Bodil Hansen

Bodil Hansen blev student fra Rysensteen Gymnasium 1937 og ville derefter gerne have en akademisk uddannelse. Hun havde matematiske evner, og hendes matematiklærer i gymnasiet anbefalede derfor ingeniørstudiet, men Bodil Hansen ville ikke arbejde inden for så mandsdomineret et fag. Da hun altid havde været interesseret i kemi, faldt valget i stedet på farmaceutuddannelsen. Antallet af årlige tilladelser til lærepladser på apotekerne var meget begrænset, og hertil kom, at mange apotekere foretrak mandlige disciple, fordi det manuelle arbejde kunne være fysisk hårdt. Men efter utallige forgæves forsøg lykkedes det hende i 1939 at blive ansat på Skjern Apotek for her at påbegynde sin videre uddannelse. Hun tog den farmaceutiske medhjælpereksamen 1942 og arbejdede på apoteket endnu et år, hvorefter hun i 1943 fortsatte på Danmarks Farmaceutiske Højskole (DFH) og blev cand.pharm. 1946. 1950 tog hun yderligere eksamen som mag.scient. i biokemi fra Københavns Universitet. Mens hun forberedte sin magistergrad, arbejdede hun som videnskabelig assistent på DFH. 1948 blev hun videnskabelig assistent ved biokemisk institut på Københavns. Universitet hos professor Richard Ege, og i 1954 blev hun ansat som amanuensis ved instituttet.

1961 udnævntes Bodil Hansen til afdelingsleder ved Danmarks Lærerhøjskoles (DLH) Skolekøkkenafdeling. To år efter ansattes hun som lektor ved afdelingen, der samtidig skiftede navn til Institut for Ernæringslære og Biokemi. 1967 blev hun udnævnt til professor i instituttets nyoprettede professorat, en stillling, hun beklædte frem til sin afgang i 1985. 1968-71 var hun tillige prorektor. Undervisningen på DLH blev fra 1960’erne generelt mere videnskabeligt præget. Bodil Hansen var helt på linie med denne overordnede uddannelsespolitik. Hun kæmpede for at skaffe husholdningsområdet respekt som teoretisk fag, ligesom hendes eget tobindsværk Ernæring, 1971-74, var skrevet ud fra en naturvidenskabelig indfaldsvinkel frem for den mere håndværksprægede og praktiske, der tidligere havde domineret. Hun er desuden forfatter til den biokemiske del af denomfattende lærebog Biologi til brug ved videregående uddannelser, 1968-73, og har skrevet en række artikler i fagtidsskrifter om biokemiske emner.

Allerede under sin ansættelse på universitetet og senere på DLH havde Bodil Hansen mange tillidshverv. 1952-56 var hun medlem af Konserveringsmiddeludvalget under Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 1958-75 sad hun i bestyrelsen for Biokemisk Forening, og 1961-85 var hun medlem af repræsentantskabet for Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet. Med professorembedet fulgte tillige en del virksomhed som censor, primært i biokemi ved lægevidenskabelig embedseksamen ved Københavns Universitet, og i 1966 desuden i ernæring og biokemi ved husholdningslærerindeeksamen. Gennem årene deltog hun i flere uddannelsesudvalg. Hun var således medlem af Sundhedsstyrelsens arbejdsudvalg til revision af uddannelsespladser for hospitalslaboranter 1963, af samarbejdsudvalget for sundhedsvidenskaberne 1967 og af Undervisningsministeriets arbejdsgruppe vedrørende ernæringsforskning 1983. Også internationalt uddannelsesarbejde tog hun del i som leder af en række af UNESCOs specialkurser, der var placeret på DLH. Formålet med kurserne var at videreuddanne kvindelige afrikanske lærere i Home Economics, et fag, der bl.a. omfattede undervisning i hygiejne, ernæringslære og sygepleje.

Bodil Hansen nåede i sin karriere i høj grad at præge sit fags udvikling. Den videnskabeliggørelse, hun var med til at sætte i værk, satte sig også fysiske spor, fx blev instituttet i hendes tid udbygget med nye laboratorier og rottestald til dyreforsøg. Som lærebogsforfatter var hun med til at lægge et nyt fagligt niveau, ikke kun på DLH, men også for ernærings- og husholdningsøkonomer og tilgrænsende uddannelser. Bodil Hansen blev 1975 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.