Bodil Friis-Nielsen

Bodil Friis-Nielsen stammer fra Århus, hvor faderen var boghandler. Efter realeksamen i 1928 fra Elise Smiths Skole og uddannelse i praktisk gartneri læste hun havebrugsvidenskab på Landbohøjskolen. I 1937 tog hun sin eksamen som hortonom og blev derpå ansat hos Østergaards Frøavl i Stensballe ved Horsens. 1942-50 var hun konsulent for Det jydske Haveselskab, men inspireret af en foredragsholder, der efterlyste flere teoretisk uddannede folk inden for hendes fag, vendte hun derefter tilbage til Landbohøjskolen som såkaldt specialstuderende. Systemet var dengang indrettet således, at hun derved mistede sin anciennitet, men “jeg havde kun mig selv og kunne tillade mig at være idealist eller tosse“, som hun udtrykte sig i et interview. 1955 blev hun lic.agro. på en afhandling om Karforsøg til belysning af udbytter og næringsstofoptagelse i tomat ved varierende gødskning med særligt henblik på magnesium. Umiddelbart inden havde hun gennem et års tid været vikarierende videnskabelig assistent ved Landbohøjskolens havebrugsafdeling. Op gennem 1950’erne arbejdede hun i nogle år som redaktør af tidsskriftet Horticultura. 1955-57 var hun ansat som forlagssekretær ved Det Kgl. danske Landhusholdningsselskab og redigerede i samme periode også en række af landhusholdningsselskabets publikationer. Både som tidsskriftredaktør og som forlagssekretær repræsenterede hendes samvittighedsfulde redaktionsarbejde en fornyelse af den hidtidige udgivelsespolitiske linie. 1958 blev hun ansat som videnskabelig assistent på Landbohøjskolens Hydrotekniske Laboratorium, hvor hun blev frem til pensioneringen i 1981, fra 1969 som docent.

Bodil Friis-Nielsens forskningsinteresse i kemi, plantefysiologi og mikrobiologi i relation til næringsstoffernes optagelse i tomatafgrøder blev i to omgange støttet fra Statens almindelige Videnskabsfond, der senere afløstes af de forskellige videnskabelige forskningsråd. Tilsvarende har Havebrugsfonden ydet støtte til hendes undersøgelser af evapotranspiration, dvs. fordampning, i væksthuse. Et stipendium først i 1960’erne muliggjorde yderligere forskning, således at hun kunne sammenskrive sine forskningsresultater, der udkom i 1963 i form af disputatsen Plant Production, Transpiration Ratio and Nutrient Ratios as Influenced by Interactions between Water and Nitrogen. Forsvaret af disputatsen, der gjorde Bodil Friis-Nielsen til Danmarks første kvindelige dr.agro., fandt sted året efter ved Landbohøjskolen. Hendes praktisk orienterede forskning kom senere den danske industriproduktion af tomater til gode. Et andet af hendes interesseemner inden for samme område har været vandfordampning og vanding i væksthuse, som hun har skrevet flere artikler om. Mange generationer af danske jordbrugsstuderende vil huske hendes engagement i laboratoriekurser i kulturteknik.