Bodil Tornehave

Bodil Tornehaves familie stammede fra Bornholm, moderen fra en veletableret købmandsfamilie i Rønne og faderen fra en gammel bornholmsk bondeslægt. Miljøet var oplyst, præget af højskolebevægelsen og med tæt tilknytning til Bornholms Valgmenighed. Både moderen og mormoderen var engagerede i deres omgivelser, bl.a. i Dansk Kvindesamfund og i husmoderforeninger. Sin matematisk-tekniske interesse fik Bodil Tornehave fra faderen, som var elektroingeniør. Det var også hans interesse for Bornholms historie og for antikviteter, der senere i livet fik hende til at beskæftige sig med Bornholm i sit forfatterskab. Bodil Tornehave var født i Hellerup, men voksede op i Kolding, hvor hun 1933 tog matematisk studentereksamen. Samme år fortsatte hun på Københavns Universitet, hvor hun i 1939 blev cand.mag. i fysik, matematik, kemi og astronomi med teoretisk fysik som hovedfag. Det resulterede i en ansættelse som timelærer ved N. Zahles Skole og Seminarium. Samtidig formåede hun at færdiggøre en afhandling om kosmisk stråling On the Theory of the Effects of the Photon Component in Coincidence Experiments on Cosmic Rays, 1940, som hun i 1941 modtog Københavns Universitets guldmedalje for.

Sammen med sin mand, den senere matematikprofessor Hans T., og deres tre år gamle søn rejste Bodil Tornehave i 1947 til Canada, hvor hun arbejdede som videnskabelig assistent ved McGill University i Montreal. Familien vendte tilbage til Danmark i 1949, men da udviklingen inden for fysikken gik meget stærkt, valgte Bodil Tornehave frem for at gå tilbage til sit fag at bruge sin tid på familien og andre interesser, i første omgang tekstiler. Hun fik en inspirerende kontakt med Ebba Busch, som var tilknyttet Nationalmuseet og engageret i udforskningen af tønderkniplingernes kulturhistorie. Fra 1959 publicerede Bodil Tornehave en lang række artikler om håndarbejde, hvoraf de mest bemærkelsesværdige var studierne i systematik. Hendes matematiske baggrund dannede her grundlag for analyse af trådens gang i en teknik, hvorved megen ny viden blev frembragt. Bodil Tornehaves begavelse og arbejdsindsats var legendarisk; for at kunne beskrive håndarbejdsteknikkerne tilfredsstillende måtte hun selv kunne beherske dem til fuldkommenhed, ligesom et indgående kendskab til håndarbejdsredskaberne blev en nødvendighed. Det sidste resulterede i en fornem samling europæiske håndarbejdsredskaber, som i dag findes på Bornholms Museum.

En broder, Jens Erik Eimose, der begyndte at samle på bornholmsk keramik, fik Bodil Tornehave sporet ind på arbejdet med de bornholmske arkivalier. I første omgang for at udrede keramikkens historie, men hun blev indfanget af det arkivalske materiale og kom næsten ved en tilfældighed til at fordybe sig i urmageriets historie på Bornholm. Det resulterede i flere artikler og bøger samt hovedværket Bornholmeruret, der udkom i 1988 efter 19 års studier. Inden da var det blevet til utallige grundlæggende artikler både om bornholmsk keramik, topografi, erhvervs-, bygnings- og personalhistorie foruden grundige arbejder om bornholmske tekstiler. Bodil Tornehaves forskning har sat sig varige spor i Bornholms Museums formidlingsvirksomhed. En enestående indsats for studiet af bornholmsk kulturhistorie betød, at hun i 1981 modtog Bornholmerprisen fra Bornholms historiske Samfund.