen Steensen Blicher skrev et hyldestdigt til hende, da han i 1812 hørte hende spille ved en koncert i Århus. Så sent som i 1824 optrådte hun på Det Kgl. Teater med store romantiske klaverværker af N. Hummel, C.M. Weber og I. Moscheles. I 1826 ægtede hun skolemanden F.C. Schouboe, og efter hans død i 1829 levede hun i en årrække i København, hvorfra hun dog senere flyttede tilbage til Kolding og underviste i musik.