C. M. Møller

C. M. Møller forlod allerede i sit syvende år sit barndomshjem for at blive undervist af en morbroder, der var birkedommer på Fanø. Han antog en præsteenke til at lære hende at brodere med silke og perler, og hun arbejdede efter sin konfirmation med broderi i de mange huse, der blev hendes skiftende hjem, og hvor hun for at opretholde livet fungerede som selskabsdame for husets døtre. Hun søgte desuden i sin fritid at lære så meget som muligt om tegning for at have et bedre grundlag for sit arbejde med broderenålen.

I 1780 kom C. M. Møller i huset hos den kunstkyndige konferensråd F.A. Müller, hvis store samling af kobberstik blev grundlag for hendes valg af broderimotiver. Hun var blevet skuffet over at se, i hvilken grad nogle af de brogede farver blegnede i hendes ældre arbejder, og hun tog fat på en ny teknik, den såkaldte punktmanér. Den efterlignede kobberstik og raderinger, gengivet med mørk syning på en lys silkebund. Med “hårsilke”, dvs. fine sorte og grå tråde, efterlignede hun stikkets streger eller punkter og gengav dermed billedets lys og skygge med en overraskende effekt. Disse “hårsilkebroderier” kom på mode i 1700-tallets sidste del. Det er uvist, om C. M. Møller kan have fået impulser til sit arbejde fra udlandet, men sikkert er det, at hun var banebrydende i Danmark. Da Kunstakademiets direktør, billedhuggeren Johannes Wiedewelt, uden hendes vidende viste akademimedlemmerne et af hendes arbejder, en kopi efter et værk af Rembrandt, tilbød de hende 1789 støtte “i dette nye Fag i Kunsten” og bad hende om at fastholde den nye vej “med Gratiernes Hielp”. I 1790, ti år efter at maleren Magdalene Margrethe Bärens var blevet medlem af Akademiet, blev C. M. Møller som den anden danske kvinde medlem, dog uden at være aktiv i forsamlingen. Hendes broderede medlemsstykker tilhører stadig Kunstakademiet. Som for så mange andre ubemidlede kvinder fra borgerskabet var de muligheder for erhverv eller for uddannelse, der stod åbne for hende, meget få. Men broderier sattes højt, kobberstik var kostbare, og det broderede stik på silke havde en glans, der tog sig smukt ud, når det i glas og ramme hang på væggen. Det siges dog om C. M. Møller i 1793, at hun endnu ikke havde solgt noget. I 1794 deltog hun i Salonen på Charlottenborg.