Bitten Clausen

Bitten Clausen voksede op i Haderslev, hvor hendes fader var automobilforhandler. Interesse for teknik, handel og kundeservice var en del af hverdagen i barndomshjemmet, som hun har fortalt om i antologien Adel og borger, præster og bønder, 1978. Efter sin realeksamen arbejdede hun et år som barnepige og var derefter på husholdningsskole i Gentofte, inden hun vendte hjem til fødebyen og blev ansat på telefoncentralen. Uddannelsen som telefonistinde var et karakteristisk valg for unge kvinder, der ønskede at have eget arbejde, men ikke ville vælge et af de traditionelle kvindeerhverv i hus, butik eller på kontor. I 1939 blev hun gift med ingeniør Mads C., der seks år tidligere havde grundlagt industrivirksomheden Dansk Køleautomatik- og Apparatfabrik, fra 1946 kaldet Danfoss, i Havnbjerg på Nordals. Ægteparret bosatte sig i umiddelbar nærhed af fabrikken, der havde 26 ansatte.

Fra første dag i ægteskabet blev Bitten Clausen ikke blot rådspurgt af sin mand, men deltog også i beslutningen om alle væsentlige dispositioner i firmaet. Selvom der efterhånden kom fem børn, fandt hun altid tid til at følge med i firmaets aktiviteter og ledsage sin mand på lange forretningsrejser. Hun fastholdt sin medleven og indsigt i virksomhedens udvikling, også efter at Danfoss var blevet til en af Danmarks store industrivirksomheder med en vidtspændende produktion, baseret på forskning og udvikling af komponenter til mange forskellige industrigrene. I de første mange år fandtes der ingen mulighed for indkvartering på Nordals af de mange forretningsfolk, der besøgte Danfoss. Derfor fungerede hjemmet i perioder nærmest som hotel, og Bitten Clausen var således på allernærmeste hold med i samtaler og forhandlinger af betydning for firmaets udvikling. I 1961 blev det privatejede firma omdannet til aktieselskab, og hun var her den ene af de tre stiftere, som loven krævede. Hun var ikke kun sin mands samtalepartner, men havde stor indsigt i fabrikkens grundlæggende forhold. Beslutningen om, at hun i tilfælde af sin mands død skulle være bestyrelsesformand i familieaktieselskabet, vidner om hendes helt centrale rolle.

I overensstemmelse hermed indtog Bitten Clausen umiddelbart efter ægtefællens pludselige død i 1966 formandsstolen i bestyrelsen for Danfoss. Fabrikken havde på dette tidspunkt godt 6.000 ansatte. Gennem de næste år forestod hun sammen med firmaets ledelse den fortsatte ekspansion. Hun var med til at træffe vidtrækkende dispositioner med henblik på at fastholde Danfoss som en ekspansiv og profitabel virksomhed, samtidig med at den forblev uafhængig af udenlandske kapitalinteresser. Bitten Clausen var bestyrelsesformand indtil 1971, og i denne periode steg omsætningen med 75%, omfattende nybyggerier blev gennemført, og medarbejdertallet voksede til cirka 10.000. Denne store ekspansion gjorde spørgsmålet om den fremtidige ejerstruktur aktuel, og efter grundige overvejelser besluttede hun at oprette en erhvervsdrivende fond i eget navn, Dorthea Clausens Fond, 1976 omdøbt til Bitten og Mads Clausens Fond. Fonden fik overdraget omkring 90% af aktierne, og hermed var det for al fremtid udelukket, at Danfoss kunne overtages af andre. I forbindelse med nyordningen udsendte Bitten Clausen en pressemeddelelse, hvori hun begrundede oprettelsen af fonden med Danfoss’ betydning for hele landets beskæftigelse og valutaindtjening, dens betydning for den sønderjyske landsdel og Als samt ikke mindst, at der herved var sikret en sund udvikling til gavn for alle ansatte.

Som aktiv erhvervskvinde har Bitten Clausen spændt forbløffende vidt. Hun har haft stor forståelse for, at det var vigtigt at have dygtige folk i virksomhedens ledelse og væsentligt at få professionelle erhvervsfolk udefra ind i bestyrelsen for at give mere vingefang. Det sidste fik hun gennemført i forbindelse med omstruktureringen i 1971, hvor hun overlod formandsposten i Danfoss til den administrerende direktør, mens hun selv blev næstformand, en post, hun varetog frem til 1988, da hun var fyldt 75 år. Gennem en lang årrække var hun også medlem af bestyrelserne for hovedparten af Danfoss’ talrige datterselskaber. Formandsposten i Bitten og Mads Clausens Fond indtog hun 1971-99.

Bitten Clausen formåede at forene sin forretningsmæssige virketrang med ansvar og omsorg. Hun har haft stor forståelse for betydningen af en positiv virksomhedskultur, og mere end nogen anden på Danfoss har hun været med til at skabe virksomhedens sociale og kulturelle profil, bl.a. gennem oprettelsen af velfærdsordninger og uddannelsesfonde for de ansatte. Der er også blevet taget hånd om medarbejdere, der blev syge, og allerede tidligt blev der lavet skåneordninger og forskellige hjælpekasser. Bitten Clausen har ligeledes engageret sig meget i lokalsamfundet, og også på dette felt har der altid stået stor respekt om hendes person. Med nogle få ord har hun sammenfattet sine motiver til at fraskrive sig en meget stor personlig formue til fordel for oprettelsen af den erhvervsdrivende fond i 1971: “En afgørende faktor for denne beslutning var ønsket om, at det fælles livsværk, der var skabt gennem Danfoss, kunne forblive på danske hænder og fortsætte i min mands og min ånd.” Bitten Clausen blev 1975 ridder af Dannebrogordenen og 1990 ridder af 1. grad. Hun er desuden ridder af 1. klasse af den Norske Skt. Olavs Orden og udnævnt til æresborger i det alsiske Nordborg og i Tianjin, Kina, hvor Danfoss har en stor fabrik, som Bitten Clausen jævnligt besøger.